Optælling af besøgstal, indtægter og forskning

Besøgstallet omfatter besøgende i museets udstillinger samt deltagere i museets faglige arrangementer på og uden for museets udstillinger.

Deltagere i undervisning betragtes som deltagere i et fagligt arrangement på eller uden for museet afhængigt af, hvor undervisningen finder sted.

• Hvis undervisningen finder sted i museets bygninger, fx i et undervisningslokale eller i museets udstillinger, opgøres eleverne som deltagere i et fagligarrangement på museet.
• Hvis undervisningen finder sted uden for museets bygninger, fx på en skole, opgøres eleverne som deltagere i et fagligt arrangement uden for museet.

Deltagere i et undervisningsforløb må kun tælles med én gang. Hvis undervisningsforløbet både finder sted i og uden for museets bygninger, vurderer museet, hvor besøgstallet skal tælles med.

I opgørelsen af museets besøgende indgår besøgende i museets udstillinger. Museets udstillinger er defineret som en fysisk afgrænset, kurateret formidling af museets samling eller af indlånte udstillinger eller genstande. Formidlingen skal have relevans for museets ansvarsområde. Formidlingen kan finde sted på museets udstillingssteder, i midlertidige udstillinger i fx udstillingscontainere og lignende samt indhegnede udendørs udstillinger. Der skal billetteres til alle udstillinger, hvis besøgstallet skal indgå i opgørelsen. Det er alene indløste billetter, som kan tælles med (læs mere om billettering nedenfor).

Hvis der er flere udstillinger på et udstillingssted, tæller den besøgendes billet kun én gang.

For at kunne medtælle de besøgende i en udstilling er det en forudsætning, at udstillingen har været omtalt på museets hjemmeside i det år, hvor besøgstallet opgøres.

Museet kan medtælle andre organisationers udstillinger, hvis museet har indgået en samdrifts- eller samarbejdsaftale med en anden organisation, hvoraf det fremgår, at museet er ansvarlig for drift og udvikling af udstillingsstedet. Udstillingsstedet skal desuden formidle museets samling og ansvarsområde og drives i henhold til museumsloven. Besøgstallet opgøres som i museets egne udstillinger. Besøgstallet kan ikke indgå i opgørelsen, hvis organisationen modtager statslige drifts- eller aktivitetstilskud til samme formål fra andre ministerier. Det kan fx være videnspædagogiske centre, som modtager driftslignende tilskud til formidling fra Børne og Undervisningsministeriet.

Følgende udstillinger kan ikke tælles med:

• Udstillinger i museets butik eller café.
• Plancheudstillinger og kunstværker frit tilgængelige i det offentlige rum.
• Historiske bygninger, ruiner, haver, butikker uden udstillinger af museets samling.

Besøgstallet skal opgøres og indberettes pr. udstillingssted.

I opgørelsen af museets besøgende indgår deltagere i museets faglige arrangementer på og uden for museet, herunder undervisning. Faglige arrangementer og undervisningstilbud defineres som tidsmæssigt sammenhængende og afgrænsede arrangementer, som formidler museets ansvarsområde. De faglige arrangementer skal være arrangeret af museet selv. Hvis museet er medarrangør, skal formidlingen af museets ansvarsområde være det primære i arrangementet eller undervisningen. Museets personale eller frivillige skal være til stede ved arrangementet. Faglige arrangementer omfatter bl.a. foredrag, forløb på andre institutioner, byvandringer og lignende. Et forløb på andre institutioner kan for eksempel være: en demensworkshop på et plejehjem, en samskabende proces på et værested, en workshop om historisk håndværk på en erhvervsskole eller arkæologiworkshops i en børnehave.

Oplysninger om arrangementer og undervisning skal være omtalt på museets hjemmeside i det år, hvor de besøgende opgøres. Det skal være de overordnede tilbud og ikke nødvendigvis de enkelte arrangementer, der er omtalt på hjemmesiden. Det kan for eksempel fremgå, at museet gennemfører byvandringer med forskellige temaer. De enkelte byvandringer behøver ikke at fremgå.

Hvis deltagerne i et fagligt arrangement skal tælles med, skal der billetteres, og det er alene indløste billetter, som kan tælles med (læs mere om billettering nedenfor).

Faglige arrangementer, som finder sted på museet men uden for museets udstillinger, opgøres som faglige arrangementer på museet. Faglige arrangementer, som finder sted uden for museets bygninger opgøres som faglige arrangementer uden for museet.

Faglige arrangementer uden for museet omfatter ikke frit tilgængelige udstillinger i det offentlige rum, som for eksempel udstillinger på et bibliotek eller i et indkøbscenter.

De besøgende skal billetteres som enten fysisk eller digitalt betalende eller ikke-betalende. Ikke-betalende kan for eksempel være børn og unge under 18 år eller brugere med årskort, som genbesøger museet.

Besøgende skal indløse billet for at kunne tælle med i besøgstallet. På mange udstillingssteder sker dette automatisk ved, at den besøgende køber en billet i indgangen og dermed får adgang til udstillingerne. Hvis dette ikke er tilfældet, og billetten for eksempel købes digitalt eller som en fællesbillet, skal den besøgendes udstillingsbesøg (indløsning) kunne dokumenteres for eksempel gennem manuel optælling eller ved at billetten registreres digitalt, når den besøgende går ind i udstillingen. Det er ikke tilstrækkeligt at dokumentere med automatisk personoptælling med for eksempel et kamera, da dette kan indebære usikkerheder i opgørelsen pga. fejlkilder.

Museer kan anvende en samarbejdspartners billetsystem, hvis museet modtager og kan godkende samarbejdspartnerens dokumentation herfor. Det kan for eksempel være kulturhuse eller bibliotekers billetsystemer.

Museet skal sikre, at billetter købt til et fagligt arrangement indløses gennem digital registrering eller manuel optælling. En samarbejdspartner kan også dokumentere billetindløsning, hvis museet modtager og kan godkende samarbejdspartnerens dokumentation herfor. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis et museum holder et fagligt foredrag på en skole, og skolen skriftligt kan opgøre elevfremmødet.

En indløst billet på et udstillingssted kan kun indgå i ét museums besøgstal. En fællesbillet, der indløses på flere museers udstillingssteder, kan tælles med det antal gange, billetten er indløst.

Besøgende og deltagere under 18 år, som har indløst billet til udstillinger, arrangementer og undervisning opgøres som børn og unge.

Museet skal til enhver tid have en aktuel beskrivelse af de metoder og arbejdsgange, som museet har besluttet at anvende til opgørelsen af besøgstal. Beskrivelsen skal dels anvendes af revisor til kontrol af selve opgørelsen, og dels gøre det muligt for revisor at vurdere, om museets arbejdsgange og metoder er gennemtænkte og giver den nødvendige sikkerhed for korrekt opgørelse, som kan dokumenteres.

Museet skal også beskrive hvilke systemer, der anvendes i opgørelsen og overførslen af data mellem systemer. Beskrivelsen skal desuden anføre hvilke former for intern kontrol, museet udfører af datagrundlaget og opgørelsen.

Museer, der i 2024 har haft gratis entre til alle museets udstillingssteder og som i 2025 ikke kan opgøre besøgstal på baggrund af antal indløste billetter, kan i 2025 og 2026 opgøre og indberette besøgstal i henhold til Danmarks Statistiks vejledning til indberetning af besøgstal til museumsstatistikken. I opgørelsen indgår følgende fra Danmarks Statistiks indsamlingsskema: ”besøg i udstillingen” samt ”antal deltagere til arrangementer uden for museernes besøgsadresser (matrikel)”. Der kan opgøres børn og unge under 18 år ved begge indberetninger.

Slots- og Kulturstyrelsen kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage et museums data for de tilskudsudløsende parametre fra et eller flere af de seneste tre afsluttede kalenderår, hvis der i det/de pågældende år har været ekstraordinære forhold af større karakter på museet. Det kan for eksempel være hel eller delvis nedlukning grundet ombygning eller større, uforudsete forhold uden for museets kontrol.

Der skal være tale om forhold af større karakter, ligesom det forudsættes, at museet bedst muligt kompenserer gennem alternative aktiviteter. Dette gælder særligt for planlagte ekstraordinære forhold som midlertidig lukning af udstillingsbygninger, hvor museet forventes at etablere alternative måder at formidle sit ansvarsområde og sin samling på. Det gælder også ved uforudsete forhold uden for museets kontrol, hvor museet så vidt muligt må etablere alternative tilbud. Muligheden for at ansøge Slots- og Kulturstyrelsen om at se bort fra en periode i beregning af gennemsnitlige årlige indtægter er således relevant i tilfælde, hvor museet af gode grunde og trods passende kompenserende foranstaltninger ikke har kunnet opretholde museets sædvanlige besøgstal.

§ 22, stk. 1. Indtægter omfatter entréindtægter, jf. stk. 2, tilskud, jf. stk. 3, samt indtægter fra salg m.v., jf. stk. 4 og 5, som er bogført som indtægter i museets årsregnskab, og som opfylder betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovgivningen.

Indtægter omfatter indtægter fra museernes kernevirksomhed, som kan afgrænses og opgøres tilstrækkeligt klart og ensartet på tværs af museerne.

Alle medregnede indtægter skal være indtægtsført i museets årsregnskab i det år, de medregnes.

Alene indtægter, som opfylder momslovgivningens betingelser for momsfritagelse, kan medregnes. Dette sikrer afgrænsning til indtægter fra aktiviteter, som har karakter af museumsvirksomhed, idet disse er momsfritagne. Skattestyrelsens praksis og afgørelser herom vil dermed have virkning for museernes opgørelser. Juridisk vejledning og oplysninger om afgørelser findes på Skatteforvaltningens hjemmeside. Retningslinjer beskrevet i denne vejledning skal forstås på baggrund af dette generelle krav.

Stk. 2-5 fastsætter fire typer af indtægter, som kan indregnes:
 Stk. 2: Entréindtægter fra udstillinger og faglige arrangementer m.v.
 Stk. 3: Tilskud fra offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer mv.
 Stk. 4: Indtægter fra salg af særudstillinger og lignende.
 Stk. 5: Betaling for visse former for anden vidensformidling.

De fem typer beskrives enkeltvis nedenfor.
 

Indtægter, som ikke kan indregnes omfatter blandt andet indtægter fra:

• butik
• café med videre
• andre indtægtsfinansierede/kommercielle aktiviteter, herunder:
• lokaleudlejning
• konsulentydelser
• konservering
• bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser
• brugerbetaling for og tilskud til aktiviteter, som ikke har tilknytning til museet ansvarsområde eller til museumslovens formål i § 1 og museets opgaver som defineret af museumslovens § 2, herunder entréindtægter fra ikke-museumsfaglige arrangementer (momsbelagte indtægter).

Det betyder blandt andet, at indtægter fra salg af kataloger og andre udgivelser ikke kan indregnes. Det vurderes for vanskeligt tilstrækkeligt klart at afgrænse og definere relevante kataloger, som formidler museets egen samling og viden, fra andre kataloger og bøger, og registrering og kontrol heraf vil blive ressourcekrævende.

Stk. 2. Entréindtægter omfatter brugernes betaling for adgang til museets udstillinger, herunder betaling for årskort og medlemskab af museumsklub, og betaling for deltagelse i omvisninger, foredrag og arrangementer m.v., som har tilknytning til museets ansvarsområde.

Entréindtægter er indtægter fra museets formidling til det åbne publikum i tilknytning til museets ansvarsområde, som typisk annonceres på hjemmeside med videre. Indtægter fra særlige former for vidensformidling på efterspørgsel fra institutioner med videre kan være omfattet af stk. 4, jævnfør nedenfor.

Billetsalg
Omfatter indtægter fra salg af billetter og anden betaling for adgang til museets udstillinger, omvisninger, faglige arrangementer og andre formidlingsarrangementer.

Det enkelte salg og den enkelte betaling skal registreres i et billet-, kasse- eller økonomisystem og kunne dokumenteres, uanset om der udstedes en fysisk eller digital billet.

Årskort og kontingent for medlemskab af museumsforening
Indtægter fra salg af årskort, som giver adgang til museets almindelige udstillinger og faglige arrangementer, kan indregnes som entréindtægt.

Kontingentindtægter med videre for medlemskab af museumsforeninger og -klubber indregnes som entréindtægt, hvis foreningen drives og administreres som en del af museet. Hvis museumsforeningen drives som en juridisk selvstændig forening med egen økonomi, kan foreningens eventuelle tilskud til museet indregnes som tilskud, jævnfør nedenfor om stk. 3. Indregning af indtægter fra kontingenter for medlemskab af en erhvervsklub er beskrevet nedenfor under stk. 3.

En eventuel momspligtig del af kontingentindtægten kan ikke indregnes.

Betaling for deltagelse i omvisninger, foredrag og arrangementer m.v.
Betaling for deltagelse i omvisninger, foredrag og arrangementer med videre med tilknytning til museets ansvarsområde kan indregnes som entréindtægt, uanset om den har form af billetsalg eller anden betaling. Salget og betalingen skal registreres i et billet-, kasse- eller økonomisystem og kunne dokumenteres.

Stk. 3. Tilskud omfatter tilskud, donationer, arv og gaver fra:

1. statslige myndigheder, dog ikke driftstilskud fra Kulturministeriet ydet i henhold til museumsloven og anlægstilskud,
2. kommunale myndigheder,
3. regioner,
4. offentlige selskaber og virksomheder,
5. Nordisk Ministerråd, EU, multilaterale organisationer og myndigheder i andre lande,
6. private selskaber og virksomheder,
7. fonde og foreninger og
8. privatpersoner.

Tilskud omfatter økonomiske bidrag fra offentlige myndigheder, fonde, private virksomheder, organisationer, foreninger, personer med videre, som museet modtager i tilskud, donation eller arv.

Økonomiske bidrag omfatter likvide midler og andre finansielle aktiver. Aktiver forudsættes værdiansat i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med bevillingsperioden, jævnfør driftstilskudsbekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 8.

Hvis et tilskud eller donation med videre er tilknyttet krav om modydelser til tilskudsyder, som er momspligtige, vil hele tilskuddet eller dele af tilskuddet som udgangspunkt også være momspligtige. Kun den momsfritagne del af tilskuddet kan derfor indregnes.

Værdien af varer og tjenesteydelser modtaget i donation med videre (indirekte tilskud) kan ikke kapitaliseres og indregnes som tilskud. Tilsvarende gælder for naturalier, som museet modtager i donation, arv eller gave. Anlægsaktiver modtaget i donation kan ikke indregnes.

Tilskud øremærket til indkøb af kunstværker, genstande og præparater kan medregnes som tilskud, såfremt museet får midlerne udbetalt og selv foretager indkøbet. Donerede værker, genstande og præparater kan således ikke værdiansættes eller kapitaliseres og medregnes som tilskud.

Tilskud fra offentlige myndigheder indregnes som sådanne (se afsnit om specifikation af indtægter nedenfor), når de er finansieret af statslige eller kommunale bevillinger, det vil sige finanslov, udlodningsmidler og kommunale budgetter. Tilsvarende gælder for tilskud fra regioner. Såfremt en dansk myndighed træffer afgørelse om ydelse af tilskud finansieret af midler fra EU eller Nordisk Ministerråd med videre, indregnes tilskuddet under disse.

Ad 1. Statslige tilskud
Alle tilskud fra statslige myndigheder bortset fra driftstilskud fra Kulturministeriet ydet i henhold til museumsloven, samt anlægstilskud, kan indregnes som tilskud.

Driftstilskud i henhold til museumsloven, som altså ikke kan indregnes, omfatter ordinære tilskud og midlertidige særtilskud, herunder øremærkede, som i henhold til tilsagnsbreve er ydet som driftstilskud. Fra 2025 omfatter ordinære tilskud i henhold til museumsloven 1) grundtilskud, 2) variable tilskud og 3) prioritetstilskud.

Anlægstilskud fra statslige myndigheder, som ikke kan indregnes, omfatter tilskud ydet med det formål at gennemføre et anlægsarbejde, uanset om en mindre del af midlerne anvendes til projektstyring, herunder til honorarer til projektledelse og rådgivere m.v.

Tilskud ydet af statslige myndigheder som projekttilskud kan indregnes, også projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet/Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Kunstfond. Projekttilskud til et forprojekt til et endnu ikke besluttet anlægsprojekt, det vil sige projektmodning, herunder afklaring af mulighederne for at gennemføre et anlægsprojekt og fundraising, kan indregnes som projekttilskud.

Ad 2 og 3. Kommunale tilskud og tilskud fra regioner
Alle tilskud fra kommunale myndigheder og regioner kan indregnes, det vil sige driftstilskud, projekttilskud og anlægstilskud. Det gælder også tilskud, som museet helt eller delvist anvender til betaling til en kommune for husleje og serviceydelser med videre. Betaling til en tilskudsydende kommune for husleje og serviceydelser forudsættes at være på markedsniveau eller lavere.

Ad 4. Tilskud fra offentlige selskaber og virksomheder
Omfatter blandt andet tilskud fra statslige selskaber og virksomheder som Ørsted A/S, PostNord AB, SAS AB, DSB, Energinet.dk m.fl. For tilskud, som har karakter af sponsorstøtte, gælder samme regler som for sponsorstøtte fra private virksomheder og selskaber, jævnfør nedenfor.

Ad 5. Tilskud fra EU og Nordisk Ministerråd
Tilskud fra EU omfatter tilskud fra alle EU’s organisationer og organer.

Tilskud fra Nordisk Ministerråd omfatter tilskud fra Nordisk Kulturfond samt institutioner under Nordisk Ministerråd, herunder Nordisk Kulturkontakt, Nordens Institut i Grønland, NordForsk med videre.

Ad 6. Tilskud fra multilaterale organisationer og myndigheder i andre lande
Multilaterale organisationer omfatter blandt andet FN med underorganisationer, herunder UNESCO.

Myndigheder i andre lande omfatter udenlandske ministerier og lokale myndigheder. Tilskud fra udenlandske private virksomheder, organisationer og fonde kan indregnes som tilskud fra sådanne.

Ad 7. Tilskud fra fonde og foreninger
Tilskud fra almennyttige og erhvervsdrivende fonde kan indregnes i det år, hvor de indtægtsføres i årsregnskabet (forudsat at indtægten er fritaget for moms).

Foreningsejede museer kan indregne foreningens kontingentindtægt som tilskud.

Økonomisk støtte fra en museumsforening eller -klub med personer som medlemmer drevet som juridisk selvstændig forening kan indregnes som tilskud. Drives foreningen af museet, kan kontingentindtægter indregnes som entréindtægt, jf. ovenfor.

Indtægter fra kontingenter for medlemskab af en erhvervsklub med virksomheder mv. som medlemmer drevet af museet, som er fritaget for moms, kan indregnes som tilskud. Den indregnede indtægt kan således udgøre en del af de modtagne midler (momsfritagne).

Ad 8 og 9. Tilskud fra selskaber og virksomheder og privatpersoner
Sponsorstøtte, donationer og arv fra private virksomheder, selskaber, organisationer og personer, som er fritaget for moms, kan indregnes som tilskud. Den indregnede indtægt kan således udgøre en del af de modtagne midler (momsfritagne).

Stk. 4. Indtægter omfatter indtægter fra salg af særudstillinger og lignende, som er udviklet til museets eget brug, herunder i samarbejde med andre museer m.v.

Betaling fra et andet museum for en særudstilling eller lignende formidlingsprodukt, som museet har udviklet til eget brug evt. i samarbejde med andre museer med videre, kan indregnes i museets indtægter. Det gælder også hvis salget angår dele af en særudstilling dog ikke, hvis der alene er tale om betaling for udlån af genstande, jævnfør næste afsnit. Dette understøtter, at museer kan samarbejde om udvikling af særudstillinger med videre, som udstilles på de samarbejdende museer (i forskellige perioder).

Indtægter i form af betaling eller kompensation for udlån af genstande og værker til andre museer i ind- og udland kan ikke indregnes. Betaling for udlån af genstande, der indgår i en særudstilling, som sælges til et andet museum, kan indgå i en samlet betaling for særudstillingen.

Indtægter fra salg af særudstillinger kan være momsbelagte, og det er, jævnfør stk. 1, alene momsfritagne indtægter, som kan indregnes.

Indtægter fra salg af udstillinger, lignende formidlingsprodukter eller dele heraf, som museet udvikler på bestilling fra et andet museum og ikke med sigte på anvendelse af museet selv, kan ikke indregnes.

Stk. 5. Indtægter omfatter endvidere betaling fra andre institutioner og virksomheder m.v. for vidensformidling i tilknytning til museets ansvarsområde og museale kerneopgaver udført af museets ansatte.

Indtægter fra betaling fra andre institutioner og virksomheder med videre for adgang til viden, som museet råder over og har udviklet i tilknytning til museets ansvarsområde, kan indregnes. Det gælder også museumsfaglig viden inden for formidling, bevaring og museologi. Alene momsfritagne indtægter kan indregnes.

Omfattet heraf er vidensformidling gennem foredrag, tekster og rådgivning, som museets ansatte leverer på efterspørgsel fra institutioner og virksomheder, herunder medievirksomheder, filmproducenter med videre. Betalingen skal være indtægtsført i museets regnskab.

Det omfatter som udgangspunkt viden, som museet allerede råder over, og ikke viden, som alene udvikles på efterspørgsel fra en køber med salg for øje. Eksisterende viden kan bearbejdes til formidlingsformålet. Betaling for praktisk opgaveudførelse kan ikke indregnes, selvom den måtte udspringe af museets særlige viden og håndværksmæssige kompetencer.

Museet kan også indgå i samarbejde med andre institutioner om formidling af viden, og betaling fra samarbejdspartnere kan indregnes, hvis der er tale om viden i tilknytning til museets ansvarsområde eller inden for formidling, bevaring eller museologi, som også anvendes af museet selv.

Indtægterne opgøres og indberettes opdelt således:

1. Entréindtægter.
2. Tilskud:
   2.1. Projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet
   2.2. Tilskud fra andre ministerier
   2.3. Tilskud fra kommuner
   2.4. Tilskud fra regioner
   2.5. Tilskud fra offentlige selskaber og virksomheder
   2.6. Tilskud fra Nordisk Ministerråd, EU, multilaterale organisationer og myndigheder i andre lande
   2.7. Tilskud fra private selskaber og virksomheder
   2.8. Tilskud fra fonde og foreninger
   2.9. Tilskud fra privatpersoner
3. Indtægter fra salg af særudstillinger og lignende.
4. Indtægter fra anden vidensformidling.

Museumsbekendtgørelsens § 24 indeholder krav om en beskrivelse af metoder og arbejdsgange til opgørelse af indtægter. Beskrivelsen skal være dækkende og som minimum omfatte de anvendte systemer, dataoverførsel og intern kontrol.

Beskrivelse af de metoder og arbejdsgange, som museet har besluttet at anvende til opgørelse af indtægter, skal dels anvendes af revisor til kontrol af selve opgørelsen, og dels gøre det muligt for revisor at vurdere, om metoder og arbejdsgange er gennemtænkte og giver den nødvendige sikkerhed for korrekte opgørelser, som kan dokumenteres. Disse forhold indgår i den erklæring fra revisor, som museet skal indsende sammen med opgørelserne.

Museet skal beskrive hvilke systemer, der anvendes i opgørelsen og overførsel af data mellem systemer, herunder billetsystem, kassesystem og økonomisystem, samt hvordan opgørelsen af indtægter beregnes. Beskrivelsen skal desuden anføre, hvilke former for intern kontrol museet udfører af datagrundlaget og opgørelsen.

Museets opgørelse af indtægter anvendes til kontrol af, at museet opfylder lovens minimumskrav om årlige indtægter og til brug for beregning af variable tilskud. Til dette opgøres indtægterne som gennemsnit over seneste tre afsluttede kalenderår.

Slots- og Kulturstyrelsen kan, i henhold til lovens § 13 c, stk. 2 (variable tilskud) og § 14, stk. 4 (minimumskrav), efter anmodning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage et museums data fra et eller flere af de seneste tre afsluttede kalenderår, hvis der har været ekstraordinære forhold af større karakter på museet. Det kan f.eks. være hel eller delvis nedlukning pga. ombygning, eller større uforudsete forhold uden for museets kontrol.

Der skal være tale om forhold af større karakter, ligesom det forudsættes, at museet bedst muligt kompenserer gennem alternative aktiviteter og indtægtskilder. Dette gælder særligt for planlagte, ekstraordinære forhold, som midlertidig lukning af udstillingsbygninger, hvor museet forventes at etablere alternative måder at formilde sit ansvarsområde og sin samling til borgere, uanset om disse giver kompenserende indtægter. Det gælder også ved uforudsete forhold uden for museets kontrol, hvor museet så vidt muligt må etablere alternative tilbud.

Muligheden for at ansøge Slots- og Kulturstyrelsen om at se bort fra en periode i beregning af gennemsnitlige årlige indtægter, er således relevant i tilfælde, hvor museet af gode grunde og trods passende kompenserende foranstaltninger ikke har kunnet opretholde museets sædvanlige indtægtsniveau.

Fagfællebedømte forskningspublikationer omfatter publicerede artikler og monografier samt afhandlinger, der tildeler forfatteren en ph.d.- eller doktorgrad om emner inden for museets ansvarsområde og inden for formidling, bevaring og museologi.

Forskningen skal opfylde OECD’s kernekriterier for forskning.

I de tilfælde, hvor et museum udgiver forskningspublikationer i et videnskabeligt tidsskrift eller på et videnskabeligt forlag, der opfylder museumsbekendtgørelsens krav (jf. § 17 stk. 2) til fagfællebedømmelse, kan dokumentation for opfyldelsen være tilstrækkelig. Det kan for eksempel foreligge i form af en formel beskrivelse af tidsskriftets eller forlagets procedure for fagfællebedømmelse, som museet har indhentet, eller en officiel tekst fra tidsskriftets eller forlagets hjemmeside, der klart adresserer kravene til fagfællebedømmelse.

I de tilfælde, hvor en fagfællebedømt artikel, monografi med videre publiceres på anden vis, herunder i museets udstillingskatalog, skal museet kunne dokumentere fagfællebedømmelsen i form af en skriftlig vurdering, der godtgør publikationens videnskabelige kvalitet. Dette kan for eksempel dokumenteres gennem korrespondancer mellem forfatter eller redaktion og fagfællebedømmere. Dokumentationen skal give sikkerhed for, at fagfællebedømmelsen er foretaget af én eller flere bedømmere, hvoraf mindst én skal være ekstern i forhold til museet og forlaget, mindst én ekspert inden for området og mindst én som minimum have forskningskompetencer på ph.d.-niveau. I nogle tilfælde vil samme person kunne opfylde flere kriterier.

Dokumentation af metoder og arbejdsgange
Museet skal til enhver tid have en aktuel beskrivelse af de metoder og arbejdsgange, som museet har besluttet at anvende til opgørelsen af fagfællebedømte forskningspublikationer. Beskrivelsen skal dels anvendes af revisor til kontrol af selve opgørelse, og dels gøre det muligt for revisor at vurdere, om museets arbejdsgange og metoder er gennemtænkte og giver den nødvendige sikkerhed for korrekt opgørelse, som kan dokumenteres. Beskrivelsen skal desuden anføre hvilke former for intern kontrol, museet udfører af datagrundlaget og opgørelsen.

Tidspunkt for opgørelse
Museet medregner kun den fagfællebedømte forskningsartikel eller afhandling med i det år, hvor den publiceres.

Hvilket museum må medregne forskningsartiklen eller afhandlingen?
Museet kan medregne forskningsartiklen eller afhandlingen, hvis det kan dokumentere, at mindst én af publikationens forfattere er ansat af museet eller har været helt eller delvist lønnet af museets midler i den periode, hvor publikationen udarbejdes og på det tidspunkt, hvor fagfællebedømmelsen afsluttes. Grunden til, at fagfællebedømmelsen skal være afsluttet er, at fagfællebedømmelsen kan lede til ændringer af forskningsarbejdet. Museet kan også medregne forskningspublikationer af eksterne forskere, såfremt forfatteren aflønnes herfor af museets midler i form af et honorar. Når museer samarbejder om publikationer, som opfylder kravene kan disse medregnes af hvert enkelt museum.

Hvis forfatteren skifter ansættelsesforhold
I tilfælde af, at forfatteren skifter ansættelsesforhold undervejs i arbejdet, kan der opstå tvivl om, hvilket museum, der må medregne publikationen i sin indberetning. Her er det museet, der lønner forfatteren på det tidspunkt, hvor forskningen gennemføres og fagfællebedømmelsen afsluttes, der kan medregne artiklen på publikationstidspunktet.

Museet kan ved arbejdets begyndelse overveje mulighederne for at udarbejde kontrakter med projektansatte, som sikrer, at samarbejdet først udløber, når fagfællebedømmelsen er afsluttet. I forhold til fastansatte, som skifter job undervejs, kan museet overveje mulighederne for aftaler om et fortsat samarbejde om den pågældende publikation, indtil fagfællebedømmelsen afsluttes.

Opgørelse af antal publikationer
En publikation kan uanset antal forfattere og publikationsform kun medregnes i det enkelte museums opgørelse som én, bortset fra ph.d.- og doktorafhandlinger, som kan medregnes som tre publikationer, grundet omfang og opkvalificering af medarbejder. Artikler i antologier indgår enkeltvist i opgørelsen, hvis de er fagfællebedømt hver for sig.

En fagfællebedømt forskningsartikel indgår desuden kun første gang den publiceres. Ved eventuel genpublicering i et nyt medie, kan den ikke indgå i opgørelsen igen.