Raadvad

Raadvad, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Raadvad er et ud af en række tidlige industrianlæg, der blev anlagt langs Mølleåen nord for København, hvor de udnyttede åens vand som kraftkilde. Området kaldes ofte for den danske industris vugge (se også Brede Klædefabrik og Mølleådalen industriområde).

Raadvad ligger midt i Jægersborg Dyrehave, og den isolerede beliggenhed var med til at gøre Raadvad til et lille samfund med værksteder, boliger, skole og kro.

Industriproduktionen i Raadvad begyndte i 1643, hvor der blev anlagt en lille mølle til fremstilling af våben og landbrugsredskaber. Møllen blev ødelagt i 1659, men genopført som krudtværk af kongen. Krudtfremstillingen fortsatte indtil 1758, hvor den danske krudtproduktion blev samlet i det nyanlagte Frederiksværk. I 1767 overtog det københavnske isenkræmmerlav anlægget og satte en produktion af værktøj, landbrugsredskaber mv. i gang.

Produktionen i Raadvad var præget af økonomiske problemer og gentagne kriser helt frem til 1924. På det tidspunkt blev fabriksbygningerne overtaget af firmaet Scania Vabis, der koncentrerede sig om fremstilling af knive af rustfrit stål. Raadvad Knivfabrik fik stor succes, og Raadvad-navnet blev landskendt.

Produktionen i Raadvad fortsatte indtil 1973, hvorefter den flyttede til Brønderslev. I 1986 blev knivfabrikken gennemgribende restaureret og indrettet til et center for bevaring af gamle håndværk. Raadvads bygninger er fredet.

Bygninger og anlæg

Raadvad består af flere klynger huse opført omkring åen og mølledammen. De spænder over en lang periode, og man kan derfor følge produktionsbygningernes udvikling fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Nedenfor beskrives et lille udvalg af Raadvads mange bygninger.

Fileværket fra 1760-79 er en lang og markant bindingsværkslænge med tegltag. Den er oprindelig opført som kombineret fabriks- og beboelsesbygning med værksteder i stueetagen og lejligheder på førstesal. Fra 1900 har den udelukkende været anvendt til beboelse.

Bag Fileværket blev der i 1916-17 opført en række nye arbejderboliger. De fire boligblokke er på to etager, opført i gule sten og med rødt tegltag. Oprindelig var der 10 lejligheder i hvert hus.

Kildehuset fra 1760'erne ligger mellem Fileværket og knivfabrikken. Det var oprindelig indrettet med fire smedeværksteder og et gørtlerværksted i stueetagen og fire toværelses lejligheder på første salen. Facaden er dekoreret med pilastre. I 1900 blev det ombygget til beboelse.

Knivfabrikken fra 1907 består af en lang toetagers længe ud til Raadvad Dam. Til højre er den bygget sammen med Kildehuset, og til venstre med to enetages bygninger. Fabrikkens øvrige bygninger ligger spredt i gården bagved, hvor også den store firkantede skorsten står.

Arkiv og litteratur

Raadvads og Mølleåens historie er behandlet i litteraturen. Desuden er der materiale på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Vurdering

I lighed med Brede Værk har Raadvad en meget lang historie og området har været med til at præge den tidlige danske industriudvikling. Raadvad var en integreret del af aktiviteterne i Mølleådalen og hører ubetinget med til historien om "industriens vugge" i Danmark. De fysiske rammer er samtidig forblevet intakte, og det er derfor stadig muligt at danne sig et indtryk af det lille fabrikssamfund.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Raadvad indgår tillige i det nationale industriminde "Mølleåen", udpeget af Kulturarvsstyrelsen. Læs mere om de 25 nationale industriminder.