Sten- og jorddiger er en vigtig del af vores fælles kulturarv. De er beskyttede, fordi de rummer kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier.

Læs mere om hvorfor digerne er beskyttede

Sten- og jorddiger er i lovens forstand menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer. De fungerer eller har fungeret som hegn, og har eller har haft til formål at markere et administrativt, ejendoms- eller anvendelsesmæssigt skel i landskabet.

Læs mere om hvor gamle digerne er

Hvis et dige er beskyttet, betyder det, at der ikke må foretages ændringer i digets tilstand.

Digerne må således ikke fjernes, gennembrydes eller beskadiges på nogen måde. Kommunerne kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra beskyttelsen. En række mindre indgreb er dog så beskedne, at de ikke kræver dispensation. Reglerne om bevaring af sten- og jorddiger er fastsat i museumsloven, og i digebekendtgørelsen.

Læs mere om hvilke ændringer der er tilladt uden dispensation

Det afgørende for, om et dige er beskyttet, er om det opfylder beskyttelseskriterierne i digebekendtgørelsen. Selvom det nye digekort er meget nøjagtigt, kan der stadig være beskyttede diger, som ikke er registreret. Det er derfor altid en god ide at kontakte kommunen, som skal oplyse, om et dige er omfattet af beskyttelsen.

Læs mere om, hvordan du kan få afklaret om dit dige er beskyttet

Den 1. juli 1992 trådte digebeskyttelsen i kraft. Dengang omfattede beskyttelsen kun diger, der er indtegnet på kortværket 'Danmark' i 1:25.000 også kaldet 4 cm-kortet (i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992)

Den 1. august 2001 blev beskyttelsen udvidet til også at omfatte stendiger, diger der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, samt diger, der ejes af offentlige myndigheder.

Diger, der er blevet omfattet af beskyttelsen gennem en konkret udpegning fra kommunen, er beskyttet, fra den dato, hvor kommunen sendte forslag til udpegning i offentlig høring.

Når det i konkrete sager skal vurderes, om en tilstandsændring er udført ulovligt anvendes bl.a. luftfotos til at afklare om ændringen er sket før eller efter beskyttelsestidspunktet.

Læs mere om kilder til vurdering af sager om fjernede diger

Ifølge bemærkningerne til loven fra 1992, skal luftfotos anvendes til at afklare, om et dige eksisterede på beskyttelsestidspunktet.

Diger, der er beskyttet, fordi de er indtegnet på 4 cm-kortet, skal derfor være tilstede på det første luftfoto optaget efter 1. juli 1992.

For digerne stendiger, diger ejet af offentlig myndighed, eller diger på eller i kanten af beskyttede naturtyper, er beskyttelsestidspunktet 1. august 2001. Disse diger skal derfor være til stede på den landsdækkende luftfotoserie fra 2002.

I dag optages der flere luftfotoserier om året, og satellitfotos kan også ofte hjælpe med at afklare, hvornår en ændring er sket. Hvis et dige først er blevet beskyttet ved en konkret udpegning fra kommunen, er det bl.a. disse kilder der skal anvendes til at afklare om ændringen er sket før eller efter den dato hvor kommunen offentliggjorde sit forslag til konkret udpegning. 

Læs mere om kilder til vurdering af sager om fjernede diger