Fordeling af opgaver og tilsyn med de arkæologiske museer

Regler for den økonomiske styring af den bygherrebetalte arkæologiske virksomhed er reguleret i Bekendtgørelse om arkæologisk virksomhed efter museumsloven mv.:

§ 5. Kulturhistoriske museer med arkæologisk ansvar skal i forbindelse med større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser sikre

1) registrering af den arbejdstid, som bliver anvendt til den enkelte undersøgelse,

2) at der opretholdes en regnskabsmæssig adskillelse, således at køb, der alene vedrører det enkelte projektregnskab, bogføres således at disse køb holdes adskilt fra museets øvrige regnskab,

3) procedurer, som indeholder almindelige krav om funktionsadskillelse, der sikrer intern finansiel kontrol,

4) brug af et system beregnet til bogføring,

5) at den økonomisk ansvarlige løbende faktureres for faktisk udførte arbejder og udlæg til en arkæologisk undersøgelse, mindst hver måned, medmindre beløbet er mindre end 100.000 kr. inkl. moms,

6) at aftale om acontobetalinger for arkæologiske undersøgelser indgås skriftligt med den økonomisk ansvarlige,

7) at museet årligt sender en økonomisk statusrapport til den økonomisk ansvarlige for en arkæologisk undersøgelse samt hvilke opgaver, der udestår, og

8) at museet straks giver Slots- og Kulturstyrelsen besked, hvis der sker ændringer i, hvem der er den økonomiske ansvarlige for et jordarbejde m.v. undervejs i undersøgelsesfasen, og hvis der er anledning til at stille krav om sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 3.

Stk. 2. Museerne skal udarbejde skriftlige forretningsgange for kravene i stk. 1.

Museet skal råde over og anvende de kompetencer, der er nødvendige for den enkelte undersøgelse.

Når museet skal vurdere, hvilke arkæologiske kompetencer, der er nødvendige for deres varetagelse af den arkæologiske virksomhed, tages der udgangspunkt i de arkæologiske hovedperioder:

• Jægersamlerstenalder
• Bondestenalder
• Bronzealder
• Jernalder/vikingetid
• Middelalder
• Renæssance og nyere tid

Med kompetencer indenfor de arkæologiske hovedperioder menes kandidatuddannede arkæologer med enten speciale, publiceret forskning eller erfaring indenfor en eller flere af de nævnte hovedperioder.

Ovenstående periodekompetencer omfatter desuden indsigt i, og erfaring med tidssvarende arkæologiske undersøgelsesmetoder, herunder GIS-kompetencer.

Det forventes, at det faglige personale har indsigt i lokalområdets arkæologi samt museets arkæologiske samling.

Museet skal råde over og anvende de kompetencer, der er nødvendige for den enkelte undersøgelse.

Når museet skal vurdere, hvilke marinarkæologiske kompetencer der er nødvendige for deres varetagelse af den arkæologiske virksomhed, tages der udgangspunkt i de relevante marinarkæologiske hovedperioder:

• Jægersamlerstenalder
• Vikingetid til nyere tid, herunder skibsvrag

Med kompetencer indenfor de arkæologiske hovedperioder menes der kandidatuddannede arkæologer enten med speciale, publiceret forskning eller erfaring indenfor en eller flere af de nævnte hovedperioder.

I tillæg til ovenstående periodekompetencer er, indsigt i, og erfaring med tidssvarende marinarkæologiske undersøgelsesmetoder samt følgende kompetencer nødvendige:

• Erhvervsdykkercertifikat
• GIS og geoarkæologiske analyser.

Det forventes, at det faglige personale har indsigt i farvandsområdernes fortidsminder samt museets marinarkæologiske samling.

Museet skal råde over og anvende tidssvarende udgravningsudstyr, opmålingsudstyr og it-udstyr, der er nødvendigt for at sikre kvalitet og effektivitet ved gennemførelse af arkæologiske undersøgelser og forundersøgelser inkl. afrapportering heraf.

Når museet skal vurdere, hvilket udstyr, der skal anvendes, kan der tages udgangspunkt i udstyr som nævnt nedenfor:

• Præcisions-GPS eller total-station
• Metaldetektor
• Feltsold/vandpumper
• Soldecontainer el.lign.
• Drone
• Udstyr til 3D-opmåling/fotogrammetri el.lign.
• Digital feltregistreringsløsning, f.eks. MuseumsGIS
• Udstyr egnet til nondestruktive geofysisk survey, f.eks. GPR.
• Computer egnet til analyser af betydelige mængder GIS-data.

Museet skal som minimum råde over en digital opmålings- og dokumentationsløsning, herunder præcisions-GPS.

Over tid vil der ske udvikling af, hvilket udstyr der er tidssvarende og nødvendigt for at sikre kvalitet og effektivitet i opmåling, dokumentation mv. Det forventes, at museet holder sig orienteret om relevant teknologisk udvikling, og at museet bringer ny teknologi i anvendelse, når dette omkostningseffektivt vil medføre forbedret kvalitet og effektivitet.

Museet skal råde over og anvende det tidssvarende udgravningsudstyr, opmålingsudstyr og it-udstyr, der er nødvendigt for at sikre kvalitet og effektivitet ved gennemførelse af marinarkæologiske forundersøgelser og undersøgelser inkl. afrapportering heraf.

Når museet skal vurdere, hvilket udstyr der skal anvendes, tages der udgangspunkt i udstyr som anvendes af erhvervsdykkere ved tilsvarende arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være:

• Arbejdstøj og sikkerhedsudstyr
• Komplet SCUBA-udstyr, kompressor, flaskebank, genoplivningsudstyr mv.
• Feltudstyr: sold, sug og pumper mv.
• Fartøj (båd med surveyudstyr, trailer mv.)
• Præcisions-GPS
• Digitalt undervandsfoto- og måleudstyr
• ROV
• Udstyr egnet til nondestruktive geofysisk survey, f.eks. Side-scan sonar
• Udstyr til 3D-opmåling/fotogrammetri el.lign.
• Komplet SS, tørdragt, inkl. kommunikation, lys, video
• Komplet varmtvandsforsyning

Museet skal som minimum råde over professionelt dykkerudstyr, fartøj samt en digital undervandsopmålings- og dokumentationsløsning, herunder præcisions-GPS.

Over tid vil der ske udvikling af, hvilket udstyr der er tidssvarende og nødvendigt for at sikre kvalitet og effektivitet i opmåling, dokumentation mv. Det forventes at museet holder sig orienteret om relevant teknologisk udvikling, og at museet bringer ny teknologi i anvendelse, når dette omkostningseffektivt vil medføre forbedret kvalitet og effektivitet.

Museet skal råde over og anvende tidssvarende faciliteter egnet til håndtering af arkæologiske fund og prøvemateriale.

Når museet skal vurdere, hvilke faciliteter der er nødvendige for deres varetagelse af den arkæologiske virksomhed, tages der udgangspunkt i, at det arkæologiske fund- og prøvemateriale skal kunne håndteres og dokumenteres korrekt og effektivt. Det omfatter eksempelvis:

• Opvarmede lokaler egnet til modtagelse af fund
• Faciliteter egnet til klargøring af fund, herunder vaske- og tørrefaciliteter
• Faciliteter egnet til flotering og soldning
• Faciliteter egnet til håndtering og bortskaffelse af jord, genstande og prøvemateriale
• Faciliteter egnet til genstandsfoto eller fotogrammetri
• Faciliteter egnet til kursorisk gennemsyn og prøveudtagning, herunder mikroskoper mv.
• Faciliteter egnet til grundlæggende stabiliserende konservering af arkæologiske genstande, f.eks. frysetørring, køleskabe mv.

Marinarkæologiske museer kan desuden have brug for:

• Kar til marinarkæologiske genstande
• Faciliteter egnet til foto eller scanning af store emner.

Nogle museer råder over faciliteter til fund- og prøvehåndtering gennem eksempelvis fælles konserveringscentre.

Af § 6 i Bekendtgørelsen om arkæologisk virksomhed efter museumsloven mv. fremgår, at opfylder museet ikke de krav, der stilles efter bekendtgørelsens §§ 4-5, eller påpeger revisor væsentlige kritikpunkter inden for museets økonomiske styring af undersøgelserne i forbindelse med revisionsopgaverne efter § 15 eller § 16, stk. 1 og 2, kan styrelsen fordele opgaverne og det arkæologiske ansvar til Nationalmuseet eller et andet statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Hvis museet ikke råder over og anvender relevante kompetencer indenfor de arkæologiske hovedperioder, ikke anvender tidssvarende udgravnings- opmålings eller it-udstyr, ikke råder over egnede faciliteter til fundhåndteringen, eller museets revisor har påpeget væsentlige kritikpunkter indenfor museets økonomiske styring af undersøgelserne, kan styrelsen beslutte, at det arkæologiske ansvar skal flyttes til et andet museum.

Efter bekendtgørelsens § 3 stk. 2, kan styrelsen i særlige tilfælde beslutte, at en enkelt undersøgelsesopgave udføres af et andet statsanerkendt kulturhistorisk museum. Denne beføjelse anvendes som udgangspunkt kun i akutte situationer, parallelt med en afklaring af om museets arkæologiske ansvar skal omfordeles.