Vilslev

KARAKTERISTIK

Vilslev ligger i markant landskabeligt skel på kanten til Kongeådalen, der udvider sig til store vidtstrakte marskområder vest for byen. Landsbyen er kendetegnet af den fritliggende kirke, som ligger helt ude i kanten til ådalen, hvor den indgår i et fint samspil med Vilslev Spang, der ligger på den anden side af Kongeåen.

Bebyggelsen har en er klar og markeret afgrænsning mod ådalen, der tegnes af lægivende havebeplantning omkring bebyggelsen.

Særligt kendetegnende for Vilslev er de bevarede grønne tofter inde i landsbyen samt de større tre- og firelængede gårdanlæg, der har bevaret deres placering langs det slyngede vejforløb. Omkring de gamle gårde er store fritstående træer og gamle haver, der bidrager til oplevelsen af byen.

Byen er typologiseret som en slynget vejby og såvel det gamle vejnet som den ældre gårdbebyggelse er bevaret. Kongeåen var rigsgrænse mellem Danmark og tyskland imellem 1864 og 1920

SÅRBARHED

Vilslevs særlige kvalitet er den velbevarede struktur og den klare sammenhæng med det omgivende landskab samt de grønne områder og den rumdannende beplantning, der er bevaret inde i bydannelsen. Landsbyen er derfor særlig sårbar overfor ny bebyggelse eller beplantning i på de ubebyggede tofter samt ud mod Ådalen. Den særlige sammenhæng mellem kirken, Kongeåen og Vilslev Spang er ligeledes sårbar over indgreb, der ikke understøtter områdets landskabelige og arkitektoniske kvaliteter.

Den velbevarede bebyggelsesstruktur langs det slyngede vejnet er sårbar overfor bygninger eller udstykninger, der bryder den eksisterende skala og bebyggelsesmønster.

Landsbyen er sårbar overfor nedrivning af udlænger mm. omkring de tre- og firelængede gårde, der er typiske for Vilslev.

Bebyggelsen er som helhed sårbar overfor ændringer af de tækkede og teglhængte tage, både hvad angår materialer og tagform.

Det samme gælder for bygningernes facader, der er sårbare overfor ændringer af hhv. facader, der er opført i blank mur (med synlige mursten) og pudsede og kalkede bygninger.

BEVARINGSTILSTAND

Vilslev udgør en velbevaret og værdifuld helhed, der særligt er karakteriseret af den klare sammenhæng med det omkringliggende landskab. Strukturelt er landsbyen velbevaret og der er bevaret et stort antal ældre huse og gårde i byen. Enkelte bygninger er præget af omfattende ombygninger fortaget indenfor de seneste år og på flere bygninger er karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre udskiftet med nyere produkter i andre materialer og konstruktioner end de oprindelige.

ANBEFALINGER

Byens afgrænsning mod ådalen bør behandles meget varsomt, og eventuel ny bebyggelse bør ikke komme ud i ådalen eller blokere for de karakteristiske langsgående kig.

Bebyggelse mod ådalen bør ikke bryde med den eksisterende skala, hvilket man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med eventuelle nye produktionsbygninger til landbrug.

Man bør værne om de grønne arealer inde i byen og fortsat friholde dem for bebyggelse.

Man bør sikre den rumdannende beplantning inde i bydannelsen.

Man bør fastholde de eksisterende udlænger på de typiske gårdanlæg, der er bevaret inde i landsbyen.

Man bør sikre at kvaliteterne i de velbevarede enkeltbygninger fastholdes, og gennem vejledning og bevarende lokalplan sikre, at de bevaringsværdige bygninger ikke forringes gennem istandsættelser, som ikke tager hensyn til de eksisterende bevaringsværdier.

Man bør fastholde de tækkede tage og de teglhængte tage med muret rygning.

Til stuehuse bør man undgå teglimiterende plader og lignende produkter og til udhuse mm. bør man anvende de traditionelle pandeplader.

Hvor der er bevaret ældre skorstene bør disse bevares. Nye skorstene bør udføres traditionelt med sokkel, skaft og gesims og placeres i kip.

Bygninger opført i blank mur bør fortsat fremstå i blank mur.

Til overfladebehandling på de pudsede gårde og huse, bør man anvende kalk og fortsat anvende enten den rene hvidtekalk eller den gulpigmenterede kalk.

Man bør fastholde de få originale vinduer, der er bevaret i landsbyen og undgå termovinduer og plastikvinduer.

Ved udskiftning af vinduer i de ældre bygninger, bør man som udgangspunkt anvende vinduer, der er fremstillet af træ med enkeltagsglas lagt i kit.

KONTEKST

Vilslev er en gammel vejby, hvor bebyggelsen ligger spredt langs et slynget vejforløb. Som landsbytype er byen beslægtet med landsbyer som Sønder Sejerslev, Rørkær og Vesterende Ballum.

Den landskabelige placering ved en ådal, der udvider sig til marskområder har landsbyen til fælles med landsbyen Brøns

LANDSKAB

Vilslev har en karakteristisk placering i et markant landskabeligt skel mellem de lavtliggende engarealer omkring Kongeåens løb og det hævede agerland mod nord. Bebyggelsen er placeret på den sydvendte skråning, passende hævet over de lavtliggende engarealer, der længere mod vest udvider sig til store vidstrakte marskarealer, som afgrænses af Havdiget mod vest.

Fra Landsbybebyggelsen har der således været god adgang til eng/marsk, ager og vand, hvilket har været en god forudsætning for bosættelse.

Landskabet er karakteriseret af en jævn overgang mellem geest og marsk, der ikke er så markant som i andre af landsbyerne, der er placeret på gestranden, som f.eks. Ballum Vester- og Østerende.

Den særlige landskabelige placering i overgangen til åen og engarealerne opleves tydeligt, når man ser på byen fra ådalen og ikke mindst fra Vilslev Spang syd for byen. Det stigende landskab opleves tydeligst langs Nørrebyvej, der har et terrænbestemt og slynget forløb op ad skråningerne samt i den vestligste del af Vilslevvej, hvor vejen også slynger sig op ad skråningen.

Den hvidkalkede kirke med det blytækkede tag og det karakteristiske tårn, der kan ses helt ude fra Havdiget, er et markant vartegn for byen.

Den velbevarede byprofil er domineret af kirken, gårdene og beplantningen og er uden nyere større og dominerende siloer.

Kongeåen har tidligere haft et mere slynget forløb, men er blevet reguleret og uddybet i 1938, samtidig med at Havdiget mod vest blev opført.

Vilslev – 1:20.000
Generalstabskort 1870

Vilslev kendes tilbage til1231 hvor byen benævnes Wilslef. Forledet er mandsnavnet Wil og efterledet "lev" har betydningen arv – og bynavnets betydning er således "Wils Arvegods".

Landsbybebyggelsen er karakteriseret som en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet omkring et forgrenet vejnet. Denne struktur er særdeles velbevaret i byen og kan stadig tydeligt aflæses.

Landsbyen blev udskiftet i 1763 og i 1977 blev gårdene købt til selveje fra Kærgaard. Den gamle udskiftningsfigur præger stadig landskabet omkring landsbyen og udskiftningen mindes også i den opstillede mindesten for præsten Knud Lang, der var initiativtager til udskiftningen af landsbyen jorder. Der er bevaret et stort antal af de gamle gårde inde i landsbyen, hvilket formentlig hænger sammen med de landskabelige forhold, der vanskeliggør bosættelse i det flade land, der præger store dele af landsbyens resurseområde.

I perioden 1864-1920 har byen i kraft af beliggenheden ved Kongeåen, været grænseby med overgang ved Vilslev Spang. Fra kirken går en lille sti ned til "Spangen" og på den anden side ligger den gamle kro og toldbygningen.

I første halvdel af 1900 tallet har byen udviklet sig med brugsforening, skole og mejeri i området øst for byen ved "Kongeådalen", der betjener både Jedsted (der lå syd for grænsen) og Vilslev.

Havdiget blev opført vest for byen i 1938, hvor Kongeåens løb også blev reguleret.

ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER

Vilslev er præget af den særlige landskabelige placering og af den tætte sammenhæng mellem bebyggelse og landskab.

Som helhed er byen præget af de mange grønne marker og græsningsarealer, der kommer ind imellem bebyggelsen, og åbner op for en række karakteristiske kig ud over landskabet.

Byen har 3 markante rumlige strukturer

• Kirken, præstegården og samspillet med ådalen og Vilslev Spang
• Den gamle gårdbebyggelse langs det forgrenede vejnet
• "Andelsbyen" ved Kongeådalen

Kirken, præstegården og samspillet med ådalen og Vilslev Spang

Kirken, der har en helt enestående beliggenhed ud til ådalen, kendetegner i særlig grad byens profil, når man ankommer til byen fra syd og fra det flade marskland.

Kirken og præstegården afgrænses mod ådalen af beplantning og diger, der omkring kirkegården er stensat. Fra kirken leder en sti over til Vilslev Spang på den anden side af Kongeåen.

Kirken, præstegården og Vilslev Spang danner tilsammen en fin og velbevaret helhed med både kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.

Fra ådalen ser man op mod landsbyen, der ligger på den sydvendte skråning ned mod ådalen. Landsbyen afgrænses dels af den ældre gårdbebyggelse og dels af nyere parcelhuse. Imod vest er en dominerende lade, der i kraft af størrelse, farve og udtryk svækker den ellers klare byprofil.

Gårdbebyggelsen langs det forgrenede vejnet

Landsbyen er præget af det store antal ældre gårde, der har bevaret deres placering inde i landsbyen. I området nord for kirken danner de ældre gårde en fin helhed sammen med præstegården og engarealet, der kommer ind i byen. Også langs Nørrebyvej er et usædvanligt fint og varieret forløb, hvor den slyngede vej sammen med den markante rumdannende beplantning og de velbevarede gårdanlæg danner en fin helhed.

Den gennemgående Vilslevvej har et slynget og varieret forløb gennem landsbyen, der foruden de ældre gårde også rummer fine enkelthuse fra begyndelsen af 1900 tallet.

Den vestlige del af Vilslevvej er præget af de ældre gårde, der her ligger i en mere åben struktur, der i højere grad lader det dyrkede land komme ind i byen.

Flere af de ældre gårde udgør fine og helstøbte gårdanlæg, hvor stuehus og udlænger sammen med beplantning og landskab og i mange tilfælde også de typiske ledstolper ved indkørslen, danner en bevaringsværdig helhed, som afspejler anlæggets udvikling.

Flere af de ældre gårde er stærkt ombyggede indenfor de seneste år, hvilket svækker helheden i den ellers homogene bebyggelse.

Mange af gårdene i Vilslev er hvidkalkede eller kalkede i kombination mellem hvid og gul.

Et andet typiske træk for gårdene er de lave trekant-frontoner, der pryder bla. Præstegården, gården på Nørrebyvej 6 samt Vilslevvej 44

Af enkeltbygninger indenfor den ældre gårdbebyggelse må man særligt fremhæve Nørrebyvej 6, med det gamle hvidkalkede og stråtækte stuehus med de to karakteristiske arkenfgaffer mod haven. Det uspolerede stuehus danner sammen med udlængerne, haven, det store fritstående egetræ og de to ledstolper en samlet bevaringsværdig helhed.

Også flere af de "nyere" bygninger fra begyndelsen af 1900 er af væsentlig betydning for oplevelsen af landsbyen – f.eks. den hvidkalkede lade til Nørrebyvej 6 og det lille stilfærdige anlæg på Vesterbyvej 7 syd-vest for kirken.

Helt forbilledligt og smukt istandsat er det lille hus Vilslevvej 44, med det fine indgangsparti, der prydes af hvidkalkede pilastre og tandsnitgesims omkring den centralt placerede fyldingsdør og den karakteristiske arkengaf.

På Vilslevvej 66 ligger også et fint og velbevaret hus i "Bedre Byggeskik", der som et af de få har bevaret det smukke oprindelige tegltag, hvor rygningssten har de for denne periode karakteristiske "nakker" og er lagt i mørtel!

Den ældre del af landsbybebyggelsen er karakteriseret pudsede bygninger, der enten er gulkalkede med fremhævede hvide detaljer, eller af bygninger, der er helt hvidkalkede. Desuden er flere bygninger opført i rød tegl, der er opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

"Andelsbyen" ved Kongeådalen

Ved Kongeådalen øst for byen ligger hhv. den gamle brugsforening, mejeriet samt den gamle skole. Den velbevarede Brugsforening og mejeriet er tidstypiske bygninger, som sammen med den nyere skole udgør en fin og fortællende helhed. Brugsforeningen har bevaret en række fine detaljer med ældre skiltning mm., der ofte er forsvundet fra de ældre brugsforeningsbygninger og som man bør værne om fremover.

Med den særlige landskabelige placering og byens egenartede historie med den tidlige udskiftning og placeringen ved grænsen i kombination med den velbevarede struktur, har byen et kæmpe potentiale, der kan understøttes af fremtidig planlægning.

Vilslev er karakteriseret af en usædvanlig smuk beliggenhed på nordsiden af Kongeå dalen, hvorigennem Kongeåen har et slynget løb. (1)

Den fritliggende kirke har en usædvanlig smuk beliggenhed i overgangen ud mod Kongeådalen. (2)

Fra kirken er der udsigt over mod den velbevarede bebyggelsen i Vilslev Spang, der indgår i tæt arkitektonisk samspil med kirken og ådalen. (3)

Kirken og præstegården ligger i et arkitektonisk fint samspil, der opleves både fra ådalen og inde fra landsbyen. Præstegården har tidligere været firelænget. (4)

Der er bevaret et stort antal af de ældre gårde i Vilslev. Sammen med det slyngede vejnet og de store rumdannende træer danner bebyggelsen en fin og bevaringsværdig helhed. (5)

Nørrebyvej 6 - opført 1768 er en af landsbyen gamle gårde, der fremstår som et helstøbt og velbevaret helhed, hvor udlænger, stuehus og beplantning danner en fin helhed med både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. (6)

Fra Nørrebyvej, der slynger sig op ad skråningerne mod nord, er der vidt udsyn ud over landsbybebyggelsen. (7)

Fra den gennemgåede Vilslevvej er der kig over en af de bevarede marker, hvor man oplever landsbyens placering på det skrånende terræn ned mod Ådalen. (8)

Bebyggelsen i Vilslev udgør en velbevaret helhed. Et stort antal af byens gårde og huse har i usædvanlig grad bevaret deres oprindelige udtryk og kvaliteter. Bygningen her på Vilslevvej 66 – opført i 1927, er et fint eksempel på tidens byggeri, der var inspireret af Bedre Byggeskik. Man bør fortsat værne om det teglhængte tag med den lukkede murede rygning og facadernes velbevarede murværk. (9)

Vilslevvej 44 er en af byens karaktergivende bygninger, der er forbilledligt istandsat. Den sen-klassicistiske bygning med den for egnen karakteristiske trekantfronton over døren er opført i 1877. (10)

Den gamle og velbevarede "Kongeådalens Brugsforening" ligger i en selvstændig struktur syd for Vilslev sammen med Andelsmejeriet og skolen. (11)