Er mit dige beskyttet?

Diger beskyttet efter den generelle udpegning

Sten- og jorddiger er beskyttede beskyttet efter den generelle udpegning, hvis de opfylder mindst ét af beskyttelseskriterierne i digebekendtgørelsens § 1.

Beskyttelseskriterierne omfatter:

• Stendiger. Stendiger er diger, som helt eller hovedsageligt er opført af sten. De kan evt. have en kerne eller bagvold af jord. I så fald skal som udgangspunkt mindst de to underste stenskifter være bevaret. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at ét stenskifte er bevaret fx hvis strækningen udgør en del af en større helhed, og hvor en overvejende del af den samlede digestrækning består af et stendige. 
• Diger, der ejes af en offentlig myndighed. Det vil sige diger, der ligger på arealer,som ejes af staten, regionerne, kommunerne eller folkekirken. 
• Diger der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper er de enge, strandenge, moser, overdrev, heder og lignende, som er omfattede af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
• Diger der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (det såkaldte 4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markeret med en fed sort linje.

I digebekendtgørelsen er også beskrevet, hvilke diger, der ikke er beskyttede:

• Diger i By- eller Sommerhuszone. Diger eller dele af diger, der ligger i en vedtaget byzone eller i et sommerhusområde er ikke omfattet af den generelle beskyttelse i museumsloven, medmindre de afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. 
• Kirkegårdsdiger. Diger omkring kirkegårde er ikke beskyttet af museumsloven, da de allerede er omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger. Undtagelsen gælder kun diger, som afgræser en kirkegård, og ikke alle diger, der ligger på kirkernes område.
• Havediger. Det vil sige diger omkring eller i almindelige haver. Hensigten er alene at undtage egentlige havediger fx nyere stendiger og jordvolde, som indgår i haveanlæg. Diger omkring præstegårdshaver og herregårdsparker og lignende er ikke omfattet af undtagelsen. Ældre sten- og jorddiger langs landsbygader, som afgrænser haven mod gaden er heller ikke omfattet af undtagelsen. Disse er derfor beskyttede, hvis de opfylder et eller flere af de overordnede beskyttelseskriterier. 
• Oversvømmelsesdiger. Det vil sige diger langs vandløb, der alene har til formål at sikre lavtliggende arealer mod oversvømmelse. Undtagelsen gælder ikke for diger der både sikre mod oversvømmelse, og samtidig har et andet formål fx kreaturhegning eller markering af sogne-, ejerlavs-, ejendoms- eller andre skel.
• Kystbeskyttelsesdiger. Diger, der alene er opført som kystbeskyttelse, er heller ikke beskyttet efter museumsloven. De kan være istedet være omfattet af kystbeskyttelsesloven.
• Sand- og Snefygningsdiger. Det er typiske diger, der ligger langs jernbaner og veje, og alene skal forhindre en strækning i at sne eller sande til. Vær opmærksom på at gamle vejdiger, der er opført til at hegne og afgrænse veje eller markere skel, ikke er undtaget fra beskyttelsen, selvom de også fungerer som snediger.
• Støjvolde. Det vil sige at diger, der alene tjener til beskyttelse mod støj, er heller ikke beskyttede.

• Sten- og jorddiger kan efter meddelelse til ejeren beskyttes som fortidsminder (efter museumslovens § 29 e og bilaget til loven kap. 2, nr. 14). Kun få sten- og jorddiger er beskyttet som fortidsminder. Det er diger med en helt særlig betydning eller historie. For disse diger gælder kun reglerne for beskyttede fortidsminder.
• Diger omkring kirkegårde er omfattet af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Disse diger er ikke omfattet af digebeskyttelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1. Andre diger på kirkens jord, som ikke indhegner kirkegårde, er omfattet af digebeskyttelsen.   
• Sten- og jorddiger, der er beskyttet efter museumsloven, kan ligge på naturarealer, der er beskyttet som naturtype og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Diger på § 3 arealer er dermed omfattet af begge regelsæt.
• Digebeskyttelsen i museumslovens § 29 a kan ikke tilsidesættes, bare fordi et andet forhold tillades efter anden lovgivning. Det eneste, der fortrænger digebeskyttelsen er fredningsdeklarationer, som er trådt i kraft efter 1. juli 1992 og før 1. oktober 2004, og hvor det fremgår, at fredningen træder i stedet for den generelle regel om digebeskyttelse (§ 4 jf. § 38 stk. 5 i den dagældende naturbeskyttelseslov). Diger, der er omfattet af en fredningsdeklaration, kan altså samtidig være beskyttet af museumslovens § 29 a.
• I kommuneplaner eller lokalplaner kan der ligeledes indgå yderligere bestemmelser, som gælder for diger, der også er beskyttet af museumsloven.
• Diger kan være tinglyst på en ejendom. Dette sker fx i de tilfælde, hvor en kommunal afgørelse stiller vilkår om erstatningsdiger. Vilkår af varig interesse, tinglyses for ansøgers regning (museumslovens § 29 k, stk. 1). Tinglysningen er dog ikke afgørende for, om diget er beskyttet. 
• Sten- og jorddiger kan også ligge i internationalt beskyttede områder (de såkaldte Natura-2000 områder). Diger kan også være levesteder for habitatsbeskyttede dyre- og plantearter. Her gælder særlige regler. Læs mere om EU's naturbeskyttelsesdirektiver på Miljøstyrelsens hjemmeside

Den generelle beskyttelse kan erstattes af en såkaldt konkret udpegning. I de tilfælde er det den enkelte kommune, der foretager en samlet vurdering af alle sten- og jorddiger i et eller flere sogne indenfor kommunen. Der er kun få områder i Danmark, hvor digerne er beskyttede efter en konkret udpegning af kommunen. I det nye digekort vil det fremgå, hvis et dige er beskyttet af en konkret udpegning. 

For områder, hvor der er foretaget konkret udpegning gælder undtagelserne til beskyttelsen ikke. Det vil sige, at et konkret udpeget dige er stadig omfattet af beskyttelsen, hvis det overgår fra landzone til by- eller sommerhuszone.

Læs om konkret udpegning af diger