Metodevalg ved undersøgelse af flintkoncentrationer: midtjyske indlandsbopladser
Af Lone Ritchie Andersen
Nå man påtræffer flintkoncentrationer uden bevaret organisk materiale, som det ofte er tilfældet for de jyske indlandspladser, der gerne findes langs de større åløb og søer, er det i udgangspunktet vigtigt med en omfattende forundersøgelse for at kunne tilrettelægge det videre undersøgelsesforløb samt vurdere, hvilke problemstillinger, som materialet kan være med til at belyse. Først og fremmest skal man forsøge at afklare omfanget af de fundførende lag både horisontalt og vertikalt. Er der tale om en in situ fundsituation eller omlejret materiale? Er flintinventaret kronologisk rent, eller er der tale om materiale fra flere kulturhistoriske perioder? Er materialet i så fald stratificeret, enten vertikalt eller horisontalt, eller bare fuldstændigt sammenblandet? Både kronologisk rene pladser og sammenblandet materiale har videnskabeligt potentiale men forskellig udsagnsværdi, der påvirker valget af undersøgelsesstrategi og -metode. Selv når der kun er flint bevaret, er der ofte mere information at hente end blot en ny prik på kortet (Læs mere om lokalisering og forundersøgelser her).
De kronologisk blandede pladser er udtryk for, at bestemte steder i landskabet tiltrækker mennesker gentagne gange i kortere eller længere tidsrum gennem lange tidsperioder, nogle gange årtusinder. Hvem besøger disse knudepunkter i landskabet, hvornår og hvor ofte? Hvorfor netop her? Disse pladser er vigtige i det store billede og kan sige noget om landskabsudnyttelse, bosættelsesmønstre og -aktiviteter i både et synkront og et diakront perspektiv. Hvis pladsen ikke er stratificeret, og inventarerne fuldstændigt sammenblandet, kan de enkelte hændelser i praksis være umulige at adskille (Læs om bevaring og metodevalg her). Udgravningen af lokaliteter med kraftigt opblandede inventarer kan eventuelt gennemføres med et lavere dokumentationsniveau, f.eks. i kvadratmeterfelter eller i kvadranter med enkeltindmåling af ledetyper.
I landskabet vest for isens hovedstilstandslinje er det f.eks. ofte på disse kronologisk blandede pladser, at sporene fra bosættelser i yngre Maglemosekultur og Kongemosekultur kan erkendes i form af de for perioderne tidstypiske mikrolitter og skævpile. Kronologisk rene pladser fra disse perioder hører til sjældenhederne, og derfor bliver de blandede pladser særdeles vigtige som indikatorer for menneskelig tilstedeværelse og aktivitet gennem dette tidsrum, selvom det kan være svært at udlede ret meget om de enkelte episoder.
De kronologisk rene pladser giver et mere klart øjebliksbillede, omend kronologisk rene pladser også kan bestå af inventarer fra flere besøg inden for et kortere tidsrum. De kronologisk rene pladser med flintkoncentrationer bevaret in situ har potentiale for at belyse bopladsdynamik og rumlig organisation, herunder latente strukturer som aktivitetszoner og ildstedsområder, bl.a. gennem spredningsanalyser og sammensætningsanalyser, men også pladstyper, landskabsudnyttelse og bosættelsesmønstre. Derfor er det vigtigt, at kronologisk rene pladser med fund i uforstyrret kontekst udgraves med et højt dokumentationsniveau (Læs om undersøgelsen af indlandslokaliteten Kærgård her - og læs om bevaring og metodevalg her). Er der tale om en ganske lille flinthuggerplads med in situ materiale kan alt materiale indmåles i tre dimensioner men det er i praksis umuligt for større inventarer. Her kan man i stedet indmåle formelle redskaber, blokke og evt. flækker i tre dimensioner mens afslag mv opsamles i kvarte kvadratmeterfelter inden for et større kvadratmetergrid. Det er vigtigt at fylden soldes for at få et så komplet materiale som muligt med hjem. Ellers kan især fundgrupper som mikrostikler og stikkelafslag nemt blive underrepræsenteret.
De kronologisk rene pladser åbner endvidere op for dynamisk, teknologisk analyse og klassifikation af flintinventarerne. Ud over at belyse konkrete forhold på den enkelte plads, bl.a. råmaterialestrategier, (redskabs)produktion, pladstype osv., er disse inventarer vigtige brikker i forhold til at forstå den regionalisering, der tilsyneladende sker, i hvert fald fra Atlantisk tid og frem. I Midt- og Vestjylland følger de overordnede typologiske ledetyper, primært pilespidserne, den samme kronologiske udvikling som det østdanske materiale, mens der tilsyneladende ikke sker et tilsvarende skift i den teknologiske knowhow, når f.eks. trykteknikken gør sit indtog i Østdanmark og Nordtyskland (Sørensen 2018). Der er derfor et stort behov for en teknologisk profilering af rene flintinventarer fra de jyske indlandspladser for at kunne undersøge spørgsmål om regionalisering samt perspektivere det øst- og kystdanske materiale, der udgør periodens overordnede rammeværk. Dette vil fremadrettet kunne hjælpe med identifikation og bestemmelse af flintinventarer uden klare ledetyper som f.eks. pilespidser.
Endelig er det vigtigt at prioritere naturvidenskabelige undersøgelser og analyser, når der er potentiale herfor, for herigennem at kunne rammesætte lokaliteter og flintinventarer gennem absolutte (og relative) dateringer samt relatere pladserne til det omgivende landskab. Det være sig f.eks. C14-datering samt pollen- og vedanalyser, ligesom det kan være relevant at konsultere en geoarkælog (eller geolog), for at afklare spørgsmål om formationsprocesser, stratigrafi og jordbundsforhold.
Endvidere er det værd at være opmærksom på, at begklumper – stenalderens superlim – kan forefindes på lokaliteter, hvor der ellers ikke er organisk materiale bevaret. Disse skal håndteres mindst muligt og opbevares på køl, da der her kan være potentiale for bevaret aDNA.
