Fokus på ældre stenalder

Forskning

  • Der er stort efterslæb på publiceringsområdet
  • Der er behov for udgravning af en super locus classicus: en stor moderne og banebrydende forskningsudgravning, der kan udvikle udgravningsmetoder og forskningsudbytte
  • Ældre stenalderforskningen bør være åben for nye ideer
  • International forskning er vigtig
  • Det teoretiske fundament er vigtigt
  • Naturvidenskab er vigtig
  • Antropologi er vigtig
  • Tværvidenskab generelt er vigtig

Faglig support

  • Faglig støtte i udgravningsfasen bør være obligatorisk
  • Der bør være et fast ekspertpanel til rådgivning i ældre stenalder i Danmark
  • Der bør være følgegrupper på de store udgravninger (helst to eksperter)

Ældre stenalder i Danmark

  • Store regionale forskelle. Delvist geografisk betinget. Delvist fagligt betinget. Delvist pga. anlægsarbejdernes intensitet
  • Behov for øget bevidsthed om ældre stenalderpotentiale i ansvarsområderne

Særlig fokus på

  • Funktionsbestemmelser
  • Tværvidenskab
  • Geofysik: vil i nogen grad kunne afsløre hyttetomter og grave
  • Fjordanalyser: svarende til Vedbæk-analysen. Behov f.eks. ved Lammefjorden

Fundgrupper og anlæg, der bør opprioriteres

  • Maglemose-benmateriale
  • Lokaliteter med bevarede anlæg
  • Overpløjede lokaliteter

Behov for metodeudvikling inden for

  • Udgravningsmetoder
  • Lokalisering
  • Prisbevidste analysemetoder

Bevaring for eftertiden

  • Behov for udpegning og in situ-bevaring af de fineste lokaliteter man kender til
  • Fredninger, hvor der må jordbehandles, bør genovervejes/skærpes

Trusler

  • Dyrkning og erosion (land og marin)
  • Hold øje med kulturarvsarealernes tilstand 
  • Naturgenopretning (land)
  • Opgravning af dødishuller (land)
  • Overset ved anlægsarbejde - ældre stenalder dukker tilfældigt op under de øvre lag og perioder (land)
  • Ændring af strømforhold (marin)
  • Ålegræsdød. Ålegræs "binder" og bevarer lokaliteter på havbunden (marin)

Rekognoscering

  • HAM-metoden - pløjning til sporing af flintkoncentrationer
  • HEM-metoden - nye Maglemosepladser
  • Hollænder-metoden - boringer i fossile fjordområder

Optimering og prioritering på udgravninger

  • Brug udgravningsstrategi
  • Brug faglig støtte af ekspertpanel
  • Prioritering på udgravning vigtig
  • Prioritér anlæg for fundspredning, og forstyrrede lag
  • Opvej kvalitet frem for kvantitet
  • Fokus på funktionsanalyser
  • Brug totalstation og feltregistreringskontor

Kategorisering udgravninger på baggrund af væsentlighed og bevaringsgrad

  • Kategori 1 - gennempløjede lokaliteter
  • Kategori 2 - gennempløjede lokaliteter med bevarede strukturer
  • Kategori 3 - ikke gennempløjede lokaliteter med bevarede strukturer og med gode organiske bevaringsforhold

Dokumentation

  • Benyt fælles identifikation og dokumentation
  • Brug detailplaner ved kategori 2 og 3-lokaliteter (totalplaner - rummer ofte for mange data og faser)

Budgetlægning

  • Budgetlægning kan i særlige tilfælde følge byarkæologiske udgravninger, i de dele af udgravningen, hvor der er kulturlag og stratigrafisk komplekse anlæg
  • Der kan i særlige tilfælde være behov for øgede midler til efterbehandling, konservering og naturvidenskab af de velbevarede kategori 3-lokaliteter

Efterbearbejdning

  • Efterbearbejdning kan i særlige tilfælde omfatte refitting og spredningsanalyser, på baggrund af en vurdering af potentialet
  • Efterbearbejdning kan om muligt påbegyndes allerede i felten, da det er væsentligt i forbindelse med de løbende prioriteringer, der skal foretages

Arkæologi i vand og på land

  • Marine lokaliteter er ofte forstyrrede, men kan rumme rigt organisk materiale. Landjord rummer oftere in situ-forhold
  • Marin- og landarkæologi kan drage nytte af at udveksle viden og gensidig rådgivning

[Tilbage til toppen]