Fortidsmindebeskyttelseslinjen
Det er naturbeskyttelseslovens § 18, der fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring beskyttede fortidsminder. Loven skal beskytte forskellige forhold omkring fortidsminderne, herunder fortidsmindernes betydning som landskabselementer.
Det er den pågældende kommune, hvori fortidsmindet er beliggende, der er myndighed for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Slots- og Kulturstyrelsen fører fra 1. januar 2025 ikke fagligt tilsyn med kommunernes administration af fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Læs om beskyttelseslinjen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelser om fortidsmindebeskyttelseslinjen viser, at der ved dispensationer skal lægges stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning kan være begrænset, da afgørelsen kan få betydning for fremtidige lignende sager.
Disse fortidsminder har en beskyttelseslinje
Der er beskyttelseslinjer omkring disse typer af fortidsminder, hvis de er synlige i terrænet:
- Høje, røser
- Stengrave, dysser, jættestuer
- Skibssætninger
- Ubebyggede voldsteder og værfter
- Forsvarsanlæg
- Ødekirkegårde
- Ruiner
- Runesten, bautasten
- Sten med helleristninger
- Mølleanlæg
- Dæmninger
- Bro- og vejanlæg
- Stenvolde, stenrækker
- Bebyggede voldsteder og værfter
- Helligkilder
- Kanaler
- Anlæg ved eller i søer, åer og moser
- Bopladser
- Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der af kulturministeren vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde.
Du kan fremsøge beskyttede fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjerne på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ eller på www.miljoeportal.dk.
Grundprincipper ved ændringer indenfor beskyttelseslinje
Ansøgere, der ønsker at ansøge kommunen om at ændre tilstanden indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjens 100 meter, anbefales at hense til følgende grundprincipper:
- Intakte eller uforstyrrede arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal friholdes for nye anlæg, bebyggelse, terrænregulering, vejanlæg, solcelleanlæg og lignende ændringer, skovrejsning, læhegn, juletræer, energipil og tilsvarende tilplantning.
- Frie områder inden for en delvist bebygget beskyttelseslinje skal friholdes for anlæg mv.
- Nye anlæg i områder, hvor der allerede er anlæg inden for beskyttelseslinjen, skal placeres på den fjerne side af disse anlæg i forhold til fortidsmindet, og skal afstemmes i forhold til dimensionerne af den eksisterende bebyggelse.
- Nye vej- og stiføringer skal holdes uden for beskyttelseslinjen.
- Væsentlige fortidsminder inden for beskyttelseslinjen, i form af arkæologiske lag med særlig relation til det beskyttede fortidsminde, bør bevares på stedet (in situ).
- Landskabelige sammenhænge mellem flere fortidsminder, eksempelvis klynger eller rækker af gravhøje, skal vægtes særligt højt og bør bevares som sammenhængende kulturlandskaber.
- Er det muligt at placere det ansøgte på en alternativ placering udenfor beskyttelseslinjen, bør det placeres udenfor denne.
- Er beskyttelseslinjen reduceret, bør nye anlæg placeres helt udenfor denne.
- I fuldt udbyggede byområder skal fortidsmindebeskyttelseslinjerne sikre en begrænsning af byggeri op til det pågældende fortidsminde, således at den etablerede sammenhæng mellem bebyggelsesstrukturen og fortidsmindet, samt fortidsmindets synlighed og betydning i forhold til det omgivende ofte historiske bylandskab, kan fastholdes.
- Skærmende beplantning er ikke et argument for eller imod ind- og udsyn, da beplantning er af midlertidig og ofte sæsonbestemt karakter, og altid kan fjernes.
Særlige nationale kulturarvsinteresser og VE-anlæg
Etablering af anlæg til vedvarende energiforsyning (VE-anlæg) kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning i visse tilfælde behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der bør altid foretages en konkret vurdering af den samfundsmæssige nytteværdi af et VE-projekt samt af den landskabelige og kulturhistoriske betydning af de berørte fortidsminder. Ansøger bør altid tilstræbe VE- anlæg integreret i relation til eksisterende bebyggelse, eller placeret så langt fra fortidsminderne som muligt. Der bør fortsat udvises særlige hensyn til de særlige nationale kulturarvsinteresser i landskabet.
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt særlig karakter er sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som er monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivelser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt særlige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensarvssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkringliggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter.