Derfor er digerne beskyttede

Digerne fortæller en særlig historie

Digerne er beskyttede mod tilstandsændringer ud fra tre værdier: Den kulturhistoriske, den biologiske, den landskabelige værdi. 

De beskyttede diger er en vigtig del af vores fælles kulturarv, som vi i Slots- og Kulturstyrelsen har til opgave at passe på. Digerne rummer fortællingen om kulturlandskabets udvikling, i nogle tilfælde helt tilbage til jernalderen, og illustrerer Danmarks skiftende administrative, ejendoms- og dyrkningsmæssige forhold. Digerne er også beskyttede, da det er vigtige levesteder for dyr og planter, og fungerer som væsentlige ledelinjer i det ellers intensivt opdyrkede landskab. Digerne bidrager endvidere til oplevelsen af et varierende og vekslende landskab, som mange vil genkende på guldalderens nationalromantiske malerier.

Digerne udgør en truet naturtype 

Digerne blev beskyttet mod tilstandsændringer i 1992 i naturbeskyttelsesloven og fra 2004 i museumsloven. Baggrunden for beskyttelsen var bl.a. ønsket om, at bevare de tilbageværende diger, der hastigt blev fjernet i takt med landbrugets udvikling og en hastig byudvikling. Digerne ansås ved beskyttelsens ikrafttræden som en 'truet naturtype'. 

I 1986 viste en omfattende historisk analyse af udviklingen af småbiotoper i fem områder i Østdanmark, at 70% af digerne på det tidspunkt var blevet sløjfet eller ødelagt mellem 1884 og 1981. Der er således kun bevaret en mindre del af det oprindelige antal diger i det danske landskab i dag.

De tre beskyttelseshensyn

Digerne er beskyttede fordi de har kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi: