9. Marinekystbatteriet umiddelbart syd for Hanstholm

Hanstholm var under 2. verdenskrig det mest massivt befæstede sted i Danmark med i alt ca. 450 betonbunkere.

Batteristillingen i det åbne klitterræn syd for Hanstholm (kaldet Hanstholm I) var et af tyskernes første permanente anlæg efter besættelsen 9. april 1940. Området er helt uforstyrret af senere byggeri, og man får derfor et enestående indtryk af, hvordan batteristillingen oprindelig så ud. En del af bunkerne er dog beskadiget af militære sprængninger efter krigen.

Tyskerne påbegyndte byggearbejdet allerede 12. april 1940. Batteriets fire 17 cm-kanoner skulle dække en gennemsejlingsåbning i den tyske minespærring ”Skagerrak-Spærringen” og dermed sikre tysk kontrol over indsejlingen til Skagerrak. I første omgang var kun kanonfundamenterne af beton, mens alle øvrige anlæg var opført i træ. Fra sommeren 1942 forstærkedes stillingen med en række kraftige betonbunkere som del af Atlantvolden. I alt blev der bygget 19 bunkere med 2 m tykke mure og lofter samt ca. 30 mindre bunkere med mur- og loftstykkelser på op til 1 m.

Særligt karakteristisk er de fire kanonbunkere med skydeskår, som i 1944 blev bygget ind i vestsiden af klitryggen. De ses meget tydeligt fra Kystvejen mellem Hanstholm og Klitmøller. Ildledelsesbunkeren, som ligger lidt tilbagetrukket på klittoppen, er ligeledes et markant landskabselement. Resten af stillingens bunkere ligger nedgravet på toppen af klitryggen eller på bagsiden af denne. Fra nordøst til sydvest gennemskærer en op til 5 m dyb forbindelsesgrav med betonbund hele hovedstillingen. Graven fungerede som transportvej for ammunition fra to store ammunitionsbunkere ud til kanonbunkerne.

Det tilhørende indkvarteringsområde lå ca. 500 m nordøst for hovedstillingen, umiddelbart syd for Hansted Å. Indkvarteringsområdet bestod af to flerfløjede barakanlæg af træ og en række skure. Bebyggelsen er bevaret, men vanskelig at erkende i bevoksningen.

Stillingen er indrettet som friluftsmusem for Bunkermuseum Hanstholm.