Lokalisering - Rekognoscering som metode: Knudshoved Odde
af Brian Westen
Rekognosceringer kan være det værktøj, der skal til for at lokalisere flere af den ældre stenalders bopladser i landskabet, som normalt ikke bliver erkendt under den almindelige forundersøgelsespraksis. Det er vigtigt, at man allerede under den arkivalske kontrol tager stilling til, om der er overvejende mulighed for at påtræffe stenalderbopladser inden for et undersøgelsesområde, før en egentlig arkæologisk forundersøgelse påbegyndes, og udgiften til rekognosceringen indregnes som en post i budgettet. Det budgetterede tidsforbrug i forbindelse med dette vil afhænge af objektet. Det kan være få timer i forbindelse med den arkivalske kontrol eller flere dage på den samme lokalitet (Fischer 2013).
Den sædvanlige praksis forud for et anlægsarbejde er at forestå en arkæologisk forundersøgelse ved at trække søgegrøfter henover arbejdsarealet. Derved fremkommer synlige spor efter oldtidens mennesker i form af hustomter og aktivitetsområder. Det er dog ikke alle perioder af oldtiden, hvor aktiviteterne har efterladt sig et synligt aftryk i undergrunden. De palæolitiske og mesolitiske kulturperioder har kun eller i overvejende grad kun efterladt sig bosættelsesspor i form af et genstandsmateriale af flint. Disse genstandskoncentrationer kan være vanskelige at erkende ved almindelig forundersøgelsespraksis ved søgegrøfter (Læs om metodevalg ved undersøgelse af Femern-forbindelsen her). Genstandene findes hovedsageligt i muldlaget, hvor de ligger blotlagt på markoverfladen efter pløjning. Rekognoscering på markoverfladen er den bedste måde at lokalisere bopladsaktiviteter fra jægerstenalderen. Det er sjældent, at disse bopladser bliver fundet i søgegrøfterne, da de kan være meget små i omfang. Ved maskinafgravning kræver det et vågent øje, hvis ikke genstandene skal ende i jordbunkerne, hvor de måske ikke bliver erkendt.
Rekognosceringer af udvalgte arealer forud for forundersøgelser og egentlige undersøgelser er en god måde at undgå bortgravning af bopladser fra palæolitikum og mesolitikum. Det kræver, at vi allerede inden forundersøgelsen har taget stilling til, om der kan være risiko for at påtræffe bopladsmateriale fra disse perioder. I landskaber med mulighed for at finde stenalderlokaliteter, som normalt ikke observeres ved de traditionelle søgegrøfter, kan eller bør rekognoscering overvejes inden eller sideløbende med forundersøgelsen.
Fremgangsmåde på Knudshoved Odde
I forbindelse med Vordingborg kommunes naturgenopretningsprojekt på Knudshoved Odde gennemførte Museum Sydøstdanmark en række undersøgelser i 2021.
Vi begyndte med at lægge en strategi for, hvordan rekognosceringen skulle udføres, og hvordan genstandene skulle markeres, registreres og opmåles med GPS. Det er altid vigtigt, at overfladen er synlig, så genstandene kan ses på markoverfladen. Hvis arealet ikke er pløjet eller harvet, kan man med fordel forhøre sig hos den lokale lodsejer, om det er muligt at hyre denne eller en maskinstation til at pløje eller harve arealet forud for rekognosceringen. I en nypløjet mark kan det være vanskeligt at observere genstandene, da jorden sidder fast på genstandene. Hvis tidsplanen tillader det, kan det anbefales at vente en uges tid eller til efter et regnvejr med at fortage rekognoscering.
Vi startede med at fastlægge rammerne for de arealer, vi ønskede at undersøge. Arealerne blev udvalgt på baggrund af fundhistorik eller manglende fundhistorik samt topografi.
Antallet af deltagere til rekognoscering er individuelt og kan komme an på størrelsen af undersøgelsesarealet samt tiden, der er stillet til rådighed til rekognoscering. Generelt vil et hold bestående af minimum fire folk være ideelt.
Da arealer, jordforhold og mandskab var fastlagt, blev det tid til at foretage rekognosceringerne i felten. Det første er at fastlægge et grid eller afsøgningsmønster inden for undersøgelsesarealet. Man kan anvende flere metoder for at holde en retning, når man afsøger arealet. Hvis det er muligt, kan man følge retningen på plovfurer eller harvespor. Under rekognosceringerne på Knudshoved Odde var dette ikke muligt, da harvningen af marken efterlod mange græstotter, som gjorde det vanskeligt at holde retningen. Vi valgte derfor at udsætte landmålerstokke som sigtelinjer.
Hver deltager afsøger et to meter bredt bælte ad gangen. Det er vigtigt, at man holder retningen og arbejder sig systematisk igennem sin bane for at sikre den optimale dækningsprocent af arealet. Man skal undgå at forlade sin post for at begive sig ud på jagt efter de gode fund, man måtte se uden for sin egen bane. Hvis man forlader sin post, så markér, hvor man er kommet til, og fortsæt herfra igen.
Hvordan man markerer og opmåler fund kan variere. Nogle vælger at opmåle fund med det samme, mens andre vælger at markere fundene på markfladen og efterfølgende opmåle fundene. På Knudshoved Odde valgte vi at markere fundene med rød/hvide ”bolsje-bånd”/markeringsbånd klippet i en længde af 30-40 cm. Brug en pind til at fæstne markeringsbåndene i jorden, så de ikke flyver væk. Det giver et godt overblik over fundspredning og fundintensitet. Halvvejs i forløbet udgik to mand til opmåling og registrering, mens de to andre fortsatte med at rekognoscere.
Alle fund blev opmålt med Trimble GPS for størst nøjagtighed. Hvert fund fik et unikt X-nummer og blev lagt i fundpose med samme nummer. Man kan med fordel foreskrive fundposer og manillamærker, men når man som ved Knudshoved Odde runder mere end 900 fund under rekognosceringen, var der ikke foreskrevet nok fundposer. Man kan med fordel registrere genstandskategorierne i GPS’en for hurtigt at kunne få et spredningskort over genstandstyperne på undersøgelsesarealet.
I Trimble vælger man fx -FUND X1.Afslag. -FUND er koden i kodebiblioteket, X1 er det givet genstandsnummer efterfulgt af PUNKTUM, alt efter PUNKTUM ender i notes/kommentarfeltet på GPS’en.
Sammenfatning
- Overvej muligheden for og fordelen ved rekognosceringer gerne under den arkivalske kontrol og inden en arkæologisk forundersøgelse iværksættes.
- Udvælg et areal med størst forventet potentiale f.eks. ud fra fundhistorik og/eller topografi.
- Fastlæg et budget over tid og omkostninger ved rekognoscering.
- Rekognoscering i felt:
- Arealet skal i så vidt muligt pløjes/harves en uge inden, rekognosceringerne foretages. Ideelt ville være en pløjemark, som har ligget frit over længere tid, men det er ikke altid - nærmest aldrig - en mulighed. Tag højde for afgrøder på arealer, som måske skal rekognosceres på ad flere omgange, og planlæg herudfra.
- Mandskab bestående af minimum 4 folk.
- Opmåling med GPS. Brug gerne GPS’en som genstandsdatabase ved at angive genstandstyperne i notes/kommentarfeltet. Man kan hurtigt få et overblik/fundspredning over genstandskategorierne i GIS.
- Redskaber til fundhåndtering. Fundposer, manillamærker (begge kan foreskrives inden rekognoscering), tuscher, landmålerstokke (kan hjælpe med at holde en retning) og markeringsbånd til markering af fund (valgfrit, man kan opmåle fundene med det samme hvis man har nok folk til at tage sig af opmålingen).