19. Siloanlæg, Århus havn

Siloanlæg på Århus havn er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af national betydning.

Siloerne i Aarhus Havn indvarslede en ny epoke for byen og dens havn. Samtidig repræsenterer 'søstrene' en vigtig ændring i håndteringen af gods. Før siloernes tid blev kornet opbevaret på købmandsgårdens loft, løst eller i sække. Nu blev kornet sejlet lige til siloen, hvor nye maskiner sugede det op, og arbejdet på havnen ændrede karakter fra fysik til mekanik.

Mekanisering af havnearbejdet

Jysk Andelsfoderstofforretnings silokompleks i folkemunde kaldet 'De Fem Søstre' på Mellemarmen i Århus Havn er opført i 1927.

Det var Århus' første store industrielle bygningsværk opført helt af jernbeton, og det konkurrerede i højden med domkirken, hvis spir på 100 meter ikke længere var det eneste, man så, når man sejlede ind til havnen.

Siloanlægget, der er tegnet af arkitekt Hjalmar Kjær, er beregnet til opbevaring af korn og andre foderstoffer. Det havde en kapacitet på henholdsvis 12.000 kubikmeter oliefrøkager og 13.800 kubikmeter korn, og dets løfteaggregater eller 'støvsugere' kunne løfte, vende og suge 120 tons i timen.

Langt fra alle var begejstrede for byens ændrede silhuet, hvilket fremgår af datidens avisindlæg. Men mange arkitekter opfattede også de store siloer som symboler på den moderne tid og som en inspirationskilde til udviklingen af de følgende års funktionalistiske arkitektur.

Korn på nye måder

Siloanlægget varslede en ny epoke for opbevaringen af korn. Tidligere havde man opbevaret kornet på købmandsgårdens loft, hvor det lå løst eller i sække. Eventuelt havde man et helt pakhus til det. Flytningen af kornet skete dengang med håndkraft - både mellem købmandsgården og skibet i havnen og på selve loftet, hvor korn skal vendes med korte mellemrum for at undgå, at det selvantænder eller går i forrådnelse. Det krævede derfor meget mandskab.

Fra 1890'erne begyndte man så gradvist at anvende siloer, store opretstående beholdere af træ eller jern, der var placeret inde i en muret bygning for at beskytte mod vejret. Efter 1900 blev siloerne mest bygget af jernbeton.

Radbrækket

”Nej, da måtte vi sgu knokle dernede, gudfader fri mig vel – Men vi tjente da nogle penge… Jeg tror da jeg tør sige, jeg lå mellem 1000 og 2000 mere end én, der havde fast arbejde, og jeg gik på løst arbejde… Da var det jo normalt, at en årsløn det var 2400 for en arbejdsmand. Enten fik de 99 øre i timen eller en krone eller en krone og én øre. Jah, det hændte tit, at vi havde de her 20 kr. om dagen – på akkord – 25. Og senere, op under krigen, da havde vi op til 40 kr. i sojabønner. Da måtte vi jo slæbe alt. Da slæbte vi jo… Jeg kunne have 3500 op til 4000 om året – og så arbejdede vi ikke hver dag, men vi knoklede, og så havde vi jo somme tider lidt overtid. Så gik vi en to-tre dage, for jeg kan jo da huske, jeg havde et lille hus nede i Kastanie Allé – åh, hvad tid har det været, det vel været midt i 30’rne – 36.

Nå, jeg tog jo for eksempel ikke ned i Studsgade for at få en streg til to kroner, fordi jeg vidste, om to-tre dage så kom der en båd. Nej, så blev jeg hjemme og passede min have og fik mit hus gjort i stand og sådan… Jeg gik somme tider otte dage ledig, og så somme tider arbejdede jeg i tre-fire-fem dage… Havde man være nede i byen, tog man jo stregen, ikke. Men altså, jeg mener, når vi nu havde haft sådan et godt job, så havde vi altid været vant til at ”proviantere”, som man siger… tage kød og sådan noget med hjem, ikke. Så vi havde det jo så hyggeligt dér, to småbørn, ikke. Vi havde et par kaniner, og vi havde et par ænder og sådan, gæs og sådan. Så skilte vi det ud. Så havde vi lidt fugle (ler). Vi havde det det så dejligt i den lille have dér… Jeg synes altså min periode på havnen dér, den har sat’me været god. Så selv om… det er noget man glemmer, når man er hjemme, og når man har noget i pungen, man kan – Nej, jeg synes – når jeg skal være helt ærlig, jeg synes, det har været et herligt liv dernede. Det har det sgu – et friskt.”
Havnearbejder født 1906

” Det er meget vanskeligt at komme til noget arbejde, hvor der ikke er noget usundt støv. Det er ikke sundt at få lungerne fyldt med kulstøv eller kulpartikler. I kornstøvet kan man ofte ikke se en hånd for sig – det er endnu værre end den berygtede londonske tåge – Værre er det dog, hvis vi skal losse støvmættet svovlkis eller kunstgødning. Man taler så meget om de farlige gasarter i skyttegravene, men vær sikker på, at dette her er ikke sundere, selv om virkningen måske ikke spores så hurtigt. Ofte må vi have masker på for at kunne udføre arbejdet, og jeg tør nok påstå, at vi er ikke sensible mange af os.

Prøv engang at gå ned til havnen en sommerdag, hvor der losses briketter. Støvpartiklerne fra briketterne arbejder sig ind i den svedige hud, og det kan være uhyre pinagtigt at gå i en last med den slags varer. Huden skaller af i store flager, og det kan irritere ganske frygteligt.”
Interview i Socialdemokraten 1934

”Der kom texaskager… 125 op til 300 pund kunne de veje, dem bar de på nakken … en hel dag… de var kraftedeme ødelagt, deres ryg den var helt flået af. Jeg kan huske, jeg stod i – en hestevogn, ind til pakhuset dér, og rejste kagerne op. Jeg var kraftedeme radbrækket, da jeg gik hjem… stå op og rejse dem op, og så dem, der skulle have dem på nakken og gå op af lejdere, du ved, eller slisker, op til ti meters højde med – i ti lag højde mede de kager. Og de var jo sateme tunge, fik man sådan en kage i hovedet, så var det jo forbi”
Havnearbejde født 1904

Citeret efter Svend Aage Andersen: Havnearbejderne i Århus – før containernes tid. En undersøgelse af deres livsform og erfaringsverden ca. 1880-1960. Udgivet af Århus byhistoriske udvalg, Universitetsforlaget i Århus 1988, side 182-184, 121 og 98.

Elevatorer og kloge folk

Ved at have flere siloer ved siden af hinanden, som i silokomplekset på Mellemarmen, kunne kornet luftes. Man flyttede det fra den ene silo til den anden ved hjælp af elektrisk drevne kopelevatorer og senere sugeanlæg. Elevatorerne blev også brugt til at suge kornet op af skibene. Tilsvarende blev losningen af kul mekaniseret med eldrevne kraner. Alt i alt betød det, at der blev mindre beskæftigelse for havnearbejderne. Samtidig ændrede arbejdet karakter. Fysik og store muskler var ikke længere nok. Der måtte viden til. Kendskab til forholdene, både arbejdsrutiner og det nye maskineri, var nødvendig.

Hurtigere, billigere og bedre

Produktivitetsændringerne ved de nye siloer viste sig meget hurtigt. Størrelsen på skibene steg proportionalt med den omsatte kornmængde. I løbet af disse år kom der flere siloanlæg til på havnen. Århus oliefabrikssilo på 20.000 kubikmeter og i 1930 indviede KFK sit nye store anlæg.

Siloernes betydning

'De fem søstre' repræsenterer en vigtigt ændring i håndteringen af gods, som blev udbredt under den anden industrialiseringsbølge 1890-1950 - en parallel til forandringerne i fabrikkernes organisering af arbejdet, hvor mekaniseringen af blandt andet transporten gradvis erstattede den manuelle transport.

Siloerne i Århus er blot et eksempel på de talrige siloer, som har præget det danske landskab og ikke mindst havnene.

Opdateret 23. november 2020

Nationalt industriminde

Siloanlæg, Århus havn er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er et arkitektonisk flot eksempel på de talrige siloer, som har præget ikke mindst Danmarks havne
  • er en teknologisk avanceret afløser for kornpakhusene, som sparede både plads og manuelt arbejde

Guide til Siloanlæg, Århus havn

Tag guiden med på cyklen eller gåtur ud til Siloanlægget i Århus Havn og fornem livet som det formede sig på havnen.

Hent guide til Siloanlæg, Århus havn (pdf)