Fra fasaneri til fornem embedsbolig

Restaureringen af Fasangården vil genskabe bygningen som den fornemme herskabsbolig, den var engang, med tapetserede vægge, stuer malet i flotte farver, hvide rosetter og stuk og den oprindelige, lyskalkede facade.
Fasangårdens vægge er med tiden blevet beklædt med mere end 10 lag tapeter. Foto: SLKS

Fasangården, som blev fredet i 1973, er fra 1828 og er et intakt klassicistisk bygningsværk og et godt eksempel på en af datidens fornemme embedsboliger. Fasangården er oprindeligt opført med en typisk lyskalket facade, en meget præcis rumfordeling bestående af blandt andet havesale, spisestue, dagligstue og kabinetter og et rigt udsmykket interiør i form af kanellerede pilastre, stuk, rosetter, fyldningsdøre og brystningspaneler.

Rummene har alle stået i smukke og varierede farver, hvor kun stuk og rosetter har stået frem som hvide. Lofterne er oprindeligt bemalet i grønne, gule og rosa farver, mens de tapetserede vægge har stået i tilsvarende toner med smukke mønstre.

Staldbygningen fra 1737 vidner om stedets oprindelige funktion som fasaneri og forsyningsbygning for kongen. Bygningen bærer præg af at have tilpasset sig tidens skiftende behov, og den knytter sig derfor heller ikke til en særlig tidsperiode modsat den klassicistiske hovedbygning.

Det indbyrdes hierarki mellem den fornemme hovedbygning og den praktiske staldbygning vidner i høj grad om Fasangårdens udvikling og funktionsændring.

Farvepalet

Den klassicistiske hovedbygning fra 1828 restaureres, så den igen kan fremstå i sin helhed med sine bevaringsværdier både intakte og styrkede. Det vil eksempelvis ske ved genanvendelse af arkitekt Jørgen Hansen Kochs oprindelige farvepalet både ude og inde. Dette betyder, at facadefarven føres tilbage til den oprindelige lysegrå, hvilket undersøgelser viser, har været facadefarven i bygningens første mange leveår.

Tapeter

Med sine op til 16 lag af tapeter fra 1828 - 1960’erne rummer Fasangårdens vægge en vigtig del af dansk tapethistorie. Tapeterne vil blive nænsomt bevaret og formidlet og hvor muligt rekonstrueret i sin fulde udstrækning.

Konstruktion

Under restaureringen vil det blive tilstræbt at undgå indgreb i de originale bygningsdele. Det kan dog blive nødvendigt for at fjerne svamp og råd i bærende konstruktioner, men så vil det ske håndværksmæssigt korrekt og så nænsomt som muligt.

Vidste du, at:

  • Det oprindelige fasaneri lå i en akse fra Prinsens Gård (ved Frederiksberg Runddel), og at denne akse dannede hovedskelettet i Frederiksberg Have, der blev anlagt af Frederik 4. omkring 1698? Du kan opleve hovedaksen i dag, når du træder ind i hovedindgangen til Haven ved Frederiksberg Runddel, hvorfra du kan se helt til Mathildehøj, hvor Fasangården lå.
  • Fasaner oprindeligt er hjemmehørende i Asien, men at Frederik 2. fik dem indført til Danmark i 1562. I dag lever fasaner vildt over hele landet, og der udsættes fasaner fra en del private godser i forbindelse med jagtselskaber.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)