23. Novozymes, Nørrebro

Novozymes på Nørrebro er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af national betydning.

På grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg ligger et modernistisk industrikompleks, ’Arne Jacobsens hvide fabrik’, hvor en stor del af historien om Novo og Novozymes oprinder. Novo har siden sin etablering i 1925 været førende inden for sin branche, den biokemiske industri.

Insulinen opdages

I 1920'erne gjorde den øgede viden om kemiske processer det muligt at producere nye stoffer syntetisk eller at udvinde dem fra forskellige dyr og planter.

Efter at canadiske forsøg havde vist, at insulin kunne udvindes fra dyrs bugspytkirtler lykkedes det for fysiologen August Krogh i 1922 at få overdraget produktionsrettighederne til insulinen i Skandinavien.

Brødrene i villaen

Herefter gik flere danske virksomheder i gang med insulinproduktion, her iblandt brødrene Harald og Thorvald Pedersen, der var tidligere ansatte hos Krogh, men nu havde startet deres eget "Novo Terapeutisk Laboratorium" i 1925.

Brødrene udvandt i begyndelsen insulinen i en villa på Fuglebakkevej, af friske bugspytkirtler fra okse og grise, som blev transporteret fra kvægbyen med cykelbud. Senere flyttede de virksomheden til et gammelt mejeri på Nordre Fasanvej i yderkanten af Nørrebros gamle arbejderkvarterer.

Med årene ekspanderede virksomheden og begyndte også at fremstille enzymer ved at anvende restprodukter fra insulinproduktionen. Først udviklede Novo blødgørende enzymer til garverier og senere stivelsesspaltende enzymer med en række anvendelser indenfor tekstilindustrien, over vaskepulveret Bio-Tex, der blev introduceret i 1964, og til spritfabrikation og ølbrygning.

Bemærkelsesværdigt bygningsmiljø

"Da Novo i 1966 erkendte nødvendigheden af at bygge en ny gæringsfabrik, fik de projekterende derfor stillet den opgave at fremskaffe 10.000 m2 produktionsareal på 18 måneder. Det lykkedes, og endda med det resultat, at man fik et bemærkelsesværdigt bygningsmiljø.

Projekteringen krævede et meget nært samarbejde mellem bygherre, ingeniører, arkitekter og entreprenører. To måneder efter projekteringens start påbegyndtes udgravningen og pæleramning, - så også myndighederne må have været særdeles samarbejdsvillige.

Novo overtog den 1. august 1966 grunden fra maskinfabrikken Atlas. Grunden blev ryddet, og omkring 1. september påbegyndtes grundudgravningen og noget senere nedramningen af ca. 1250 jernbetonpæle på fra 10 til 16 meters længde. Bygningerne er konstrueret som et system af søjler og dragere. Bygningsdybderne er på 14 og 17 m og dækelementerne vejer fra 6 til 27 ton...

Produktionen er stærkt automatiseret og kræver en kompliceret installation med kedler, rør og pumper, hvis placering ikke endeligt kunne afgøres under bygningernes projektering. Man kunne derfor heller ikke afsætte huller i dækpladerne til fremføring af ledningerne. Derfor blev alle huller med en diameter under 25 cm. boret med diamantbor, efterhånden som ledningsføringen blev fastlagt.

Opgaven kan synes uhyre enkel: etablering af nogle betonhylder til opstilling af store apparatur, hvorefter man emballerer det hele i en tynd skal. Men der er ikke desto mindre en lang række valg- og kombinationsmuligheder, som ikke er entydigt teknisk bestemte. Og da bygningerne på grund af det store volumen udgør et dominerende indslag i et eksisterende bymiljø, var udformningen, herunder valg af materialer og farver, ikke uden betydning. Det er udformningens skyld, at de store, dominerende volumener er blevet en gevinst for området, der består af ældre industri- og boligbyggeri."

[Poul Erik Skriver, redaktøren af Arkitektur] Arkitektur 1969, side 85-86.

Design af Arne Jacobsen

Den modernistiske hovedbygning på Nordre Fasanvej er tegnet af Arne Jacobsen og går også under navnet "Arne Jacobsens hvide fabrik". Den populære arkitekt tegnede også 200 stole til enzymfabrikkens kantine, nemlig den nu så kendte 'Myrestol', som står i mange hjem verden over.

Fusion mellem konkurrenter

I 1989 fusionerede Brødrene Pedersen med August Kroghs Nordisk Insulinlaboratorium og virksomheden kom til at hedde Novo Nordisk, der i dag leverer insulin til verdens mere end 150 millioner mennesker med sukkersyge.

I anlægget kan man aflæse Novos udvikling gennem tre generationer; Det gamle mejeri, hvor virksomheden lejede sig ind i 1932, Arne Jacobsens hvide fabriksbygning fra 1934, som var beregnet til kontorer og laboratorier i de øvre etager og insulinproduktionen i stuen og endelig gærings- og rensningsfabrikken, der kom til i 1968-1969, og som Arne Jacobsen også tegnede.

Etisk verdensmester

Hele to gange er Novo Nordisk/Novozymes blevet præmieret af den internationale Tænketank Ethisphere for at være blandt verdens 99 bedste virksomheder til at udvise reelt, bæredygtigt og etisk lederskab. Dét der tæller er, om selskaberne reagerer med reel handling som for eksempel gennemsigtighed for offentligheden. Samtidig skal selskaberne arbejder aktivt på at reducere udledningen af CO2.

Verdensvirksomhed

Novo Nordisk/Novozymes repræsenterer den videnstunge industri, en branche, der i modsætning til den klassiske industri, beskæftigede flere funktionærer end arbejdere.

I dag er virksomheden førende på verdensplan indenfor diabetesbehandling og enzymfremstilling. Forretningen er inddelt i tre områder: Enzymer til industriel anvendelse, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser. Hovedkvarteret ligger i Bagsværd, men der bliver stadig produceret enzymer på fabrikken på Nordre Fasanvej og Fuglebakken.

Opdateret 23. november 2020

Nationalt industriminde

Novozymes er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er gennemført funktionalistisk byggeri, tegnet af Arne Jacobsen
  • er repræsentant for den meget videnstunge industri, der peger frem mod tiden efter 1970
  • er et dansk firma, der hurtigt fik en førende stilling på verdensmarkedet

Guide til Novozymes, Nørrebro

Tag guiden med på tur til Ydre Nørrebro og se Arne Jacobsens smukke hvide fabrik.

Hent guide til Novozymes, Nørrebro (pdf)