Fokus på ældre stenalder

Forskning

• Der er stort efterslæb på publiceringsområdet
• Der er behov for udgravning af en super locus classicus: en stor moderne og banebrydende forskningsudgravning, der kan udvikle udgravningsmetoder og forskningsudbytte
• Ældre stenalderforskningen bør være åben for nye ideer
• International forskning er vigtig
• Det teoretiske fundament er vigtigt
• Naturvidenskab er vigtig
• Antropologi er vigtig
• Tværvidenskab generelt er vigtig

Faglig support

• Faglig støtte i udgravningsfasen bør være obligatorisk
• Der bør være et fast ekspertpanel til rådgivning i ældre stenalder i Danmark
• Der bør være følgegrupper på de store udgravninger (helst to eksperter)

Ældre stenalder i Danmark

• Store regionale forskelle. Delvist geografisk betinget. Delvist fagligt betinget. Delvist pga. anlægsarbejdernes intensitet
• Behov for øget bevidsthed om ældre stenalderpotentiale i ansvarsområderne

Særlig fokus på

• Funktionsbestemmelser
• Tværvidenskab
• Geofysik: vil i nogen grad kunne afsløre hyttetomter og grave
• Fjordanalyser: svarende til Vedbæk-analysen. Behov f.eks. ved Lammefjorden

Fundgrupper og anlæg, der bør opprioriteres

• Maglemose-benmateriale
• Lokaliteter med bevarede anlæg
• Overpløjede lokaliteter

Behov for metodeudvikling inden for

• Udgravningsmetoder
• Lokalisering
• Prisbevidste analysemetoder

Bevaring for eftertiden

• Behov for udpegning og in situ-bevaring af de fineste lokaliteter man kender til
• Fredninger, hvor der må jordbehandles, bør genovervejes/skærpes

Trusler

• Dyrkning og erosion (land og marin)
• Hold øje med kulturarvsarealernes tilstand 
• Naturgenopretning (land)
• Opgravning af dødishuller (land)
• Overset ved anlægsarbejde - ældre stenalder dukker tilfældigt op under de øvre lag og perioder (land)
• Ændring af strømforhold (marin)
• Ålegræsdød. Ålegræs "binder" og bevarer lokaliteter på havbunden (marin)

Rekognoscering

• HAM-metoden - pløjning til sporing af flintkoncentrationer
• HEM-metoden - nye Maglemosepladser
• Hollænder-metoden - boringer i fossile fjordområder

Optimering og prioritering på udgravninger

• Brug udgravningsstrategi
• Brug faglig støtte af ekspertpanel
• Prioritering på udgravning vigtig
• Prioritér anlæg for fundspredning, og forstyrrede lag
• Opvej kvalitet frem for kvantitet
• Fokus på funktionsanalyser
• Brug totalstation og feltregistreringskontor

Kategorisering udgravninger på baggrund af væsentlighed og bevaringsgrad

• Kategori 1 - gennempløjede lokaliteter
• Kategori 2 - gennempløjede lokaliteter med bevarede strukturer
• Kategori 3 - ikke gennempløjede lokaliteter med bevarede strukturer og med gode organiske bevaringsforhold

Dokumentation

• Benyt fælles identifikation og dokumentation
• Brug detailplaner ved kategori 2 og 3-lokaliteter (totalplaner - rummer ofte for mange data og faser)

Budgetlægning

• Budgetlægning kan i særlige tilfælde følge byarkæologiske udgravninger, i de dele af udgravningen, hvor der er kulturlag og stratigrafisk komplekse anlæg
• Der kan i særlige tilfælde være behov for øgede midler til efterbehandling, konservering og naturvidenskab af de velbevarede kategori 3-lokaliteter

Efterbearbejdning

• Efterbearbejdning kan i særlige tilfælde omfatte refitting og spredningsanalyser, på baggrund af en vurdering af potentialet
• Efterbearbejdning kan om muligt påbegyndes allerede i felten, da det er væsentligt i forbindelse med de løbende prioriteringer, der skal foretages

Arkæologi i vand og på land

• Marine lokaliteter er ofte forstyrrede, men kan rumme rigt organisk materiale. Landjord rummer oftere in situ-forhold
• Marin- og landarkæologi kan drage nytte af at udveksle viden og gensidig rådgivning

[Tilbage til toppen]