Undersøgelse - Indlandslokaliteten Kærgård
Af Lone Ritchie Andersen
Kærgård er et eksempel på undersøgelse af en mindre, kronologisk ren Maglemoselokalitet. Der er tale om en enfaset flintkoncentration med et lille men varieret redskabsinventar med fokus på mikrolitproduktion og -udskiftning omkring mindst ét latent ildsted. Lokaliteten er C14-dateret til 7481-6747 f.Kr.
Kronologisk rene, velafgrænsede pladser – resultatet af enkelte, kortvarige ophold – fra denne periode hører til sjældenhederne i det jyske indland. Det er derfor vigtigt at prioritere undersøgelsen af denne type pladser højt. Ud over at belyse konkrete aktiviteter på den enkelte lokalitet er en teknologisk profilering af sådanne flintinventarer vigtige brikker i forhold til at forstå den regionalisering og ændring i bosættelsesmønsteret, der tilsyneladende sker fra tiden omkring overgangen til Atlantisk tid og frem.
Fokus for undersøgelsen:
- Et højt dokumentationsniveau med henblik på rumlig analyse og eventuelle latente strukturer.
- At sikre så komplet et genstandsmateriale som muligt med henblik relativ datering og dynamisk, teknologisk klassifikation af flintinventaret.
- Naturvidenskabelige undersøgelser med fokus på absolut datering samt lokalitetens relation til det omgivende landskab.
Lokalisering og forundersøgelse
Lokaliteten blev første gang erkendt ved rekognoscering i 1988, hvor fire stykker bearbejdet flint blev opsamlet på en sandet forhøjning over engen ved Løvenå. Da arealet i 2015 skulle inddrages som en del af et motorvejstracé, gav det anledning til at undersøge lokaliteten nærmere. Først blev der åbnet en bred søgegrøft, der løb fra de lavtliggende engarealer ved åen og op over forhøjningen. Da der tidligere var opsamlet flint på arealet, blev mulden over forhøjningen afgravet med maskine ad flere omgange og i ganske tynde lag for at indkredse potentielle fundkoncentrationer. Efter hver afgravning blev området systematisk rekognosceret. Herved fandtes cirka 60 stykker flint, som blev GPS-indmålt undervejs. Flinten i mulden viste sig at afspejle fundkoncentrationen herunder ganske nøje. Under mulden fandtes en velafgrænset flintkoncentration med en udstrækning på ca. 7x15 m² (figur 1). Flinten lå i et hvidgråt blegsandslag, hvilket er helt typisk for mesolitiske inventarer i det midtjyske. For at afklare lagets tykkelse og kompleksitet blev der gravet et prøvehul på 50x50 cm cirka midt i laget. Her kunne det konstateres, at laget var op til 30 cm tykt (figur 2).
Ved prøvegravningen blev der konstateret tørvevækst hele vejen rundt om forhøjningen. For at afklare, om der kunne være udsmidslag eller lag med potentiale for bevaring af organisk materiale, blev der med maskine gravet flere prøvehuller gennem de tørvelag, der fandtes på skråningen ned mod det gamle åløb, men uden resultat. Syd for det fundførende lag blev der ligeledes gravet et prøvehul med maskine, og selvom der heller ikke her fandtes spor efter menneskelig aktivitet, blev der udtaget prøver til pollenanalyse med ønsket om at belyse bopladsens nære omgivelser og undersøge, om tørvedannelsen allerede var sat ind på bosættelsestidspunktet (figur 3).
Undersøgelsesstrategi og -metode
Da forundersøgelsen antydede, at der kunne være tale om en kronologisk ren Maglemoseplads med in situ flint, blev pladsen udgravet med et højt dokumentationsniveau. Der blev udlagt et kvadratmetergrid, som blev underinddelt i kvarte kvadranter. Der blev etableret både langs- og tværgående profiler. De fleste kvadranter blev udgravet med graveske, og alt jord blev tørsoldet over 5 mm net. Soldefund blev knyttet til de respektive kvadranter, mens genstande fundet in situ blev indmålt med GPS og tildelt separate genstandsnumre. De kvadranter, der var mere eller mindre fundtomme, blev gravet med håndskovl, mens alt fylden fortsat blev soldet. Fundene fremkom overvejende et par centimeter nede i det grå sandlag i en ca. 10 cm bred horisont. Laget blev dog gravet i bund ned til den underliggende, hårde al som fremstod meget ujævnt og bølget (figur 4). Da der var usikkerhed om formationsprocesserne i relation til den fundførende horisont, blev en geoarkæolog konsulteret. Konklusionen var, at podsoleringen var foregået efter bosættelsens ophør. For at sikre, at der ikke lå genstande og fundhorisonter i dybere lag, der eventuelt kunne være indkapslet i al-dannelsen, blev der flere steder langs profilerne gravet igennem allaget, men uden resultat. Fundene lå entydigt i blegsandlaget.
Fundmateriale og flintanalyser
Der fandtes cirka 1400 stykker bearbejdet flint, heriblandt 15 mikroflækkeblokke, omkring 200 flækker, 25 mikrolitter og -fragmenter, 32 mikrostikler, 4 skrabere, 4 stikler og 7 stikkelafslag, et bor og en borspids. Altså et varieret redskabsinventar domineret af mikrolitter og mikrolitproduktion. Inventaret fremstår teknologisk og typologisk homogent. De fleste mikrolitter er slanke, skævbenede trekanter og hertil kommer enkelte, fuldretoucherede lancetter, hvilket typologisk placeret fundet i den sene del af fase 2 eller fase 3 i Maglemosekulturen, ca. 7000 f.Kr. At materialet er enfaset/kronologisk rent understøttes bl.a. af sammensætningsanalyser, der også kunne knytte mikrolitproduktionen sammen med flækker og mikroflækkeblokke (figur 5 og figur 6). Der ses ingen spor efter trykteknik.
Når man ser på spredningen af flinten, ses tre måske fire mindre fundkoncentrationer, heraf en mindre koncentration af brændt flint, der tolkes som et latent ildsted (Sergant, Crombé & Perdaen 2006). I dette område fandtes også en koncentration af mikrostikler og mikrolitter, der tolkes som spor efter pilespidsproduktion og -udskiftning omkring ildstedet. Fundspredning viser dog også med al tydelighed, at en del af pladsen er bortgravet i forbindelse med afvandingsgrøften langs vejen (figur 7).
Naturvidenskabelige undersøgelser
Blandt flinten fandtes tre fragmenter af forkullet hasselnøddeskal samt seks små trækulstykker, der alle blev C14-dateret i håbet om at tidsmæssigt rammesætte boplads og flintinventar. Resultat var fem dateringer, der faldt inden for rammen 7481-6747 f.Kr., mens én faldt ældre ud og de tre andre væsentligt yngre. De fem C14-dateringer, der falder omkring overgangen boreal-atlantisk tid, stemmer godt overens med den typologiske datering af inventaret. Dette eksempel viser med al tydelighed, at man skal være varsom med at fæste lid til enkeltdateringer. Når det er muligt, er det vigtigt at foretage flere (mange) C14-dateringer, også selvom der, som i dette tilfælde, kan være tale om løsfundet trækul.
Desuden blev der lavet pollenanalyser af tørveprofilet ca. 30 meter syd for bopladsområdet. Der fandtes ikke spor af menneskelig aktivitet i form af f.eks. mikrotrækul, men det kunne konkluderes, at landskabet omkring bosættelsestidspunktet har været præget af birkeskov iblandet hassel og el, og at tørvelaget også kan være dannet omkring dette tidspunkt (figur 8).
Konklusion
Med udgravningen af lokaliteten Kærgård er det for første gang lykkes at C14-datere en kronologisk ren Maglemoseboplads fra sen fase 2-3 i Museums Midtjyllands arbejdsområde. Selvom en del af pladsen er ødelagt i forbindelse med en afvandingsgrøft, viser bl.a. sammensætningsforsøg, at der er yderligere potentiale for både rumlige og teknologiske analyser.