Arkæologiske undersøgelser af beskyttede diger
Det er tilladt at foretage mindre og midlertidige indgreb i digerne, uden at søge om dispensation. Det betyder bl.a. at det er tilladt at grave igennem et dige, i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse, fx ved større kabelprojekter. Bagefter skal diget reetableres fuldstændigt, og gennembruddet må ikke være større end max 5 meter. Er der behov for større gennembrud, skal man først søge kommunen om tilladelse. Kommunen kan i forbindelse med tilladelser stille vilkår om, at der foretages arkæologiske undersøgelser, eller at gennembrydningen og reetableringen sker på en bestemt måde.
Forberedelse
Forberedelse er vigtigt, fordi det kan have stor indflydelse på tolkningen af de arkæologiske spor. Forud for en arkæologisk undersøgelse af et dige, skal der derfor foretages en arkivalsk kontrol, dvs. en gennemgang af de historiske topografiske kort og luftfotos, for at klarlægge digets placering, bevoksning, og eventuel tilplantning eller andre forstyrrelser. Læs mere om kilder til vurdering af sager om fjernede diger.
Der kan være andre arkæologiske levn ved digerne
Ved arkæologiske undersøgelser af et dige, skal man være opmærksom på, at der under digerne kan være arkæologiske levn fra tidligere tiders aktiviteter og anvendelse af området. Digerne er opført inden man begyndte at pløje med traktor, og derfor er de arkæologiske spor ofte meget velbevaret under digerne. Fx kan der findes stolpehuller fra huse, eller andre konstruktionsspor under digerne. Det er derfor vigtigt både at dokumentere fladen og profilen.
Digegrøfter
Mange diger er opført med grøft på den ene eller begge sider. Med tiden er grøfterne blevet fyldt med jord, og hvis diget er omgivet af marker, er der oftest pløjet helt op til diget, og dermed hen over grøften. Derfor er det ikke givet, at der kan findes arkæologiske spor efter digegrøfter. Selv hvis der er spor efter grøfter, kan de være vanskelige at erkende. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge både profilen og fladen, og sammenholde resultaterne, før der tolkes og udledes en konklusion. Digerne kan i årene inden beskyttelsen være pløjet smallere. Ved afsøgning efter eventuelt bevarede grøftespor, bør det arkæologiske undersøgelsesfelt strække sig mindst to meter ud på begge sider af diget.
Dokumentationskrav
Dokumentationen af arkæologiske undersøgelser af beskyttede diger, skal følge gældende Retningslinjer for udformning af beretning for arkæologiske undersøgelser udført i henholdt til museumsloven. Især, når den arkæologiske undersøgelser sker som led i en håndhævelsessag, bør både fotos og tegninger være af publikationsegnet kvalitet, da de kan blive brugt i sagsbehandling eller en retssag. Især er det vigtigt at huske målestok på fotos, og angivelse af orientering i forhold til verdenshjørnerne. Der kan med fordel tages oversigtsfotos, samt en serie fotos vinkelret på profilen med overlap, så hele profilen dokumenteres. Spor i fladen bør også dokumenteres grundigt, inden det evt. er nødvendigt at bortgrave dem. Dokumentation og forklaringer skal være klart og entydigt for læseren, og eventuelle usikkerheder og forbehold ved tolkningen skal også beskrives.
Vær opmærksom på anden lovgivning
Der er eksempler på gravhøje, som har ligget i et skel mellem to marker, og tidligere er blevet overset, fordi de kun har været bevaret inde i skellet, hvor de fremstår som en forhøjet del af et dige. En sådan gravhøj vil være omfattet af museumslovens fortidsmindebeskyttelse, og det vil derfor kræve dispensation at foretage en arkæologisk undersøgelse. Ligeledes kan der være andre love og bestemmelser, som man skal være opmærksom på, fx naturbeskyttelsesloven og lokalplansbestemmelser.