Krav og tilsyn
Museumsloven beskriver museernes lovpligtige opgaver og vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelse og statsligt driftstilskud (se også ændring af museumsloven af 30. december 2024).
Museer, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, er desuden underlagt driftstilskudsloven.
Museernes opgaver ifølge museumsloven
Museerne skal løse de tre opgaver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Opgaverne er indbyrdes forbundne. Det betyder, at museerne skal skabe forbindelse mellem arbejdet med samlingerne og den viden, der udvikles gennem blandt andet forskning. Museerne skal tilsvarende bringe samlinger og viden i spil for borgere og samfund. Museerne skal samarbejde om opgaverne og løse dem i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Opgaverne rummer også et udviklingsperspektiv, som skal sikre, at museerne er i takt med samfundet og bevarer aktualitet og relevans.
Formålet med opgaverne er at aktualisere viden om vores kultur- og naturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende. Museerne skal desuden udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund. Endelig skal museerne sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.
Det er et krav for opgavevaretagelsen, at museerne løser opgaverne med høj faglig kvalitet.
Samlingsudvikling
Samlingsudvikling dækker opgaverne: indsamling, registrering og bevaring.
Opgaven indsamling betyder, at museerne skal indsamle genstande, præparater og værker af betydning for Danmarks kultur- og naturarv i forbindelse med undersøgelser og forskning i særlige emner eller temaer.
Opgaven registrering betyder, at museerne skal registrere de genstande, præparater og værker, som indgår i deres samlinger. Museerne skal indberette deres registreringer til det centrale register, SARA.
Bevaringsopgaven består af en præventiv og udbedrende indsats. Det gælder derfor, at museerne skal sikre forsvarlige bevarings- og sikringsforhold for sine samlinger (for eksempel i udstillinger og magasiner) samt restaurere og konservere sine genstande mv.
Udviklingsperspektivet i samlingsudvikling betyder, at museerne skal udvikle deres samlinger i takt med samfundsudviklingen og sikre relevante samlinger, der kontinuerligt kan bringes i anvendelse med henblik på at skabe ny viden og interaktion med borgere og samfund.
Det kan for eksempel bestå i, at museerne sikrer mangfoldighed i samlingerne ved at inddrage nye perspektiver gennem brugerinddragelse. Det kan også bestå i en løbende kvalificering og opdatering af registreringer og indberetninger til centrale databaser; eller optimering af bevaringsforhold og konservering efter nyeste standarder og metoder.
Museerne skal have høj kvalitet i deres samlingsudvikling og de nødvendige rammer til at opbevare deres samling forsvarligt.
Læs mere i museumsbekendtgørelsen om, blandt andet hvilke kriterier museerne skal leve op til for at have høj kvalitet, og hvad det indebærer at opbevare sin samling forsvarligt
Vidensudvikling
Vidensudvikling er produktion af ny viden om museernes genstande, præparater og værker, formidling, bevaring eller museologi gennem forskning, undersøgelser og analyser. Museernes vidensudvikling kan have mange formater og tilgængeliggøres på flere måder som for eksempel i udstillinger og publikationer.
Gennem vidensudvikling skal museerne sikre kontinuerlig produktion af viden om vores fælles kultur- og naturarv, som kan anvendes og bringes i spil til gavn for forskning, borgere og samfund.
Museerne skal have høj kvalitet i deres vidensudvikling.
Læs mere i museumsbekendtgørelsen om, blandt andet hvilke kriterier museerne skal leve op til for at have høj kvalitet.
Formidling
Formidlingsopgaven omfatter formidling af museernes samlinger for offentligheden.
Gennem formidling skal museerne aktualisere deres viden og samlinger og bringe dem i spil i forhold til borgere og det omgivende samfund. Formidling kan ske i flere formater og via forskellige platforme – fra den analoge og fysiske formidling til formidling på flere forskellige digitale platforme. Det kan for eksempel være gennem udstillinger, undervisning, foredrag, kommunikation, events, publikationer, websites, apps, åbne arkæologiske udgravninger, byvandringer mv.
Muserne skal også have høj kvalitet i deres formidling.
Læs mere i museumsbekendtgørelsen om, blandt andet hvilke kriterier museerne skal leve op til for at have høj kvalitet.
Sikring af kultur- og naturarv
En række museer varetager opgaver i samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne i stat, region og kommune om at sikre væsentlige bevaringsværdier for eftertiden. Opgaven vedrører såvel arkæologi som nyere tids kulturhistorie.
Bevaringsværdier kan tolkes bredt som værdier knyttet til den faste kulturarv, for eksempel arkæologiske levn, kulturarvsarealer, fortidsminder, sten- og jorddiger, kulturmiljøer, fredede og bevaringsværdige bygninger samt andre værdifulde monumenter og spor i byrummet og landskabet.
Planmyndighederne er forpligtede til at inddrage det relevante museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, som berører bevaringsværdier. Planmyndighederne skal desuden underrette museet om planforslag og om bygge- og nedrivningstilladelser.
Museernes opgave er at rådgive planmyndighederne og bidrage med at udpege og gøre opmærksom på bevaringsværdier.
Læs mere om opgaverne med at sikre kultur- og naturarv i museernes sagsbehandlingsvejledning
Minimumskrav
Museumsloven opstiller tre minimumskrav for statsanerkendte museer:
- Museet skal minimum have 10.000 besøgende årligt. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er kravet minimum 8.000 besøgende årligt.
- Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er kravet minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).
- Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år. Forskningen skal opfylde OECD’s kernekriterier for forskning.
Museernes opfyldelse af minimumskravene baseres på et treårigt gennemsnit.
Øvrige krav
Statsanerkendte museer skal desuden leve op til en række øvrige krav og vilkår:
- Museet skal være kommunalt, selvejende, eller det skal ejes af en forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan kræve, at museet i videst muligt omfang er administrativt og økonomisk adskilt fra andre institutioner.
- Museets ansvarsområde og ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Godkendelsen forudsætter, at området er væsentligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller statsanerkendte museer.
- Museets vedtægter skal godkendes af museets hovedtilskudsyder. Museets ansvarsområde skal fremgå af vedtægterne.
- Museet skal have de nødvendige kompetencer til at opfylde de lovpligtige vilkår og til at varetage de museumsfaglige opgaver, som er nævnt i museumslovens § 2, stk. 1 (samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling).
- Museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.
- Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med andre statslige og statsanerkendte museer.
- Museet må ikke udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil. Læs nærmere om udskillelse.
- Museet skal indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation til de centrale registre over kulturhistorie og kunst og oplysninger til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder.
- Museet skal vederlagsfrit give adgang for skoleelever, der besøger museet som led i undervisningen. Museet skal under hensyntagen til institutionens karakter gennemføre særlige formidlingsindsatser, f.eks. rabatordninger, rettet mod børn.
- Museet skal tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap.
- Museet skal vederlagsfrit give adgang til børn og unge under 18 år.
Tilsyn med de statsanerkendte museer
Økonomisk og administrativt tilsyn
Det økonomiske og administrative tilsyn med museerne er i henhold til driftstilskudsloven delt mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets kommuner. Det betyder, at tilsynet med det enkelte museum ligger hos den myndighed (stat eller kommune), der er offentlig hovedtilskudsyder til museet.
Information om indberetning af budget og regnskab følger. Slots- og Kulturstyrelsen vil informere de statsanerkendte museer direkte via nyhedsbrev, når vejledning til og mulighed for indberetning foreligger.
Fagligt tilsyn
Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med, at museerne opfylder minimumskravene og øvrige krav til statsanerkendelse. Som følge af museumsreformen, skal styrelsen udvikle et nyt risikobaseret, fagligt tilsyn. Tilsynet vil blandt andet bestå i en vurdering af, om det enkelte museum lever op til minimumskravene. Denne vurdering foretages på baggrund af et gennemsnit af museernes indberetninger af data for hhv. besøgstal, indtægter og forskningspublikationer for de seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum.
Slots- og Kulturstyrelsen kan efter anmodning fra et museum undlade at medtage en periode i vurderingen af, om minimumskravene er opfyldt, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.
Museumsnævnet kan tilbagekalde et museums statsanerkendelse, hvis museet ikke opfylder kravene.
Styrelsen udarbejder et nyt tilsynskonceptet i 2025.
Hvis der i løbet af 2025 opstår behov for et fagligt tilsyn tilrettelægges og gennemføres dette ad hoc.