Østre Elværk

Øster Allé 6, Københavns Kommune

Østre Elværk lige over for Fælledparken er opført i 1902. Det er tegnet af Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger i samarbjede med Ludvig Clausen. Værket forsynede Østerbro og Københavns sporveje med elektricitet.

Fra 1870 tog byudviklingen for alvor fart, og i perioden 1870-95 fordobledes indbyggertallet i København til ca. 400.000. Væksten stillede krav til byens infrastruktur, herunder el-, gas- og vandforsyning. I 1892 opførte kommunen det første elværk i Gothersgade, og få år efter fulgte Vestre og Østre Elværk.

Værkerne producerede jævnstrøm, som i modsætning til vekselstrøm har et højt spændingstab, når den transporteres over længere afstande. Derfor måtte værkerne ligge i de områder, der skulle forsynes med elektricitet. I 1920'erne blev de tre elværker forbundet med det nye H.C. Ørstedsværk via et hovedfordelingsnet.

Bygninger og anlæg

Elværket består af flere sammenbyggede bygninger på en grund med facade mod Øster Allé. Beliggenheden nær Sortedamssøen gav let adgang til det nødvendige kølevand. Værket er udvidet og moderniseret flere gange.

Alle bygninger, med undtagelse af akkumulatorbygningen fra 1939-40, er bygget i gule mursten på betonfundamenter og dekoreret med bånd af røde mursten. Sokler og hjørneforstærkninger er af granit.

Maskinhallen, der udgør kernen i værkets elektricitetsproduktion, danner midtpunkt i facaden. Det er en solid halbygning med en stor nittebeslået port, et rundt vindue øverst og symmetrisk anbragte vinduer i rundbuestil. Stilmæssigt er der hentet inspiration i italiensk teglstensbyggeri fra middelalderen. Indvendigt var det store, åbne rum med løbekran praktisk ved opstilling af store, tunge maskiner.

Kedelhuset ligger ikke ud til gaden, men bag en mindre magasinbygning, som indgår i hovedfacaden til venstre for maskinhallen. Tilsammen er magasin og kedelhus på 11 store, massive fag. Kedelhuset har meget store rundbuede vinduer i facaden mod gården. Ca. midt i bygningen står dampskorstenen. Den var oprindelig 63 meter høj, men er senere blevet kortet af.

Højspændingsbygningen fra 1925 ligger til højre for maskinhallen og afslutter facaden i denne side. Bygningen er på tre etager og opført i samme stil som værkets ældre bygninger.

Anlægget består desuden af en portbygning med indkørsel og portnerbolig, en akkumulatorbygning og en transformerbygning.

Arkiv og litteratur

Der foreligger en omfattende litteratur om Københavns elforsyning. Københavns Kommunes byggesagsarkiv har desuden materiale om elværket.

Vurdering

Østre Elværk fremstår som et homogent og komplet anlæg, hvis oprindelige udformning og udtryk er bevaret intakt. Elværket repræsenterer en væsentlig historie om hovedstadsudviklingen omkring år 1900 og står som et vidnesbyrd om de offentlige myndigheders rolle i udviklingen af infrastrukturen.

Med et industribyggeri som Østre Elværk har Københavns Kommune på samme tid præsteret arkitektur af høj kvalitet solidt og med næsten kirkelige overtoner og honoreret de nye tiders krav.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)