Museernes historie

Museernes historie går langt tilbage. Her er nogle af de begivenheder, som har været med til at forme det museumsvæsen, som vi har i Danmark i dag.
Ole Worms (1588-1654) samling, kendt som Museum Wormanium, var et af de tidligste eksempler på museer i Danmark. Foto: Museum Wormianum.
Historisk tegning fra Museum Wormianum.

1621

Videnskabsmanden Ole Worm begyndte opbygningen af det første danske museum, "Museum Wormianum". Samlingen består af oldsager, kunstgenstande, etnografika og især udstoppede dyr og andre naturalier. Den blev først og fremmest anvendt i forbindelse med Worms undervisning på Københavns Universitet. Efter hans død i 1654 blev genstandene indlemmet i Det Kongelige Kunstkammer.

Ca. 1650

Frederik III etablerede Det Kongelige Danske Kunstkammer, som blev indrettet i en række rum på Københavns Slot. Samlingen består af en mangfoldighed af kunstværker, konkylier og andre naturalier, arkæologiske fund, ure, våben, mønter og meget mere fra hele den kendte verden. Ud fra datidens verdensbillede var samlingen opstillet systematisk i forskellige "Kamre". Der bliver med mange års mellemrum udarbejdet fortegnelser over Kunstkammerets indhold. Den ældst kendte er fra 1674, den sidste fra 1827.

1670'erne

Kunstkammeret flyttede til en ny bygning, der netop var opført til formålet. Det er herfra, Guldhornene i 1802 blev stjålet og omsmeltet. Bygningen huser i dag Rigsarkivet.

1751

Kunstkammeret fik tilført samlingerne fra Gottorp Slot, som Frederik IV havde erobret i 1713.

Ca. 1780

Tiden var ved at løbe fra Kunstkammerets verdensbillede og dets sammenblanding af kunst, natur og kulturhistorie. Der var behov for mere specialiserede museer, og 1780-81 udskilltes mønter og medaljer af samlingen. En langvarig forandringsproces var så småt i gang.

1807

Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring ("Oldsagskommissionen") blev nedsat med den opgave at sikre bevaringen af de vigtigste oldtidsminder, og tage vare på de arkæologiske fund. Kommissionen etablerede en samling i Universitetsbibliotekets lokale på Trinitatis kirkeloft bag Rundetårn. Dermed var grundstenen til Nationalmuseet lagt.

1816

Købmanden Christian Jürgensen Thomsen blev ansat som sekretær for Oldsagskommissionen og begyndte en oprydning i samlingen. Dette arbejde førte ham frem til den banebrydende erkendelse, at oldtiden kan inddeles i tre perioder: sten-, bronze- og jernalder. Det såkaldte treperiodesystem anerkendtes efterhånden i hele verden. Efter tre år åbnede Det Kongelige Museum for de Nordiske Oldsager ("Oldnordisk Museum") for publikum.

1821

I 1821 og de næstfølgende år nedsættes seks faglige kommissioner til at omorganisere Kunstkammeret. Hovedparten af naturalierne blev overdraget til Det Kongelige Naturhistoriske Museum (senere: Zoologisk Museum og Geologisk Museum), malerisamlingen blev til Det Kongelige Billedgalleri (senere: Statens Museum for Kunst), og genstande med forbindelse til de danske konger blev samlet på Rosenborg Slot (senere: De Danske Kongers Kronologiske Samling).

1825

Et omstruktureret og reduceret kunstkammer åbnede under navnet Det Kongelige Kunstmuseum.

1827

Det kongelige Billedgalleri åbnede i hovedfløjen på Christiansborg Slot, som var ved at være genopført efter branden i 1794.

1832

Oldnordisk Museum flyttede fra Trinitatis Kirke til nye og større lokaler på Christiansborg Slot.

1833

De Danske Kongers Kronologiske Samling blev etableret på Rosenborg Slot. Samlingen åbnede for publikum 1854.

1838

Den Historiske Våbensamling (fra 1928 Tøjhusmuseet) blev oprettet.

1845

De etnografiske genstande blev udskilt af Det Kongelige Kunstmuseum og blev til Det Kongelige Ethnographiske Museum - verdens første! Omtrent samtidig overførtes Kunstmuseets oldsagssamling til Oldnordisk Museum.

1849

Staten overtog Prinsens Palais (Nationalmuseets nuværende hovedsæde), der allerede husede Det Kongelige Ethnographiske Museum. Over en årrække flyttede Oldnordisk Museum, Antiksamlingen og Mønt- og Medaljesamlingen ind.

1855

Antikvarisk Samling i Ribe åbnede som det første kulturhistoriske museum uden for København. Flere andre provinsbyer fik i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet eget museum, bl.a. Odense (1860), Århus og Viborg (1861), Aalborg (1863), Maribo (1879), Haderslev og Åbenrå (1887).

1859

Det første kunstmuseum uden for København åbnede i Århus. Inden århundredets udgang var der også etableret kunstmuseer i Odense, Randers, Ribe, Maribo og Aalborg.

1867

Det Kongelige Kunstmuseum blev nedlagt efter at genstandene fra antikken var udskilt, og de sidste rester af samlingen var fordelt mellem flere forskellige museer. Dermed var Kunstkammerets tid endegyldigt forbi.

1878

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot blev etableret med brygger J.C. Jacobsen som mæcen.

1885

Dansk Folkemuseum åbnede på Vesterbrogade i København. Samlingen dækkede primært landbrugssamfundet og købstadslivet efter 1660. Året efter blev Folkemuseet et statsligt museum.

1887

Undervisningsministeriet fastsatte betingelser for årlige driftstilskud til de museer, der var oprettet i provinsen.

1889

Dansk Landbrugsmuseum blev oprettet og blev i 1906 et statsligt museum.

1890

Det Danske Kunstindustrimuseum blev oprettet.

1892

De forskellige samlinger i Prinsens Palais blev forenet under det fælles navn: Nationalmuseet.

1896

Statens Museum for Kunst åbnede for publikum i sin nye (nuværende) museumsbygning på Københavns gamle voldterræn. Museet havde tidligere haft til huse på Christiansborg Slot, men var blevet "hjemløst" efter slotsbranden i 1884.

1901

Dansk Folkemuseum etablerede et frilandsmuseum på et stort areal ved Sorgenfri nord for København.

1909

Verdens første frilandsmuseum for borgerhuse blev grundlagt i forbindelse med Landsudstillingen i Århus. Fem år senere åbnede Den Gamle By på sin nuværende placering i Botanisk Have i Århus

1911

Danmarks Tekniske Museum blev stiftet af Danmarks Industriforening og Håndværkerforeningen i København.

1915

Der blev indført nye regler for statstilskud til nyoprettede provinsmuseer, hvorved kredsen af statsstøttede museer blev udvidet.

1920

Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet blev en del af Nationalmuseet.

1941

Der blev indført nye regler for de statsanerkendte og statsstøttede provinsmuseer. Samtidig blev et Provinsmuseumsnævn oprettet, hvor museerne selv var repræsenteret.

1958

Den første museumslov blev vedtaget, "Lov om de kulturhistoriske lokalmuseer". Med loven fulgte oprettelsen af Statens Lokalmuseumstilsyn. De kulturhistoriske lokalmuseer var repræsenteret i tilsynet, og Nationalmuseets direktør var født formand. Lokalmuseerne inddeltes i landsdelsmuseer og andre lokalmuseer. Landsdelsmuseerne skulle have fagligt uddannet personale, føre tilsyn med de øvrige museer og yde konsulenthjælp.

1964

Der vedtoges en lov om statstilskud til kunstmuseer. Statens Kunstmuseumsnævn oprettedes. Provinsens kunstmuseer var repræsenteret i nævnet, og direktøren for Statens Museum for Kunst var født formand.

1971

En lovændring gjorde det muligt at statsanerkende specialmuseer, hvis ansvarsområde ikke var lokalt afgrænset.

1976

Reglerne for statstilskud til kulturhistoriske museer og kunstmuseer blev samlet i én ny museumslov. Samtidig blev det muligt for naturhistoriske museer at opnå statsanerkendelse. Landsdelsmuseernes særlige status blev afskaffet. Der blev oprettet amtsmuseumsråd, hvor alle statslige og statsanerkendte museer i amtet er medlemmer. Museer, der hidtil havde fået særligt tilskud på finansloven, blev nu omfattet af museumsloven. Lokalmuseumstilsynet og Statens Kunstmuseumsnævn blev nedlagt og erstattet af Statens Museumsnævn, hvis medlemmer dels var udpeget af hovedmuseerne (bl.a. Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst), dels var valgt af museumsrådene. Nævnet valgte selv sin formand, som i praksis var et medlem valgt af de statsstøttede museer gennem museumsrådene.

1984

En ny museumslov samlede alle museer under Kulturministeriet, statslige såvel som statsanerkendte, under samme lov og lovfæstede det danske museumsnetværk: de statslige og statsanerkendte museer har tilsammen ansvaret for varetagelsen af kulturarven.

2001

En ny museumslov blev vedtaget. Statens Museumsnævn blev nedlagt pr. 1. januar 2002, og kulturministeren fik bemyndigelse til at oprette en styrelse.

2002

Kulturarvsstyrelsen blev oprettet. I styrelsens arbejdsområder indgik bl.a. de opgaver, som tidligere blev varetaget af museumsnævnet.

2004

Statens Naturhistoriske Museum blev etableret ved sammenlægning af Botanisk Have, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. Det samlede antal statslige og statsstøttede museer under museumsloven var 149.

2010

Det samlede antal statslige og statsstøttede museer under museumsloven var 122. Kommunesammenlægningen i 2007 og en erkendelse af at større institutioner står stærkere, inspirerede adskillige museumsfusioner.

2011

Udredning om Fremtidens museumslandskab sendes til Folketinget. Udredningen indeholder en række anbefalinger til, hvordan reguleringen af museumsområdet kan understøtte musernes udvikling.

2012

På baggrund af anbefalingerne i udredningen vedtages en ændring af museumsloven, der træder i kraft den 1. januar 2013.

2014

Antallet af statsanerkendte museer når under 100, da Holbo Herred Kulturhistoriske Centre, Folkemuseet og Hørsholms Egns Museum fusionere pr. 1. januar under navnet Nordsjællandsk Museum. Der er således 98 statsanerkendte museer i Danmark.

2017/2018

Kulturministeren igangsætter i juli 2017 en proces for visioner for en ny museumsstruktur. Der nedsættes to visionsgrupper, der skal komme med forslag til modeller for opgavefordeling, samspil mellem stat og kommuner og i lyset heraf et statsligt system for driftstilskud til statsanerkendte museer. Baggrunden er et politisk ønske om bl.a. råderum, objektivitet og transparens i tilskudssystemet. Visionsgrupperne afleverede deres rapporter til ministeren i december 2017, ligesom der indkom øvrige input fra museumsverdenen. En konference om de indkomne forslag og input blev afholdt i januar 2018 for alle museer og relevante parter på området. De politiske drøftelser om behov og muligheder for ændringer pågår i 2018 på baggrund af visionsarbejdet.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)