Fundhåndtering

Af Morten Søvsø og Jane Jark Jensen

Byarkæologiens genstandsfund er håndgribelige og afspejler ofte den menneskelige del af urbaniteten. I de ophobede kulturlag er fundene overvejende en primær kilde. Der er ofte tale om mindre anlægsarbejder, hvor en udgravning kun giver indblik i et mindre udsnit af et område. Det kan være dér, hvor f.eks. træhuse er forsvundet, og kun gulvlagene ligger tilbage. Fundene udgør en væsentlig og interessant del af de arkæologiske undersøgelser, og refleksioner over deres udsagnsværdi i forhold til nogle fokuspunkter er af stor betydning.

Fokuspunkter for fundhåndteringen er:

1. Fundomstændigheder
2.  Indsamlingspolitik
3. Registrering/museal behandling og værdi

Ad 1: Fundomstændigheder

Udgravningen i de ofte mørke kulturlag i byerne kan helt enkelt give problemer med at se fundene. Der er ofte tale om vanskelige adgangsforhold, hvor moderne forstyrrelser i form af rørføringer m.v. gør færden samt observation i udgravningen vanskelig.

Derudover er der meget ofte i byerne tale om arkæologiske overvågningsundersøgelser (kloaktraceer m.m.), hvor arkæologen må forsøge at spotte fundene på afstand – ofte fra kanten af en grøft. Hvilket også vanskeliggør mulighederne for at knytte fundene til bestemte lag.

Fundene kan komme fra mange forskellige kontekster. Her skal nævnes nogle af dem:

• Primære lag – lag der er afsat på stedet
• Sekundære lag – lag der er påført
• Løsfund – uden kontekstuel/lagmæssig tilknytning

De vigtigste fund er fund fra primære lag, da de er afsat/tabt/gemt på stedet og ikke siden blevet flyttet. Der kan være tale om fund i f.eks. gulvlag, latrintønder eller brolægninger. De kan have en stor betydning i forhold til datering af anlæg, og det giver samtidig en indikator af f.eks. funktion af en bygning.

Sekundære lag er f.eks. affaldslag, der indeholder fund, som ikke oprindeligt er afsat/tabt/glemt der, men som er blevet flyttet op til flere gange - hvor mange gange er svært at bedømme. Her må man se på andre faktorer, som f.eks. fundenes tilstand. Mindre fragmenter af potteskår kan indikere, at de er flyttet over flere gange, hvorimod store skår kan være et resultat af færre ”flytninger”. Disse lag udgør langt den største del af lag i en udgravning. Derfor er det også af væsentlig betydning, hvad man vælger at gøre med disse fund. Se afsnit om indsamlingspolitik nedenfor.

Løsfund har ingen relation til et bestemt lag eller anlæg, men kan bære udsagnsværdi i sig selv i forhold til materiale, funktion eller andet. Det er dog vigtigt, at have en politik for indsamling af løsfund klar inden udgravningen, da alle indsamlede og registrerede fund indgår i museernes samling, og at man derfor må vægte en væsentlig værdi af et ikke lagrelateret fund. 

Ad 2: Indsamlingspolitik

Det er afgørende, at man har besluttet sig for en indsamlingspolitik, inden man går i gang med at grave. Prioriteringen af fund skal ses i sammenhænge med de overordnede spørgsmål, som stilles til selve det arkæologiske projekt. Hvad vil man gerne vide, og hvordan skal den viden opnås? Indsamlingspolitikken kan inkludere:

• Metaldetektor
• Soldning
• Sampling
• Fundkategorier
• Indsamling af løsfund
• Andet

Metaldetektor
Kan være meget nyttig, når det kommer til de ofte mørke kulturlag, hvor metallerne kan tage farve efter omgivelserne, de har ligget i. Derudover er mønter og en del andre metalgenstande som plomber, segl osv. af stor værdi, når lag skal dateres.

Soldning
Man kan både vand- og tørsolde, som regel efter en vurdering af jordlagene og af fundenes beskaffenhed. Ved at solde lagene, får man de mest optimale muligheder for et komplet fundbillede af en kontekst. Man skal dog nøje overveje en soldestrategi, da en af faldgruberne kan være en overdokumentation.

Sampling
Som indsamlingsstrategi kan man vælge at sample nogle af lagene i udgravningen. Dette kan især være værdifuldt med tilsynsundersøgelser, hvor man ikke kan få det fulde billede af de arkæologiske kontekster. Det kan også være i udgravninger, det på grund af størrelse eller anlægstype kan give mening at sample fund f.eks. ved udgravning af voldgrav, jordvolde, losseplads osv.

Fundkategorier
Det kan være vigtigt at gøre sig klart, om der er særlige fundkategorier, man ønsker at koncentrere sig om. Der knytter sig som oftest en argumentation til en arkæologisk udgravning, der kan hjælpe til at fokusere på hvilke områder af undersøgelsen, der har særlig interesse eller hvilke problemstillinger, der ønskes belyst. Det kan f.eks. være dateringen af en bebyggelse eller funktion af særlige bygninger. Her vil henholdsvis daterende materiale som keramik og mønter samt fund fra primært afsatte lag (gulvlag) være en vigtig fundgruppe.

I det følgende uddybes fundkategorier:

• Ofringer, værdinedlæggelser og skattefund
• Tab
• Affald

Ofringer, værdinedlæggelser og skattefund
I middelalderen foretog man en sjælden gang ofringer eller værdinedlæggelser også inde i byerne. Eksempelvis kan der være tale om nedgravede stenøkser som værn mod lynild, husofre i form af nedgravede lerkar eller små eller større mængder nedgravede værdigenstande for eksempel mønter eller smykker (Slagelse-fundet). I det samlede fundbillede udgør disse bevidste deponeringer dog forsvindende små promiller, men til gengæld har disse sjældne fund en tilsvarende stor udsagnsværdi. Det gælder for eksempel Vilh. Verners Plads i Odense med foreløbigt to skattefund.

Tab
En anden fundgruppe udgøres af de genstande, som mod ejernes ønske blev tabt og ikke fundet igen. Blandt denne gruppe er små genstande selvsagt i stort overtal. Anvender man i sin udgravning ikke metoder, der kan sikre disse, finder man dem heller ikke. Til denne gruppe af fund hører blandt andet personlige ejendele, dragttilbehør, smykker og mønter. Eksempel er ringspænde fra Ribe (Fig. 1).

Affald
Langt den overvejende del af de store fundmaterialer, som hentes ud af kulturlagene, udgør affald, som også dengang blev betragtet og behandlet som affald. En forsvindende lille del af denne enorme fundgruppe ligger endnu, hvor skraldet i sin tid blev smidt, men langt størstedelen er flyttet én eller flere gange. Enten internt på en grund, en gade eller lignende, eller fyldt ud i en voldgrav, bag et bolværk eller kørt ud i et helt nyt bykvarter. Ofte vil det være svært at afgøre, om kulturlagene med fundene i har været flyttet, én eller flere gange.

Hvordan gør man fund i middelalderlige bylag?

Middelalderlige kulturlag er som nævnt indledningsvis oftest mørke og organiske. Traditionel udgravning med håndskovl eller graveske vil kun resultere i opdagelse af en mindre del af fundene i lagene. Og jo mindre genstande, jo færre fund.

Metaldetektor anvendt i selve udgravningen er et meget effektivt redskab til sikring af de vigtige og betydningsbærende metalfund i deres stratigrafiske sammenhæng, mens alle de resterende fundgrupper bedst findes ved vandsoldning af lagene. En maskestørrelse på 4 mm vil sikre en meget stor del af genstandene.

Hvis vandsoldning tænkes ind som en reflekteret samplingsstrategi, vil det egentlige gravearbejde kunne foretages hurtigere, eventuelt med maskine for nogle lags vedkommende.

Museer, som varetager det arkæologiske ansvar for udgravninger i én eller flere middelalderbyer, kan med fordel indrette fundfaciliteter, som gør dem i stand til at håndtere den logistiske udfordring, som soldning af større mængder kulturlag fra en byudgravning kan være. Etablering af vandsoldepladser og tilknytning af amatørarkæologer kan lette opgaven betydeligt, ikke mindst økonomisk.  

Et eksempel er Sydvestjyske Museer, der i øjeblikket har 36 benterninger fra middelalderen i sin samling. 30 af disse er fundet ved vandsoldning af middelalderlagene – en metode, der er taget i brug fra 2004.

De opgravede kulturlag fra en udgravning kan være en rig jagtmark for detektorbrugere.

Ad 3: Registering/museal behandling og værdi

Fundene fra en udgravning er museumsgenstande og skal bevares til evig tid. Principperne for deres registrering er underlagt retningslinjerne fra Slots- og Kulturstyrelsen og skal være beskrevet i museets indsamlings- og registreringsstrategi.

Man må holde sig for øje, at der med alle fund følger en bevaringsforpligtelse, og indrette varetagelsen af museets samling, så denne forpligtelse tilgodeses.

Efter udgravning er fundene og dokumentationen det eneste, som bevares. Fundene vil i mange tilfælde være de eneste kilder til ny viden om det sted, udgravningen blev foretaget.

Registrering

Byarkæologiske udgravninger kan producere store fundmængder med et meget stort forskningsmæssigt potentiale. En afgørende forudsætning for at forløse dette potentiale er dog, at fundene registreres hensigtsmæssigt, og dette har længe været en undtagelse snarere end reglen i dansk byarkæologi. Enkelte museer har udviklet brugbare lokale systemer, mens det nationale system, SARA, desværre er mindre anvendeligt i forskningssammenhæng.

Formålet med registrering er at skabe en af forskningsspørgsmål drevet præcis og anvendelig indgang til fundposernes indhold. Jo bedre digital registrering og fotografering, jo mindre efterfølgende håndtering af genstandene. 

En materialebaseret klassifikation har vist sig meget brugbar. For den største fundgruppes vedkommende, keramikkens, vil der oftest være behov for at opstille lokale typekategorier, som afspejling af det lokale fundbillede.

Reflekteret indsamlingspolitik

Den enkelte udgravnings indsamlingsstrategi bør overvejes på forhånd og være drevet af forskningsspørgsmål beskrevet i udgravningens beretning. Kun i særlige tilfælde vil det være muligt at solde samtlige kulturlag. I stedet må man prioritere og foretage et udvalg.

En samplingstrategi kan i nogle sammenhænge være en let håndtérbar løsning. Kulturlag kan graves op i såkaldte Big Bags, som kan flyttes med maskine til en soldeplads.