H.C. Ørstedsværket
Tømmergravsgade 4, Københavns Kommune
H.C. Ørstedsværket er et stort elektricitetsværk, opført af Københavns Kommune og taget i brug 1920.
I modsætning til byens tre første elektricitetsværker (se Østre Elværk), der alene forsynede et lokalområde, var H.C. Ørstedsværket et højspændingsværk, der producerede elektricitet til hele København.
Anlæggelsen af værket var et led i storbyudviklingen og en naturlig følge af det stigende elektricitetsbehov. Med overgangen fra jævn- til vekselstrøm blev det muligt at transportere strømmen over længere afstande. Værket er bygget på en opfyldt grund ved Kalvebod Strand, hvor der var adgang til kølevand og en veludbygget infrastruktur til transport af kul og olie.
Allerede i 1924-26 blev værket udvidet med en sektion 2, hvilket femdoblede fordelingsspændingen til 30.000 V. Efter endnu en udvidelse med sektion 3 var H.C. Ørstedsværket blevet Nordens største dampkraftværk og stod for mere end halvdelen af den danske el-leverance. Værket var endvidere udstyret med verdens største dieselmotor bygget af B&W.
Efter Anden Verdenskrig besluttede man at producere både elektricitet og varme, og fra 1947 og 20 år frem gennemgik værket en omfattende modernisering. Værket er stadig i drift, og energiproduktionen er nu primært baseret på naturgas. Bygningen, som rummer den store dieselmotor, er omdannet til museet DieselHouse.
Bygninger og anlæg
H.C. Ørstedsværket er bygget i flere omgange, og der er jævnligt foretaget tilføjelser og bygningsforandringer. Derfor er der nu mange forskellige bygninger på grunden. Overordnet set består produktionsanlægget af tre hovedfaser:
Det ældste værk
Værkets ældste del er opført i 1918-20 efter tegninger af arkitekt Andreas Fussing. Det omfatter bl.a. en lang turbinehal med fladt, hvælvet tag i jernbeton. Oprindelig var det anlæggets højeste bygning.
Udbygning 1924 og -32
I 1924 og 1932 blev værket udbygget væsentligt med Louis Hygom og Valdemar Schmidt som arkitekter. Den enorme, røde bygning, der står som et vartegn for H.C. Ørstedsværket, er fra denne periode.
De seneste tilbygninger
H.C. Ørstedsværket er yderligere udbygget i 1980'erne og i 2003. Blok 7 fra 1984 er et gas- og oliefyret anlæg, mens anlæggets nyeste del fra 2003 (blok 8) består af en naturgasfyret turbine og kedel.
De moderne bygninger, som er helt eller delvist sammenbygget med værkets ældre bygningsmasse, står som store, firkantede kolosser i gråt og sort.
Arkiv
Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibiliotek og Københavns Kommunes byggesagsarkiv har materiale om H.C. Ørstedsværket.
Vurdering
H.C. Ørstedsværket er et kraftcenter, hvis elektricitetsproduktion var af væsentlig betydning for industrisamfundets bydannelse og infrastruktur. Værket indtager med sin dramatiske fremtoning, den højrøde farve og de høje skorstene, en fremtrædende plads i Sydhavnen.
Som det er karakteristisk for de store elektricitetsværker, ligger H.C. Ørstedsværket ved en havn. Sammenhængen mellem værket og dets infrastruktur i form af kajanlæg, jernbane- og kranspor samt kulplads giver et godt indtryk af værkets produktionsflow.
Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.
H.C. Ørstedsværket er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.