Huse og gårde med trempel

IDENTIFIKATION

Specielt for Sønderjylland og for den sydlige del af Vadehavsområdet er de mange stuehuse, gadehuse og villaer, der er opført med trempelkonstruktion. I resten af Danmark forekommer bygninger med trempelkonstruktion ellers primært som udlænger til gårdene, der blev opført omkring forrige århundredeskifte.

Foruden tremplen er typen karakteriseret af en lav taghældning og det udhængende tag.

På de større stue- og byhuse kan tremplen også forekomme i kombination med et tag med stejlere taghældning, der kan være belagt med vinge- eller falstagsten.

Det udhængende tag har oftest synlige og profilerede spær og bjælkeender og vindskeder.

Hovedparten af trempelbygningerne står i blank mur eller i en kombination af blank mur og pudsede blændinger. Murværket er sat i ensartede og hårdbrændte mursten i normalstensformat.

Facaderne har ofte markeret sokkel og fremhævede hjørnelisener. Vinduerne har sålbænk og vinduesåbningerne er prydet af dekorative stik, der ofte er fremhævet med "bryn" (se foto side 13).

Overgangen mellem mur og trempel er oftest markeret med en vandret gesims.

Gavltrekanten er som regel prydet med fremhævede murværksdetaljer og fortandinger og kan tillige være udsmykket med svejfede vindskeder, profilerede bjælkeender og dekorationer i affaset tømmer i gavltrekantens spids.

Tagfladerne er belagt med lette tagmaterialer som f.eks. pandeplader eller tagpap. I gavlene er vindskeder af træ.

De murede udlænger er ofte næsten ligeså fint detaljerede som stuehuset, men tit er udlængernes trempel beklædt med let plademateriale, som det kendes fra resten af landet.

Typisk for mange af disse huse er vinduer med T-poster hvor den øverste rude er tophængslet.

SAMMENHÆNGEN MED LANDSBY / BYDANNELSE

Trempelhusene har ikke nogen klar sammenhæng med landskabet eller adgangen til byggematerialer i nærområdet, som den kendes fra egnens ældre byggeskik. Beboelseshusene ses ofte i de små stationsbydannelser, der voksede op omkring jernbanerne, men de ses også i de mindre landsbysamfund som f.eks. Emmerlev, Hjerpested, Rørkær.

Bolighuse med trempel er primært repræsenteret i området syd for Kongeåen.

KULTURHISTORIE

Trempelkonstruktionen på stuehuse i kombination med mønstermurværk er et nordtysk træk, der i sit udtryk er tæt beslægtet med den internationale "schweitzerstil", med udhængende tag og svejfede spærender, der var populær over i Nordeuropa i tiden omkring 1900. I Nordtyskland kaldes disse bygninger for "gewerkschulenstil" fordi de ofte er opført af håndværkere, der havde været på efteruddannelse på "baugewerkschule".

De første trempelhuse i Tyskland kendes tilbage til 1830´errne, hvor trempelkonstruktionen er beskrevet, men typen slår først rigtigt igennem i Tyskland i tiden omkring 1870.

De Nordtyske stuehuse blev i perioden 1896 - 1914 "eksporteret" til området nord for den nuværende grænse, idet den tyske stat opførte en række store domænegårde, for at styrke tyskheden i Sønderjylland. I alt blev opført 36 gårde i hele Sønderjylland (Indenfor området Råde og Otterbøl (Ellehus og Ø. Åbølling Domæne).

I 1891 blev "Ansiedlungsverein für da westliche Nordscleswig" oprettet for at trække tyske landmænd til egnen og der blev opført 200 rentegårde – kolonigårde, efter tysk forbillede, som "einhaus" med bolig, stald og lade under et tag.

Endelig var der en stor del tyske "nybyggere" der købte gårde i Sønderjylland og opførte nye gårde i en længe med trempel.

De bygninger, der blev opført med direkte tysk forbillede, har selvfølgelig afsmittende effekt, og trempelkonstruktionen fik en stor udbredelse i Sønderjylland.

ARKITEKTUR OG BYGGESKIK

De grundmurede huse med trempel

Den karakteristiske trempelkonstruktion er en særlig konstruktion, der giver mulighed for at udnytte loftsrummet bedre. Konstruktionen er affødt af de lette tagmaterialer som tagpap, pandeplader eller skifer, der var velegnede til de lette tage og som blev tilgængelige i slutningen af 1800-tallet.

Det gennemarbejdede murværk er opført med stor præcision og de krævende detaljer med udførelse af mønstermurværk mm. er udført i høj håndværksmæssig kvalitet. Murværket er regelmæssigt og stenene er maskinelt fremstillede og hårdtbrændte, fugerne er udført præcist i en hård mørtel, der kan være let indfarvet.

De synlige spær- og bjælkeender er malede med dækkende farver, hvortil man oprindelig har anvendt en linoliemaling. Typen kan have de typiske berlinervinduer med t-post og et vippevindue øverst, men også almindelige korspostvinduer eller tofagsvinduer forekommer. De fleste vinduer i trempelbygningerne er udskiftede, men de bevarede er enten hvidmalede på både ramme og karm, eller malede med mørk karm og hvide rammer, som det var almindeligt i denne periode.

Dekorative detaljer som hjørnekvadre mm. er udført i en cementholdig mørtel, der er bearbejdet på stedet og der er kun sjældent brugt "katalogvarer" med færdigstøbte dekorationer, som det ellers kendes for denne periodes byggeri.

SÅRBARHED

De typiske trempelhuse er selvsagt sårbare overfor ændringer i tagkonstruktionen og den oprindelige tagbelægning, der er disse bygningers særlige kendetegn. Til tagets karaktergivende detaljer, hører også de svejfede spærender og de profilerede vindskeder, der også er sårbare overfor ændringer. Bygningerne, der er karakteriseret af det typiske blanke murværk, er sårbare overfor ændringer eller ombygninger i murværket, da dette – pga. de præcise og ensartede murflader, er vanskelige at udføre uden at "ødelægge" bygningerne væsentligt.

Endelig er bygningerne, der for langt størstedelens vedkommende, er gennemført "teglstensarkitektur" sårbare overfor maling eller tyndpuds på facaderne, der vil sløre de fine og præcise murværksdetaljer og tillige påføre ejeren et løbende vedligeholdelsesproblem.

BEVARINGSVÆRDIER

De bærende bevaringsværdier er især knyttet til bygningernes typiske tagkonstruktion med det lette tag, og til de fint bearbejdede facader i blank mur. De fint forarbejdede snedkerdetaljer ved tag, vinduer og døre udgør ligeledes en væsentlig del af bygningens bevaringsværdier.

ANBEFALINGER

Som udgangspunkt skal huse og gårde med trempel vedligeholdes og istandsættes med de samme materialer og udførselsdetaljer, som de oprindeligt er bygget med. Disse er en vigtig af bygningstypens særlige egenart og dermed knyttet tæt til husenes bevaringsværdier.

Denne særlige bygningstype er et lille – men vigtigt - kapitel i dansk bygningskultur, og de bør behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige homogenitet i denne bygningstype fastholdes.

Murværk

  • Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre.

    Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

    Det særlige mønstermurværk, brede gesimser, gavlkamfriser, vandrette bånd, 'øjenbryn' over vinduer, 'kvaderhjørner', vinduessålbænke, dørindfatninger et en vigtig del af husets særlige egenart og arkitektoniske identitet. De bør derfor ikke fjernes eller overmales. De er ofte udført af helt specielle formsten, andre gange af tilhuggede mursten og af og til af almindelige mursten, sat i mønstre.

    Fuger bør udføres i samme mørteltype og med samme profil som eksisterende. Profilerede eller 'brændte fuger', bør ny udføres eller repareres med et særligt 'brændejern', der specialfremstilles med en profilering, magen til den oprindelige.

    Reparationer på pudset og kalket murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne. Facader, der står pudsede og overfladebehandlet, bør vedligeholdes med hvidtekalk eller kalkfarver, der er den mest diffusionsåbne facadebehandling.

    Man bør ikke overfladebehandle de murede trempelhuse med tyndpuds eller facademaling. Dels vil dette svække bevaringsværdierne, der i høj grad er knyttet til det fine murværksarbejde og dels kan det rent teknisk ikke anbefales. Mange af de nyere facademalinger er for tætte – eller bliver det ved påføring af flere lag, hvorved man kan få fugtophobninger bag malingen, der kan medføre frostsprængning og forvitring af stenene.

    Støbte eller pudsede dekorationer, der står i materialets egen overflade, bør ikke overfladebehandles med maling.

    Pudsede sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, grå sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse må ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materiale, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

    Ved større istandsættelsesarbejder bør man søge hjælp hos en restaureringsarkitekt, med specifikke referencer til tidligere arbejder med disse materialer og metoder.

Facadeafrensning

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavs-rester.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Ved maling af vinduer bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre og porte

Eksisterende gamle, originale døre eller porte til bevaringsværdige huse bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte nyere døre og ikke ved hvordan de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør med en enkelt udformning. Man bør undgå døre med sidevinduer, der er fremmede for ældre bygninger. Nye fyldingsdøre bør udføres traditionelt med ramme og fyldinger i massivt træ og man bør undgå nyere pladedøre med påsatte fyldinger. Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. På den bredere fløj er monteret to slaglister, så døren opleves som symmetrisk.

Revledøre og porte udgør en væsentlig del af landbebyggelsens særlige bevaringsværdier og hvis disse er bevaret, bør man istandsætte og vedligeholde dem. Er døre og porte så nedbrudte, at en reparation ikke giver mening, bør man udføre nye revledøre eller porte i samme materialer og efter samme konstruktionsprincip. Man bør genanvende ældre håndsmedede beslag.

Tage

Trempelbygningernes tage bør fortsat udføres i samme materialer som oprindeligt – hhv. tagpap, plader, naturskiffer eller tegl.

Ved tegltage skal man være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningsstensten.

Man bør undgå teglimiterende stålplader eller lignende nye produkter.

De typiske svejfede spær- og bjælkeender og de profilerede vindskeder, skal løbende vedligeholdes med en dækkende maling (hertil har man oprindeligt anvendt en linoliemaling). Ved reparation og udskiftning af disse dele, er det vigtig at man fortsat bruger træ i samme dimension, kvalitet og profilering.

Emmerlev. Søndervej 3 er opført i 1900.
De typiske trempelhuse er karakteriseret af tremplen – dvs. det forhøjede murstykke mellem hovedgesimsen over vinduerne og tagfoden. Typiske for trempelhusene er den lave taghældning og det udhængende tag, der oftest er belagt med et let tag med plade, tagpap, skiffer eller lignende. (1)

De høje regulære trempelhuse er karakteriseret af fine murværksdetaljer samt af den gennemgående hovedgesims, der markerer overgangen mellem stueetagen og overetagen i facaden. (2)

Tingvej, Brøns.
Trempelhusene forekommer ofte i de bydannelser, der vokser op omkring jernbanerne og stationerne. De to huse her er opført som variationer over samme tema men adskiller sig alligevel i detaljeringen. Det hvide hus i forgrunden har de typiske blanke hjørnelisener mens det gule har lisenerne markeret med kvaderpuds. Begge bygninger er opført til at stå med synligt murværk i facaderne og er senere blevet malet, ligesom vinduer og døre er udskiftede. (3)

Rudbølvej, Rudbøl.
Trempelbygning med små vinduer i overetagen. (4)

Bådsbøl Ballum.
Trempelbyggeriet præger landbebyggelsen i tiden omkring forrige århundredeskifte. Tremplen på udlængerne var sjældent muret, men blev ofte beklædt med træ eller pandeplader. Udlænger med trempel ses over hele landet i denne periode. (5)

Nørregade 16, Højer. Opført 1892.
Enkelt hus med trempelkonstruktion, lav taghældning og to gavlkviste. Facaderne står i blank mur, der er prydet med enkle murværksdekorationer – bl.a. de typiske fortandede bryn over vinduerne. (6)

Nørregade 29, Højer. Opført 1910.
Rigt dekoreret trempelhus. Huset er prydet af de udsmykkede detaljer ved tagudhænget med skråtstillede knægte samt støbte dekorationer i tremplen. Variationen mellem det blanke murværk og de pudsede felter forekommer på flere af periodens bygninger. (7)

Søndergade 7, Højer. Opført 1898.
Fint og velbevaret trempelhus med frontkvist. Bygningen er prydet med mønstermurværk og har tillige bevaret de udsmykkede spær og bjælker i både gavle og i kvist. (8)

Sønder Sejerslev. Sejerslevvej 2. Opført i 1900.
Trempelhus opført i blank mur med hjørner og vinder fremhævet med kvaderpuds. Vinduerne til højre i stueetagen er malet på facaden og afslører, at bygningen tidligere har haft vinduer med karm og ramme i forskellige farver. (9)

Henvisninger

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77

Opdateret 24. marts 2022