Gadehuse i købstæderne

• Det enetages byhus er en bygningstype, der præger store dele af områdets ældre købstæder. Bygningstypen er bl.a. kendetegnet ved:

• Grundmurede facader, der fremstår i blank mur eller er pudsede.

• Udsmykkede og bearbejdede facader mod gaden og enkle gårdfacader uden dekoration.

• Regelmæssig fagdeling med tofagsvinduer og en enkelt dør mod gaden – eventuelt med port til gård.

• Teglhængte eller skifferbeklædte saddeltage, uden udhæng.

• Bygningerne er oftest sammenbyggede i gavlene og adskilt af brandkam.

Købstædernes gadehuse er for størstedelens vedkommende opført fra begyndelsen af 1800- tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet og de er påvirket af såvel lokal byggeskik som af de forskellige arkitektoniske strømninger, der præger denne periode. Typen kan deles ind i tre undertyper:

1. Det traditionelle lave gadehus, præget af den sydvest-jyske klassicisme: Kendetegnet af enkle facader i blank mur med de typiske sydvestjyske sten, evt. i kombination med hvidkalkede detaljer og opstregede fuger. Bygningerne har let markeret sokkel og facaden afsluttes ved tagfoden af en trukket eller muret gesims, der ofte er hvidkalket. 
   I facaden er regelmæssigt placerede, torammede, opsprossede vinduer. 
   Taget er teglhængt med vingetegl og er uden udhæng. Denne type ses i de ældre købstæder i hele Sydvestjylland.
    
2. Det senklassicistiske gadehus
   Kendetegnet af facader med regelmæssig fagdeling og med markeret og fremhævet sokkel samt muret eller trukket gesims. Facaderne kan fremstå i blank mur med murværksdekorationer og fremhævede fuger eller de kan være pudsede (evt. med refendfugning) og have enkle facadedekorationer som vinduesindfatninger, udsmykkede brystninger, profilerede sålbænke og lignende. I facaden er regelmæssigt placerede torammede opsprossede vinduer eller korspostvinduer, der kan have opsprosset, todelt underramme.
   Taget er teglhængt eller beklædt med skifer og uden udhæng. De sen-klassicistiske huse ses bl.a. i Ribe, Varde og Tønder.
    
3. Det historicistiske gadehus
   Kendetegnet af facader med regelmæssig fagdeling og en rig brug facadedekorationer. Facaderne kan fremstå i blank mur med fremhævede fuger, mønstermurværk, formsten eller terrakottadekorationer, eller de kan være pudsede og have trukne og støbte dekorationer. Bygningerne har ofte markeret sokkel med profileret afslutning, profilerede sålbænke og vinduesindfatninger og rigt udsmykkede gesimser.
   I facaden er regelmæssigt placerede, torammede vinduer eller korspostvinduer, der kan have opsprosset, todelt underramme.
   Taget er teglhængt eller beklædt med skifer og uden udhæng. Det Historicistiske gadehus ses bl.a. i Ribe, Varde, Tønder og Esbjerg.

De lave enetages huse i byerne kendes helt tilbage til middelalderbyerne, hvor disse 3 – 5-fags huse blev betegnet boder. I Tønder, der er karakteriseret af lange matrikler der spænder mellem to gader, lå boderne ud til baggaderne, mens de større handelshuse lå ud til hovedgaderne. Denne struktur præger stadig byen og strukturen med de lave boder opleves f.eks. i Nørregade, der også i dag er bebygget med lave længehuse i 3-5 fag.

I Præstegade i Ribe er bevaret nogle af de bedst bevarede boder opført i bindingsværk i begyndelsen af 1600-tallet.

De lave enetages byhuse fra 1800-tallet er ikke direkte knyttet til de gamle boder, men de kan være strukturelt knyttede til de gamle boder, som det er tilfældet i Tønder.

De kan også udgøre nye sammenhængende kvarterer som det er tilfældet i de nye stationsbyer, eller præge hele bykvarterer, som det f.eks. ses i Varde.

Den ældste type af gadehusene er tæt knyttet til den traditionelle byggeskik med brugen af de lokalt fremstillede tegl lagt i krydsforbandt med de typiske skrabefuger, der kan være opstregede med hvidt. Også de hvidkalkede gesimser er typiske for denne periode. Til fugning har man traditionelt anvendt en kalkmørtel eller ler og til kalkning og opstregning af fuger har man brugt almindelig hvidtekalk.

De øvrige bygninger, der er præget af klassicisme og historicisme er ikke så egnsbestemte i deres udtryk og er opført i nyere i industrielt frem stillede byggematerialer med maskinfremstillede tegl, formsten og terrakotta, præfabrikerede støbte dekorationer fremstillet i portlandcement og beton.

Bygningerne er orienteret mod gaden og særligt er de historicistiske bygninger præget af den lyst til dekoration, som kendetegner arkitekturen fra 1870erne og frem.

De enetages byhuse er særlig sårbare overfor ændringer, der slører eller ødelægger den regelmæssige fagdeling som er typiske for denne bygningstype – f.eks. blænding eller ændring af oprindelige muråbninger.

Facader i blank mur er sårbare overfor ændringer i murværk og fuger som f.eks. overfladebehandling med tyndpuds eller maling.

På de lave huse, der ligger helt fremme i gadelinjen, er taget en væsentlig del af bygningens arkitektur. Derfor er denne bygningstype særlig sårbar overfor etablering af nye kviste og store tagvinduer. Bygningerne er ligeledes sårbare overfor ændring af tagmaterialerne – f.eks. fra tegl til nyere teglimiterende plademateriale eller glaserede tegl eller fra naturskiffer til eternitskiffer.

Bygningerne er ligeledes sårbare overfor ændring af de bevarede originale vinduer og døre samt for ændringer i de oprindelige vinduestyper - herunder rudeglas og beslag.

For denne bygningstype gælder, at de enkelte huses bevaringsværdier er tæt knyttede til helheden. Dette gælder særligt hvor bygningstypen dominerer hele gadeforløb eller kvarterer – som f.eks. i Varde hvor bebyggelsen udgør en samlet bevaringsværdig helhed.

Bygningstypens bærende bevaringsværdier er dels knyttet til facadernes regelmæssige og taktfaste fagdeling og dels til facadernes karaktergivende og dekorative detaljer.

I de smalle tætte gaderum er man tæt ved det enkelte hus og oplever tydeligt de enkelte detaljer – og derfor er originale detaljer som vinduer og døre en væsentlig de af bygningernes bevaringsværdier.

Som udgangspunkt skal byernes enetages gadehuse vedligeholdes og istandsættes med de samme materialer og udførselsdetaljer, som de oprindeligt er bygget med. Disse er en vigtig af bygningstypens særlige egenart og dermed knyttet tæt til husenes bevaringsværdier.

Murværk

• Rødstensmurværk er et gennemgående træk ved mange af de enetages byhuse. Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre.

  Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

  Fuger bør udføres i samme mørteltype og med samme profil som eksisterende. Profilerede eller 'brændte fuger', bør ny udføres eller repareres med et særligt 'brændejern', der specialfremstilles med en profilering, magen til den oprindelige.

  Hvid-, gul- eller rødkalkede overflader og detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk eller kalkfarve. Man børe ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende, der både har en anderledes lysrefleksion og kan medføre grimme afskalninger. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling, der findes, og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige byggematerialer i ældre huse. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  Reparationer på pudset murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne.

  Pudsede sokler på murede huse bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, går sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse bør ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Facadedekorationer i Portlandcement og gips

Facadedekorationer i Portlandcement og gips er et meget karakteristisk træk ved de historicistiske gadehuse. Hvis cementen forvitrer eller revner etc. bør den istandsættes eller ny udføres præcist magen til den oprindelige udformning. Dette kræver en række særlige materialer og metoder, der er nærmere beskrevet henvisningerne sidst i denne tekst. Blandt de metoder der anvendes er trækning af profiler, reliefaftryk, støbte dekorationer og dekorationer modelleret på stedet.

Selv om originalerne er udført af Portlandcement bør reparationer og ny udførelse i dag udføres med et svagere materiale, nemlig hydraulisk kalkmørtel. Gipsdekorationer repareres og nystøbes i gips. Støbte cementdekorationer nystøbes i Portland-Cement efter en afformet, rekonstrueret model i gips.

Reparationer på trukne gesimser og bånd skal udføres i hydraulisk kalkmørtel og opbygges i to eller tre udkast. Profilerne trækkes med en profilskabelon af zink, der er udført nøjagtigt som de gamle profileringer. Det er vigtigt, at trækning af profiler udføres i 3 arbejdsprocesser med faldende tykkelse, hvor bunden får tid til at hærde helt op mellem de enkelte trækninger.

Ved større istandsættelsesarbejder bør man altid søge hjælp hos en restaureringsarkitekt, med specifikke referencer til tidligere arbejder med disse materialer og metoder.

Facadedetaljer i terrakotta

Facadedekorationer i terrakotta er ofte snavsede af sod, gips eller vejpartikler. Man kan rense dekorationer for snavs ved at tildække de snavsede områder med våde bandager af blødt og meget vandsugende stof/tekstil. Stoffet presses effektivt ind i alle hjørner og kroge. Som væske benyttes kulsyreholdigt, såkaldt 'danskvand' eller mineralvand med brus. Bag på bandagerne opsættes plastikfilm, der klæbes til facaden med tape. Bandagen skal sidde på dekorationen i 6-12 timer. Herunder opløser det kulsyreholdige vand den gips, snavset er bundet til, hvorved gipsen og snavset kan børstes forsigtigt af med en halvstiv børste med yderligere vand fra en spand.

Man må aldrig afrense terrakotta-dekorationer for snavs med kemiske midler, de ændrer bl.a. farven og fremmer nedbrydningen, eller ved sandblæsning. Sandblæsningen 'river' overfladen op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis facadedekorationer i terrakotta er forvitrede, kan man enten lade dekorationen være i sin forvitrede, og formentlig stadig patinerede, form. Fuger, huller og revner tætnes og repareres med en luftkalkmørtel, og man kan også give overfladen nogle gange med kalkvand, der vil forstærke overfladen, uden at 'overforstærke' denne.

Det er også muligt at få fremstillet kopier af de manglende eller forvitrede terrakottaelementer. Opgaven bør overlades til et teglværk, der har dokumenterede referencer til lignende arbejder, som eventuelt kan beses.

Facadeafrensning

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavs-rester.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Man bør ligeledes være opmærksom på de meget specielle håndsmede beslag, der pryder mange af de ældre vinduer i historicismens huse. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre diverse reparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Ved maling af vinduer bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre

På de enetages længehuse er der meget ofte gjort meget ud af yderdøren med hensyn til dekorative detaljer, greb, ruder, sprosser og fyldinger.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte en yderdør, f.eks. fordi den originale dør er væk, bør man enten udføre en nøjagtig kopi af den originale dør, eller, hvis de originale dør ikke kan rekonstrueres, vælge en ny dør med en helt enkel udformning. Man bør undgå sidevinduer, der ikke passer til ældre bygninger.

Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. Nye fyldingsdøre udføres traditionelt med rammer og fyldinger i massivt (spejlskåret) træ. På den brede fløj kan der monteres to 'slaglister', så søren opleves som symmetrisk.

Tage

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede pyntesten.

Er de oprindelige tagmaterialer allerede skiftet ud med eternit, bør taget ved næste større ombygning føres tilbage til det oprindelige materiale: Vingetagsten eller skifer.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen på tegltage, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink. Det er vigtigt at skorstenens form, detaljering og overfladebehandling bibeholdes præcist ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

Skifertage bør ved reparationer eller udskiftninger fortsat udføres med naturskifer, magen til det oprindelige, lagt i samme mønster som oprindeligt.

Kviste

Der skal generelt advares mod at sætte meget store kviste på de små enetages længehuse, da disse vil ødelægge husenes fine proportioner og også skabe et uroligt gadebillede. Man bør gøre eventuelle kviste så små som mulige og sætte dem med mindst to spærfags afstand på taget. Udformningen af specielt kvistenes sider skal gøres så spinkle som muligt, da kvisten ellers vil virke grim og klumpet. Man kan visse steder i byerne finde eksempler på vellykkede kviste og lade sig inspirere af disse.

Ombygninger

• Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

• Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

  Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området. Lokalplan kan tillige indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

  Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige forhold for bygninger, der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt en bygning er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Ribe, Gråbrødregade 11, facaden grundmuret 1837.
Enkelt gadehus i den sydvestjyske klassicisme med brændte tegl og hvide fuger. (1)

Ribe, Tvedgade 7, Opført 1870.
Enkelt grundmuret gadehus med regelmæssig fagrytme. (2)

Varde, Spigerborggade 14. Opført 1824.
Ældre og velbevarede torammede vinduer, der er farvesat med en mørk farve på karmen og en lys på rammerne som det var almindeligt i tiden omkring forrige århundredeskifte. (3)

Varde, Storegade 40 – 42, Opført 1892.
Gadehus præget af den sydvestjyske klassicisme med høj sokkel og hvidkalket tandsnitgesims. (4)

Varde, Nikolaikirkestræde.
Pudset senklassicistisk hus med høj sokkel og enkel kvaderfugning. Bygningen har trukket gesims og markeret profileret sokkel. (5)

Varde, Nikolaikirkestræde 24B /Nørregade 10 B. Opført 1910.
Tofløjet fyldingsdør med dobbelt anslagsliste. (6)

Varde, Storegade 7. Opført 1896.
Historicistisk gadehus opført i hårdbrændte ensartede røde tegl med profilerede formsten omkring døre og vinduer. Typiske for de historicistiske gadehuse er taget, som er belagt med naturskifer. (7)

Varde, Storegade 7. Opført 1896.
Den oprindelige og rigt udsmykkede dør, smukt indfattet i profilerede formsten. (8)

Varde, Storegade 72. Opført 1880.
Enkelt sen-klassicistisk facade med markerede brystninger og muret gesims. Murværket er udført med hamburgerfuger og de fladbuede vinduer er indrammet af murede stik. (9)

Varde, Østergade 21.
Rigt dekoreret facade med kvaderpuds i kombination med profileret sokkel og sålbænke. (10)

Varde, Storegade 73, Opført 1906.
Historicistisk facade med rustikerede kvadre, profileret sokkel og trempellignende gesimsbånd og velbevaret skiffertag. Bygningen har tillige bevaret de oprindelige vinduer og tofløjet fyldingsdør. (11)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77