Erstatningsdiger og erstatningsbiotoper

Muligheden for at stille vilkår om fx erstatningsdiger/-biotoper 

Kommunerne kan, i forbindelse med afgørelser om (lovliggørende) dispensation til at fjerne eller ændre et dige, beslutte at stille vilkår. Vilkårene kan eksempelvis handle om den måde, det ansøgte skal udføres på. Vilkårene skal ligge inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser, det vil sige at eventuelle forbehold eller forudsætninger handler om kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige sammenhænge. Det betyder for eksempel, at en dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk værdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (læhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme gælder for opførelse af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har været et sten- og jorddige.

Etablering af et erstatningsdige eller en erstatningsbiotop vil normalt ikke i sig selv kunne begrunde en dispensation til at fjerne et beskyttet dige. Det sker altid ud fra en grundig vurdering af digets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier.

Tilstrækkelig erstatning

Et erstatningsdige skal udgøre en tilstrækkelig erstatning for de værdier der går tabt ved en dispensation til at fjerne et dige. Den kulturhistriske værdi kan dermed ikke erstattes af et nyt dige på en placering, hvor der ikke tidligere har ligget et kulturhistorisk dige. Dette gælder som udgangspunkt også for placering i et lavere niveau - fx efter råstofgravning. Det skyldes at hensigten med loven blandt andet er at beskytte den oprindelige digestruktur med dennes kulturhistoriske betydning og særegne egnstræk. Et bevaret dige, som ikke allerede er omfattet af beskyttelsen, kan godt anvendes som erstatningsdige. I så fald bør det dog vurderes, om der skal stilles vilkår som fx tilplantning, forlængelse eller udbedring af sammensunkne strækninger, for at der opnås en tilstrækkelig erstatning. 

Klagenævnets afgørelser

Klagenævnet har i en række sager berørt spørgsmålet om etablering af erstatningsdige,. 

Se Naturklagenævnets (det nuværende Miljø- og Fødevareklagenævns) orientering nr. 122 fra juni 1997.

Se også nyere afgørelser om erstatningsdiger på klagenævnets afgørelseslortal.

 

Udstrækningen på erstatningsdiger eller -biotoper

Der er ikke faste regler for, hvor stor udstrækningen af erstatningsdige eller –biotop skal være i forhold til det fjernede dige. Dette fastsætter kommunen ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Erstatningsbiotoper

Muligheden for at etablere en erstatningsbiotop kan komme på tale, når et dige udelukkende har biologisk og/eller landskabelig beskyttelsesværdi. Erstatningsbiotoper kan også indgå sammen med vilkår om et erstatningsdige, hvis dette ikke i sig selv svarer til de biologiske værdier af det fjernede.

Erstatningsdiger og –biotoper skal tinglyses for egen regning

Kommunen skal tinglyse vilkår om erstatningsdiger på ejendommen for ejers regning. Hvis erstatningsdiget opføres i ejendomsskel, skal det tinglyses på begge ejendomme. Det er derfor vigtigt, at din nabo er indforstået med tinglysningsafgiften, samt placeringen af erstatningsdiget og dets fremtidige beskyttelse, inden du søger kommunen om dispensation.

Når tinglysningen af det etablerede erstatningsdige er gennemført, skal Slots- og Kulturstyrelsen have besked herom. Derefter vil vi indtegne strækningen som beskyttet i den vejledende registrering over beskyttede sten- og jorddiger på Arealinfo, Danmarks Miljøportal.

Vurdering af, om der er mulighed for erstatningsdige/-biotop 

Det er ikke sikkert, at du har mulighed for at få dipsensation til at fjerne et dige med vilkår om erstatningsdige eller –biotop, da det i udgangspunktet skal placeres på din egen ejendom. Mulighederne varierer også efter de lokale historiske forhold, og efter hvor mange diger, der er registreret som beskyttede i området.

Det er som udgangspunkt ansøger, der skal stille forslag om hvilket eller hvilke erstatningsdiger det ønskes, at kommunen tager stilling til. I praksis er det dog oftes en afklaring, som foregår i dialog mellem ansøger og kommunen, samt indimellem det lokale museum eller Slots- og Kulturstyrelsen.

Sådan findes egnede erstatningsdiger

1. Afklar bevaringsværdierne (kulturhistoriske, biologiske og landskabelige) af det beskyttede dige, som ønskes nedlagt. Først derefter kan man begynde at afsøge ejendommen for mulige erstatningsdiger af tilsvarende eller højere værdi.
2. Se efter diger i lignende type skel (fx udskiftningsskel eller ejerlavsskel). Til dette kan anvendes de ældste matrikelkort og sognekort. Se både efter diger, der stadig findes, og strækninger, hvor der tidligere er fjernet diger. 
3. Undersøg, om der er eller tidligere har været et dige på stedet. Det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at der faktisk tidligere har eksisteret et dige på den strækning, der ønskes udlagt som erstatningsdige. Dette er for at sikre, at der ikke sker en forvanskning af den oprindelige digestruktur. De historiske topografiske kort (som de høje og lave målebordsblade og 4 cm-kortene) kan bruges til at afklare, om der på et tidligere tidspunkt har været registreret et dige på stedet. Digerne er på disse kortværk angivet med en fed sort streg (signatur for ’jordvold- og stengærde’). Det skal også afklares, om der kan være tale om en fejlregistrering på det eller de pågældende kort, hvor diget optræder. Dette kan f.eks. gøres ved sammenligning med andre bevarede diger i området, som også er registreret på de pågældende kort, foruden sammenligning med digets udseende på tidligere og senere kort, samt på eventuelle luftfotos. Hvis der aldrig har været registreret et dige på de topografiske kort, men der i dag findes en jordvold på stedet, kan dette formodede dige sammenlignes med sikre diger i området ved hjælp af luftfotos, højdemodellerne eller ved besigtigelser. Det vil nogle gange være muligt at findes belæg for, at der faktisk er tale om et kulturhistorisk dige, som blot ikke har været registreret på kortene.