Mølleådalen industriområde

Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Langs Mølleåen nord for København har der siden middelalderen ligget en række vandmøller. I 1600- og 1700-tallet blev de gamle kornmøller udgangspunktet for den tidligste industriproduktion i Danmark.

På de ni møller mellem Furesøen og Øresund var der skiftende former for produktion, bl.a. af krudt, jernvarer, papir, klæde, kobber- og messingtøj. Først i 1800-tallet blev produktionsforholdene mere stabile, og værkerne spcialiserede sig i enkelte produkter.

Indtil midten af 1800-tallet var man afhængig af Mølleåens vand som drivkraft til maskinerne. Derefter begyndte man at supplere med kuldrevne dampmaskiner, og senere tog elektriciteten over.

Omkring fabrikkerne, navnlig i Brede og Raadvad, opstod der hele industrisamfund med arbejder- og funktionærboliger, spisehus, skole og institutioner.

Bygninger og anlæg

På den 12 km lange strækning fra Furesøen til Øresund ligger ni mølleanlæg:

  • Frederiksdal Mølle
  • Lyngby Nordre og Søndre Mølle
  • Fuglevad Mølle
  • Brede Klædefabrik
  • Ørholm Værk
  • Nymølle
  • Stampen
  • Raadvad
  • Strandmøllen

De fleste af Mølleådalens fabrikker, boliger mv. er fredet. Strandmøllen har som den eneste endnu industriel produktion.

Industriområdet omfatter yderligere tre fabrikker, der ikke har benyttet Mølleåen som drivkraft:

  • Dansk Gardin & Tekstil Fabrik med arbejder- og funktionærboligerne "Hyldehaverne", Lyngby
  • Pritzels Fabrik, Lyngby (tekstil- og maskinproduktion)
  • Ravnholm (tidligere papirfabrik, nu højteknologisk virksomhed).

Langs Mølleåen er sluser, opstemninger og spærringer vidnesbyrd om den omfattende regulering af vandgennemstrømningen. Vejforløbene ned til åen har været en forudsætning for, at fabrikkerne kunne få bragt råvarer og distribueret deres produkter. I 1899 blev infrastrukturen udbygget med en jernbane.

Vurdering

Mølleådalen har fået tilnavnet "Industriens Vugge" på grund af sin centrale betydning for industrialiseringen af Danmark.

Som industriområde repræsenterer Mølleådalen perioden ca. 1830-1900. Industrimiljøet er opstået og udviklet over en lang årrække og er således ikke udtryk for en samlet plan.

Bygninger og andre elementer er generelt velbevarede og vidner om en lang industrihistorisk udvikling med skiftende produktion og organisationsformer.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Mølleåen er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)