12. Marinekystbatteri i Hanstholm

Kystbatteriet med de fire 38 cm-kanoner (kaldet Hanstholm II) var det største og mest udbyggede tyske kystbatteri i Danmark. Batteriområdet rummer et antal bunkertyper, som ikke findes andre steder, hverken i Danmark eller i Atlantvolden som helhed.

Batteristillingen ligger i flyvesandsklitterne på Hanstholmens nordlige rand. De fire kanoner ligger omtrent på linje med ca. 250 m's afstand. Hver 38 cm-kanon havde en besætning på 90 mand. Batteriet havde på et tidspunkt en samlet besætning på næsten 600 mand.

Tyskerne traf beslutning om byggeriet i september 1940, og anlægsarbejdet gik i gang november samme år. I september 1941 var batteriet kampklart. Kanonerne skulle sammen med 17 cm-batteriet ”Hanstholm I” bevogte gennemsejlingen i den store søminespærring, der blev lagt mellem Hanstholm og Kristiansand i Norge for at holde den britiske flåde ude af Skagerrak. De store 38 cm-kanoner havde en rækkevidde på op til 55 km, dvs. næsten halvvejs til Norge. De kunne således også beskytte det meste af minespærringen mod strygning.

Første fase af byggeriet omfattede de fire kanonbunkere med en grundplan på ca. 2500 kvm., en ildledelsesbunker i to etager, to store ammunitionsbunkere, en selvstændig elværksbunker samt fire små bunkere til luftværnskanoner. Til at transportere de tunge granater mellem ammunitions- og kanonbunkere blev der anlagt en smalsporsbane. På vestsiden af Molevej blev der desuden opført fire store murstensbygninger til hospital, kantine og andre servicefunktioner. De tidlige bunkere var forholdsvis spinkle med 1 m tykke vægge og lofter. Ammunitionsrummene havde dog væg- og loftstykkelse på 2,5 m.

Fra sommeren 1942 forstærkede tyskerne forsvaret af batteriet for at kunne imødegå en forventet britisk invasion via Jammerbugten. I 1942-44 opførtes derfor et antal kraftige bunkere til mandskab og ammunition.

Efter krigen anvendte Søværnet anlægget i en årrække. I 1951-52 blev kanoner og ammunition skrottet. Fra 1979 har det været indrettet til museum, i dag Bunkermuseum Hanstholm. Den vestlige del af batteriområdet er tilgængeligt som frilandsmuseum.

I det åbne klitlandskab ved Febbersted øst for Hanstholm findes der spor efter et såkaldt skinbatteri. Anlægget bestod af fire kanon- og diverse bygningsattrapper udført i træ, sten, tørv, tagpap o.l. Formålet var at narre de allierede fly til at kaste deres bomber her i stedet for over det rigtige 38 cm-batteri.

Anlæggelsen gik i gang i december 1940, dvs. omtrent samtidig med byggeriet af det rigtige batteri. Skinbatteriet var bemandet med nogle få soldater, der skulle "skabe liv", tænde lys, brænde fyrværkeri af o.l.

Anlægget markerer sig i dag som spor i terrænnet og med enkelte betonkonstruktioner. Det er det eneste skinanlæg for et tungt kystbatteri, der er bevaret i Europa.