FAQ om Ulovlige forhold på beskyttede diger

På denne side har vi samlet svarene på en række ofte stillede spørgsmål om ulovlige forhold på beskyttede diger

Det er altid ejer eller bruger (fx en forpagter) der er ansvarlige for, at der ikke sker ændring i tilstanden af beskyttede diger, som ligger på ejendommen. Ejer og bruger er også ansvarlig for ulovlige tilstandsændringer, der er sket, før man overtog ejendommen. Når man køber en ejendom, er det derfor altid en god ide at undersøge, om der er sket ændringer eller fjernelser af beskyttede diger. 

Som ejer eller bruger har man ifølge museumsloven pligt til at bringe ulovlige forhold i orden enten ved dispensation eller ved fysisk reetablering. Man har ikke pligt til at pleje eller vedligeholde sine beskyttede diger, og man er ikke ansvarlig for naturskabte skader.

Hvis der er sket en mindre skade på et beskyttet dige på din ejendom, kan du selv udbedre skaden ved reetablering.  

Læs mere om hvordan du reetablerer et beskyttet dige

Med tilstandsændring forstår primært fysiske indgreb i selve diget. Fjernelse af hele eller dele af diget er dermed ulovligt. Andre handlinger, der indebærer en væsentlig ændring eller påvirkning af digets tilstand, er også forbudt. Der må fx ikke pløjes eller graves så tæt ind til et dige, at det skrider ud. Der må heller ikke deponeres jord eller andet meteriale op ad eller på et beskyttet dige. Græsning på diget er kun tilladt, hvis græsningen ikke beskadiger diget.

Det er tilladt at foretage almindelig pleje af bevoksningen, så længe plejen ikke medfører fysiske indgreb i diget. Det er altså tilladt at fælde et træ, der er gået ud, men du må ikke fjerne rødder og stød. Indplantning af enkelte træer eller buske, som led i pleje af bevoksningen, er tilladt, hvis det udføres skånsomt.

Gødskning eller brug af bekæmpelsesmidler eller ukrudtsbrænder betragtes også som en tilstandsændring, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv. Højtryksspuling af stendiger er også en ændring af tilstanden, da det ændrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt levested for planter og dyr.

Man må gerne foretage almindelig vedligeholdelse af sit dige ved fx reparation af kortere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, eller udbedring af mindre, sammensunkne partier af jorddiger med jord eller græstørv. Omsætte længere strækninger af stendiger en mere omfattende opretning af jord- eller græstørvsdiger. 

Læs mere om indgreb, der kræver eller ikke kræver dispensation

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med landets beskyttede sten- og jorddiger og skal, medmindre forholdet har underordnet betydning, sørge for at ulovlige forhold bliver lovliggjort.

Der føres ikke et fast opsøgende tilsyn med alle landets diger, men digerne bliver besigtiget, når der er anledning til det fx hvis vi modtager en anmeldelse om en skade på et beskyttet dige.

Med hjælp fra 10 udvalgte kulturhistoriske museer fører styrelsen tilsyn med, at museumslovens regler overholdes. De tilsynsførende har (efter museumslovens § 29 r, stk. 1) uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme. Tilsyn sker som udgangspunkt uanmeldt, og ofte uden at det er nødvendigt at kontakte ejer eller bruger.

De tilsynsførende alene er Slots- og Kulturstyrelsens 'øjne i marken'. De beskriver, måler og tager fotos af diget. Slots- og Kulturstyrelsen har myndighedsansvaret, og bruger oplysningerne fra tilsynet til at vurdere sagerne. Derefter får ejer eller bruger altis mulighed for at komme med bemærkninger, inden der træffes afgørelse.

Læs mere i Vejledningen om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger

Du skal sende en ansøgning til den kommune, hvor diget ligger. Finde kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside.

Du kan også sende en ansøgning til kommunen med Digital Post på Borger.dk

I mange kommuner er der også mulighed for at udfylde ansøgningen digitalt på Byg & Miljø

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Ansøgers navn og adresse
  • Oplysning om matrikel, ejerlav og kommune, hvor diget ligger (angiv gerne digets placering på et kort)
  • Beskrivelse af det, du ansøger om (beskrivelsen skal være så deltaljeret som muligt)
  • Begrundelse, der beskriver hvorfor du ønsker tilladelse for de nuværende ændringer (eventuelt vedlagt fotodokumentation af nuværende forhold)

Læs mere om hvordan du søger om dispensation

 

I særlige tilfælde kan, kommunerne give dispensation fra digebeskyttelsen. Forbuddet mod at ændre digernes tilstand er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at bevare sten- og jorddigerne.

Der kan som hovedregel opnås tilladelse til åbninger til gennemkørsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.

Kommunen kan i forbindelse med en tilladelse stille vilkår, som er i tråd med digebeskyttelsens formål. 

Læs mere om praksis for dispensation

Det er ifølge digebekendtgørelsen kommunen, der skal kontaktes, hvis man ønsker oplysning om et dige er beskyttet, eller om et forhold kræver dispensation. Skriv til den mailadresse der er oplyst på kommunens hjemmeside.

Du kan også skrive til kommunen via Digital Post på borger.dk  

Hvis et dige er ved at blive fjernet eller ændret, er det altid Slots- og Kulturstyrelsen, der skal kontaktes. 

Du kan også kontakte Slots- og Kulturstyrelsen via. Digital Post eller sende en mail til Center For Kulturarv, CFK@remove-this.slks.dk 

Opdateret 25. november 2024

Læs mere

I "Vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger" kan du læse mere om digebeskyttelsen

Læs mere om administrationen af beskyttede sten- og jorddiger