Valby industrikvarter

Københavns Kommune

I slutningen af 1800-tallet var København ved at blive en moderne industriby. Den indre by og brokvartererne var tæt bebygget, samtidig med at flere og flere mennesker vandrede fra landet til byen.

I 1901 tog Københavns Kommune konsekvensen og indlemmede de gamle landsbyer Valby, Vigerslev og Brønshøj plus Kongens Enghave vest for byen samt Sundbyerne på Amager.

Det gav dels kommunen nye arealer at vokse på, dels større muligheder for at styre og planlægge byudviklingen.

I Valby havde brygger Jacobsen i 1847 bygget Carlsberg. Derudover lå der en del småindustri i bydelen. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte der at opstå et egentligt industrikvarter med store fabrikker. En af de første var F.L. Smidths maskinfabrik fra 1898.

I begyndelsen af 1900-tallet kom der flere fabrikker til, bl.a. De danske Cikoriefabrikker, Købehavns Sukkerraffinaderi og sæbefabrikken Henkel.

Virksomhederne placerede sig i et afgrænset område omkring den nordlige ende af Gl. Køge Landevej og langs godsbanen syd for Carl Jacobsens Vej. Godsbanen sikrede sammen med den nærliggende Roskildevej, at virksomhederne kunne få leveret råvarer og afsendt deres produkter til såvel nationale som internationale markeder.

De store fabrikker havde brug for en betydelig arbejdsstyrke. Arbejderne kom fra Valby, hvor indbyggertallet voksede, fra Vesterbro og de andre københavnske brokvarterer. De mødte på arbejde til fods, senere på cykel eller med sporvogn.

Bygninger og anlæg

Valby industrikvarter har form som et lidt uregelmæssigt trapez. Mod nord afgrænses det af Vigerslev Allé, mod øst af Trekronergade, mod syd af godsbanen og mod vest af Ramsingsvej.

Området domineres af store industrianlæg med maskinhaller, fabriks-, portner- og lagerbygninger. I nogle af fabrikkerne foregår der stadig produktion. Andre er genanvendt til kontorer, serviceerhverv, gallerier, atelierer mv.

På mange af bygningerne er der bevaret fysiske elementer, der vidner om deres oprindelige funktion, f.eks. hejseværk, gangsystemer, vareelevatorer, skorstene, ventilationssystemer, dekorative firmanavne o.l. Et kuriøst eksempel er den forgyldte sukkertop på taget af Københavns Sukkerraffinaderi.

Godsbanen syd for Carl Jacobsens Vej var en livsnerve for industrikvarteret. Enkelte steder er der bevaret stikspor mellem banen og fabrikkerne.

I Kløverbladsgade og Trekronergade ligger der rækker af byggeforeningshuse, som blev opført til arbejderne. Husene lå tæt på fabrikkerne, med der var samtidig lys og luft i modsætning til i Københavns gamle arbejderkvarterer.

Vurdering

Valby industrikvarter repræsenterer perioden fra ca. 1900 til 1930'erne.

Valbys indlemmelse i Københavns Kommune i 1901 er udtryk for en begyndende offentlig planlægning. Det skulle ikke længere være tilfældigheder, der styrede byens udvikling. Den tiltagende centrale styring fik bl.a. konsekvenser for Valbys vækst og for udformningen af Valby industrikvarter.

I og omkring Valby industrikvarter finder man alle de tre strukturer, der blev centrale i 1900-tallets offentlige planlægning: Arbejde, bolig og fritid i form af grønne områder.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)