Praksis for dispensation

Der bør som hovedregel gives tilladelse til åbninger til gennemkørsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f. eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.

Et digegennembrud vil altid reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje. Derfor bør antallet af gennembrud eller disses bredde og placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds og hjørner, hvor diger mødes, eller sløre uregelmæssige forløb af gamle diger. Bredden af gennembruddet bør i rimeligt omfang indrettes i forhold til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den, f.eks. en mejetærsker med skærebord. Dog bør der ikke gives tilladelse til gennembrud af så stor bredde, at der f.eks. kan køres igennem med en udslået sprøjtebom.

I konkrete sager gives der almindeligvis tilladelse til gennembrud på 3-15 meter, gerne placeret mindst 6-10 meter fra digeender, hjørner og kryds. Der bør altid stilles vilkår i dispensationer om, at gennembrudde holdes fri fra dyrkning og sprøjtning.  

Drænrør, ledninger og lignende kan føres under et dige ved underboring uden dispensation. Desuden kræver det som udgangspunkt ikke dispensation at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned, hvis det kun forårsager et midlertidigt gennembrud af diget.  Mindre gennembrud vurderes at være på max ca. 5 meters bredde. Der kan dog være tilfælde, hvor sådanne gennembrud også kræver dispensation, selvom de holdes under 5 meter - f.eks. stendiger eller diger med særlige kultur- eller naturmæssige hensyn tilknyttet. Kontakt derfor kommunen, som kan foretage et konkret skøn. 

Det er Slots- og Kulturstyrelsen vurdering, at midlertidige gennembrud på over ca. 5 meter kræver dispensation efter museumslovens § 29 j, stk. 2. Der er ved denne vurdering særligt taget hensyn til, at der ofte vil være tale om væsentlige indgreb i digerne, som har betydning for digernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier.

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at der meddeles dispensation til nedlægning af jordkabler, rørledninger mv. når hensynet til digets kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier taler herfor.

Det anbefales desuden, at kommunerne som udgangspunkt er tilbageholdende med at meddele dispensation til gennembrydning af fx stendiger og diger, som er levested for bilag IV-arter. Her skal der som udgangspunkt ske en underboring.

I det omfang kommunen finder det relevant i den konkrete sag, kan der fx stilles følgende vilkår til dispensationerne:

• Midlertidige gennembrud skal reduceres mest muligt i bredden. Det skal forsøges at lægge kørevej og jord fra diget i nærmeste omgivelser.
• Det øverste vegetationslag samt sten og jordfyld, der midlertidigt graves væk, skal lægges omhyggeligt i særskilte bunker, mens kabelnedlæggelsen foregår, så det ikke opblandes med andet opgravet jord.
• Senest 4 uger efter kabelnedlægningen skal diget retableres.
• Sten og jord lægges tilbage samme sted, i samme form og med samme opbygning, som det tilstødende intakte dige, dog ca. 20 % højere end resten af diget for at tage højde for efterfølgende jordsætning.
• Hvis det er nødvendigt at tilføje jord til diget for at opnå en overhøjde på ca. 20%, skal der anvendes råjord (undergrundsjord) eller andet nærringsfattigt jord.   
• Det øverste oprindelige vegetationslag (fx græstørv) lægges på ydersiden af det genopbyggede dige.
• Eventuelle sten genplaceres med de lav- og mosbevoksede sider opad og udad.
• Diget skal efter opbygningen tilklappes til en fast og stabil form, evt. med bagsiden af en maskinskovl.
• Eventuelle træer og buske, som det vil være nødvendigt at fjerne ved gravearbejdet, skal genplantes eller erstattes. Dette især hvis der er tale om egnskarakteristisk vegetation, som understøtter digets kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige værdi.
• Der skal ske arkæologisk overvågning af gennembrydningen. Det arkæologiske museum skal (for ansøgers regning):
  • Opmåle digets forløb og dimensioner forud for gennembrydningen (GPS eller totalstation) og fotodokumentere det fra begge sider.
  • Overvåge gennembrydningen af diget.
  • Dokumentere de to lodrette snit i det gennembrudte dige, og beskrive digets konstruktion.
  • Dokumentere eventuelle jorddækkede anlæg i fladen.
• Slots- og Kulturstyrelsen skal kontaktes, når retableringen er udført med henblik på godkendelse.

Ved vedvarende publikumsfærdsel kan der evt. meddeles dispensation til et mindre gennembrud, som dermed kan mindske slitage på den resterende del af diget.

Ved diger med en særlig høj bevaringsværdi, som fx stendiger eller diger med en særlig historie tilknytter, kan der alternativt overvejes dispensation til en overgang i form af fx en træbro, som kan opføres uden at hvile af på diget. Det kan i nogle tilfælde dog være mere hensigtsmæssigt, at der i stedet for en overgang meddeles tilladelse til at oprette en mindre gennemgang på fx 2-3 meter. Det ville fx være tilfælde, hvor der er behov for at skabe bedre adgang for kørestolsbrugere, eller for bedre at opretholde digets landskabelige værdi eller kulturhistoriske fortællerværdi.

Formuleringen, at der kun i ”særlige tilfælde” kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer af beskyttede sten- og jorddiger, betyder, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som fx nedlæggelse. Med ”særlige tilfælde” sigtes til så væsentlige samfundsmæssige interesser, at de i den konkrete sag vil kunne tilsidesætte de bevaringsinteresser, som beskyttelsen skal sikre. 

Hvis der er tale om et dige, som har ingen eller ringe kulturhistorisk, biologiske og landskbelig bevaringsværdi, vil der i reglen kunne meddeles dispensation, til at nedlægge diget. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets klare praksis, at et dige er bevaringsværdigt, hvis det har væsentlig værdi på bare ét af de tre parameter.

Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser i, at et dige fjernes. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger eller dele af diger i forbindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv.

Klagenævnet har i tidligere sager fundet, at der kunne meddeles dispensation til at fjerne et dige, hvis det var meget dårligt bevaret, eller meget kort og isoleret, uden sammenhæng med andre diger eller biotoper. For diger af høj værdi - fx ejerlavsdiger, der har høj kulturhistorisk fortællerværdi - er det ifølge klagenævnets praksis ikke tilstrækkeligt til at opnå dispensation, at diget er kort eller ligger isoleret.  

Der kan være andre omstændigheder i en sag, som ud fra en samlet konkret vurdering kan fører til, at der kan meddeles dispensation.

Der kan fx være tale om samfundsmæssige interesser, hvor fjernelsen af et diget der ikke rummer meget væsentlige beskyttelsesværdier, udgør en forudsætning for gennemførelsen af et større vådområdeprojekt (eller lignende) eller den heraf følgende jordfordeling. Samtidig med, at der kan stilles vilkår om opførsel af et erstatningsdige, der i tilstrækkelig grad kan erstatte de beskyttelsesværdier, som går tabt ved fjernelsen.   

Diger, der er fjernet uden forudgående dispensation, skal ifølge klagenævnets praksis behandles, som hvis diget stadig fandtes. Når det skal vurderes, om der skal meddeles lovliggørende dispensation til et allerede nedlagt dige, skal det indgå i vurderingen, at nedlæggelsen af diget er sket uden forudgående kontakt til kommunenen. Derved er myndigheden blevet afskåret fra at afklare eventuelle tvivlen om digets beskyttelse, bevaringsgrad eller værdi. Det forhold, at et dige er blevet fjernet, bør ikke stille ansøger bedre, end hvis der forudgående var blevet ansøgt om dispensation. Når et dige, der opfylder beskyttelseskriterierne, er blevet fjernet uden forudgående dispensation, lægges det efter praksis til grund, at diget er omfattet af beskyttelsen. Der skal imidlertid altid foretages den fornødne undersøgelse ved hjæle af luftfotos m.v. til afklaring af, om diget var tilstede på beskyttelsestidspunktet. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet har bemærket, at registreringen af diger på Danmarks Miljøportal alene er vejledende og ikke fritager en lodsejer fra at foretage nærmere undersøgelser af, om et dige er beskyttet, inden der foretages ændringer i tilstanden af det. Dette kan ske ved, at lodsejeren anmoder kommunen om i medfør af digebekendtgørelsens § 8 at oplyse, hvorvidt et bestemt dige er omfattet af beskyttelsen.

Der vil i mange tilfælde kunne meddeles dispensation til at nedlægge diger, der direkte er til hinder for større offentlige projekter eller den heraf følgende jordfordeling. Det kan fx være større naturforvaltningsprojekter, offentlige anlægsarbejder som motorveje eller lign.

Der gives normalt tilladelse til at fjerne diger i områderne op til de arealer, der er berørt af projektet i forbindelse med den nye jordfordeling, hvis et diges placering gør, at den resterende mark ved siden af f.eks. en ny motorvej er så smal, at den ikke kan dyrkes. Der bør dog ikke gives tilladelse til at nedlægge et dige, når det stadig ligger i ejendomsskel, hvis der er tale om ejerlavsdiger eller andre diger af høj beskyttelsesværdi. 

I en konkret sag har Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstet en dispensation under hensyntagen til, at afgørelsen udspringer af og udgør en forudsætning for gennemførelsen af et større vådområdeprojekt med heraf følgende jordfordeling, samt at den kulturhistoriske værdi af diget kunne erstattes af et erstatningsdige.

Det forhold, at et beskyttet dige ligger i et udlagt råstofgraveområde, er efter klagenævnets praksis ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse for en dispensation til at nedlægge diget. 

Der kan meddeles dispensation, hvis et dige er til direkte hinder for udførsel af et projekt med større samfundsmæssig interesse. Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis udgør råstofindvinding dog ikke i sig selv en større samfundsmæssig interesse. Det skal i den konkrete sag godtgøres hvorvidt, der er væsentlige samfundsmæssige interesser knyttet til råstofindvindingen på den strækning hvor diget, som ønskes nedlagt, ligger.

De samfundsmæssige interesser, der eventuelt knytter sig til råstofindvindingen i den konkrete sag, kan indgå med en vis vægt ved vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, der kan begrunde en dispensation.

Der kan ydermere kun meddeles dispensation, hvis digerne er til direkte hinder for projektets udførelse. Dette betyder, at før der gives dispensation til at nedlægge diger, skal alle muligheder for at skåne digerne ved at ændre på projektet, være afprøvet. Ligeledes skal der altid ske en afvejning i forhold til det konkrete diges kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier, før der træffes en afgørelse. 

Hvis der ikke opnås dispensation til at nedlægge et dige, er det vigtigt, at forebygge, at diget tager skade i forbindelse med råstofindvindingen. Det kan være nødvendigt at indskrænke graveområdet, eller at stille vilkår om, at der holdes en passende afstand til de beskyttede diger, som fortsat skal bevares. Der bør som minimum ikke graves tættere end 3 meter på et dige, og kanterne af nedgravningen bør skråne på en sådan måde, at udskridning forhindres. Ligeledes bør eventuel jorddeponi holdes i en afstand på mindst 1 meter fra diger, der skal bevares.

Hvis et dige skal bevares, er det særligt vigtigt, at efterbehandlingsplanen for området indebærer en hensigtsmæssig integration af diget i det nye landskab. 

Læs mere i Orientering nr. 179 fra Natur- og Miljøklagenævne