Middelalder - Ødekirker (1050-1536 e.Kr.)

Strategi for arkæologiske undersøgelser af middelalderens ødekirker og kirkegårde

Baggrund for strategien

Den arkæologiske strategi skal benyttes til vurdering af fortidsmindernes væsentlighed ved arkæologiske undersøgelser. Det gælder for alle typer undersøgelser dvs. bygherrebetalte undersøgelser og de undersøgelser, der foretages på grund af erosion.

På siden her formidles den nationale strategi for arkæologiske undersøgelser indenfor middelalderens ødekirker og kirkegårde.

Du kan læse et resumé af den samlede middelalderstrategis fokuspunkter her.

Den arkæologiske virksomhed i Danmark har været genstand for en international evaluering. Ekspertpanelet fra England, Tyskland, Holland, Norge og Sverige konkluderede, at der er en lang række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en museumslov, der følger internationale regler og konventioner, finansieringsbestemmelser svarende til andre europæiske lande, museernes varetagelse af opgaven med arkæologiske undersøgelser og den nationale registrering i databasen Fund & Fortidsminder.

Ekspertpanelet anbefalede et kvalitetsløft i videndeling, forskning og formidling. Kvalitetsløftet består i understøttelse af netværk og konferencer, forbedre muligheden for forskning, udvikling af afrapportering af de arkæologiske udgravninger, udarbejdelse af årlige nationale oversigter og skabelse af et fælles kvalitetsløft i udbyttet af de arkæologiske undersøgelser ved formulering af fælles nationale udgravningsstrategier inden for forhistoriens perioder fra stenalder til middelalder.

Resumé af strategien

Ødekirker er nedlagte overvejende katolske kirker med de tilhørende kirkegårde, hvoraf størstedelen er fra 1100-1550 e.Kr. – dog flest omkring selve reformationen. Strategien beskriver ødekirkegårde i det åbne land og nedlagte kirkegårde i byerne. Ved disse prioriteres lokalisering af selve kirken, dvs. fundament, grøfter, vægriller, gulve, alterfundamenter, samt tilbygninger som våbenhuse, kapeller, kirkelader, skolebygninger og gildeshuse. For gravene prioriteres layout, konstruktion, gravgaver, datering, leje og sikring af data til eftertiden. For klostre prioriteres selve klosterruinen og funktionsområder i det omgivne kulturlandskab. Det er både økonomisk og videnskabeligt set hensigtsmæssigt at in situ-bevare ødekirkegårde til eftertiden.

Middelalder ødekirker

I Danmark passes der godt på de ca. 1800 middelalderkirker, som er en enestående kulturarv. Der ændres ofte i kirkernes funktion, men det er uhyre sjældent, at man ligefrem fjerner en kirke i nutiden. Da Mårup Kirke blev nedtaget for få år siden, var det da også en ganske særlig hændelse, som skete i kamp mod havet.

Kirkenedlæggelser og nedtagninger var derimod almindelige i perioder af middelalderen og renæssancen, særligt i tiden efter reformationen i 1536, hvor klostrene, kapellerne og mange hospitaler mistede betydning og funktion.

En almindelig årsag til nedlæggelse har været begrænset befolkningsgrundlag, der medfører manglende tiendebetaling og dermed manglende grundlag for at holde kirken kørende med personale, handlinger og vedligehold.

Kirker (af enhver art: sognekirker, kapeller, klosterkirker og hospitalskirker), der er blevet nedtaget i middelalder og renæssance, har fået betegnelsen ødekirker. Kirkerne ligger i dag som synlige ruiner eller blot som anlægsspor under terræn og er ofte omgivet af kirkegårde med jordfæstegrave.

Ødekirker er væsentlige fortidsminder, og en del er truede arkæologiske objekter både i byerne og i landområderne. Nogle er fredet (133), men langt de fleste ligger i dyrket mark eller i områder med bygge- og anlægsarbejder. Derfor sker det ofte, at man må fjerne sporene og dokumentere resterne af kirkerne, så informationerne om kirkerne ikke går tabt. Der er mange overvejelser og forholdsregler, man bør tage i betragtning forud for dokumentationen af ødekirker.

Med denne strategi præsenterer forskerne en kort og præcis viden om, hvad status er for den nuværende viden om ødekirkerne, og hvor der kan hentes ny viden - kort sagt hvordan man bedst kan prioritere udgravning af ødekirker på nuværende tidspunkt, og hvilke iagttagelser man kan gøre.

Strategien er udarbejdet af:

Nils Engberg, Nationalmuseet

Jakob Kieffer-Olsen, Nationalmuseet

Projektleder Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen

Der er registreret 460 ødekirker i Danmark, men der er flere. Man regner med, at der i det middelalderlige Danmark alene har været ca. 2.692 sognekirker (Jes Winberg 1993). Hertil kommer kloster- og hospitalskirker og ikke mindst et stort antal kapeller. Sognestrukturen har ændret sig, og antallet af kirker er derfor usikkert. Det gælder også for de øvrige kategorier af kirker.

Derfor skal man være på vagt over for denne anlægsgruppe i det antikvariske arkæologiske arbejde. Det vil være muligt at påtræffe ødekirker og kirkegårde både under landbrugsarbejde og bygge- og anlægsvirksomhed.

I det antikvariske arbejde med ødekirkerne kan der hentes data i:

  • Nationalmuseets arkiv
  • Slots- & Kulturstyrelsens fredningsregister
  • Lokalmuseerne
  • Det Kulturhistoriske Centralregister
  • TRAP og lokalhistoriske registreringer
  • Danmarks Kirker

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)