Haven i haven - Fasangårdens historie

Fasangården vil i den kommende tid gennemgå en omhyggelig restaurering, så de fine, gamle bygninger kan byde Frederiksberg Haves gæster velkommen. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der står bag restaureringen af Fasangården.

Fasangården i Frederiksberg Have blev opført i 1682 som bolig for kongens fasanmester, der opdrættede fasaner til kongens jagtselskaber. Godt 100 år efter – i 1785 – bliver fasaneriet nedlagt, hvorefter fasanmesterens enke drev stedet videre som gæstgiveri.

Da Frederiksberg Have i slutningen af 1700-tallet blev omlagt til et såkaldt romantisk anlæg, var der et ønske om, at Fasangården skulle nedrives, så arealet kunne indlemmes i slotshaven.

Det blev Fasangårdens redning, at den daværende Kronprins Frederiks kabinetsekretær Peter Carl Jessen gerne ville anvende bygningen som sin private sommerbolig. Den dag i dag fremstår Fasangården stadig som en selvstændig ”have i haven”, som ikke har nogen synderlig relation til det omkringliggende, romantiske haveanlæg.

Bygningen, som vi kender den i dag, er opført i 1828, da kabinetsekretær Peter Carl Jessen satte gang i en større udvidelse af Fasangården, som arkitekt Jørgen Hansen Koch stod for.

Bygningsarkæologiske undersøgelser har frembragt flere oprindelige tapeter og farvesætninger fra arkitekt Jørgen Hansen Kochs periode, og det fremgår tydeligt, at arkitekten, der også stod for ombygningen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, har fundet inspiration til Fasangården fra Amalienborg.

Vidste du, at:

  • Peter Petersen, der var slotsgartner og stod bag omlægningen af Frederiksberg Have til Romantisk landskabshave i perioden 1798 - 1804, ville rive Fasangården ned? Petersen mente ikke, at bygningen kunne indpasses som ét af havens scenerier.
  • Den første fasanmester også fik licens til at brygge og sælge øl. Allerede dengang var Fasangården altså et udflugtsmål for byens borgere.
  • Der er fundet op til 16 tapetlag i Fasangården, der spænder over dansk tapethistorie fra 1828 - 1960´erne.
  • Rosetterne og ornamenterne i Fasangården er identiske med dem arkitekt Jørgen Hansen Koch anvendte i Frederik 8.s palæ på Amalienborg.
  • I 1842 fik Adam Oehlenschläger tilbudt Fasangården som sommerbolig, og indtil 1850 boede han her fra først i maj til sidst i september. Hans Christian Ørsted fik herefter tilbudt Fasangården som æresbolig, men han døde uden at have været der.
Opdateret 25. oktober 2019