Restaurering og bevaring

Marmorgalleriet har gennem mange år manglet de fine skulpturer, der skulle stå øverst på galleriets arkadebuer, og resten af galleriet har været skæmmet af midlertidige understøtninger og tiltagende forfald.

I forbindelse med restaureringen bliver der nu taget hånd om sætningsskader, revnedannelser i stenmaterialer og rådskader i tagkonstruktionen, og i alle galleriets nicher og øverst på arkaderne bliver der opstillet skulpturer, så helheden af arkitektur og udsmykning igen bliver komplet.

Galleriets fortælling

Restaureringen tager udgangspunkt i Det Nationalhistoriske Museums forskning i skriftlige såvel som visuelle kilder til Marmorgalleriets historie. De fortæller om galleriets tilblivelse og om de arbejder, der sidenhen er udført på bygningen og dens udsmykning.

Fysiske undersøgelser af de bevarede skulpturfragmenter og registrering af de spor, som slid, reparationer og forandringer af galleriet gennem tiden har afsat i bygningens overflader og materialer, er også vigtige for at skabe et komplet teknisk og historisk grundlag for restaureringen. Inden byggearbejdet går i gang, bliver der derfor foretaget en grundig opmåling og analyse af bygningsværket og dets udsmykning.

Marmorgalleriets tilblivelse

Da Christian 4. byggede Frederiksborg Slot i 1601-20, var det ikke bare tænkt som et jagtslot og kongebolig. Slottet skulle bruges til at iscenesætte kongemagten for at vise hele Europa, at Danmark-Norge var en stormagt, hvor kongen skulle fremstå som en lærd og mægtig fyrste. Derfor fik slottet en overdådig udsmykning, der skulle repræsentere det ypperste inden for arkitektur og billedhuggerkunst.

Udsmykningen og detaljerne på slottet skulle være flottere og rigere, jo længere man bevægede sig ind i mellem slottets bygninger, for til sidst at kulminere med synet af det pragtfulde Marmorgalleri ved indgangen til kongeboligen.

Romersk mytologi og arkitektur

Ligesom slottets mange portaler med deres søjler og statuer skulle minde om romersk arkitektur, så skulle også Marmorgalleriet med den rige udsmykning i kostbare stensorter og højt avanceret billedhuggerkunst referere til antikkens univers. I galleriets nicher og på de øverste arkadebuer blev der placeret statuer, som forestillede guder og helte fra den romerske mytologi. Og brystningerne mellem første og andet stokværk blev prydet med relieffer, der viste de antikke guder siddende i vogne, der blev trukket gennem havet af dyr og overnaturlige, mytologiske væsener. 

Slottets øvrige facader var prydet med billedhuggerarbejder med motiver fra Bibelen og fra de danske oldtidssagn om hedenske konger. På den måde forenede udsmykningen i den indre slotsgård den antikke, kristne og nordiske mytologi.

De Keysers værksted i Amsterdam 

Christian 4. havde sans for kvalitet, så da galleriets skulpturelle udsmykning skulle skabes, henvendte han sig til den store arkitekt og billedhugger Hendrick de Keysers værksted i Amsterdam i Holland. Her blev skulpturerne hugget af de Keysers dygtigste mestersvend, Geeraert Lambertsz. Selve galleriet med søjler, nicher og buer blev tegnet af kongens arkitekt, Hans Steenwinckel den yngre, og opført i poleret rød og sort kalksten, som lignede marmor, heraf navnet Marmorgalleriet.

De 19 statuer og 13 relieffer blev udført i sandsten fra Gotland, som dengang hørte under Danmark. Udvalgte dele af både skulpturer og arkitekturdetaljer blev belagt med bladguld, og galleriet har således fremstået med en overvældende pragt. 

Brand og forfald

Gennem årene er Marmorgalleriet blevet restaureret flere gange, og efter en brand i 1859 blev det stærkt beskadiget og efterfølgende genopbygget under ledelse af arkitekten Ferdinand Meldahl. De originale skulpturer og relieffer der var tilbage blev sat i depot, og i stedet opsatte man kopier i zink, som på den tid var et nyt og billigt materiale. I 1940'erne og 1950'erne begyndte en række billedhuggere under ledelse af professor Einar Utzon-Frank at genhugge skulpturerne i sandsten.

Arbejdet blev dog aldrig fuldført, og i mange år bestod udsmykningen derfor af en blanding af zink- og stenskulpturer. Zinkreliefferne blev i 1960’erne udskiftet med nye relieffer hugget i sandsten af billedhuggeren Mogens Bøggilds elever på Kunstakademiet. Den seneste ændring af Marmorgalleriet skete i 2009-2011, da Slots- og Kulturstyrelsen af sikkerhedshensyn nedtog de skulpturer, der stod øverst på galleriets arkader.

Tag og facader

Lige nu er Slots- og Kulturstyrelsen i fuld gang med at istandsætte Fangetårnets tag og facader, så det kan holde i mange år endnu. Det forventes, at restaureringen er endeligt afsluttet i 2023.

Den igangværende restaurering af Fangetårnet omfatter det murede tårn, spiret og portalen på tårnets nordside.

Gennemgående restaurering

Hovedformålet med restaureringen er at holde tårnet og spiret tæt for regn og at forebygge, at de bærende konstruktioner bliver svækket. Kobbertaget bliver gået efter i sømmene for utætheder og tæringsskader, og alle vinduer bliver sat i stand. Hvor der er revner i murværk omkring de indmurede jernankre, bliver ankrene rustbehandlet eller udskiftet, og det revnede murværk bliver muret om. De sandsten i facadebånd, konsoller og hjørnekvadrer, der er mest nedbrudt på grund af vind og vejr, bliver erstattet med nye sandsten.

Dele af spirets tømmerkonstruktioner bliver udskiftet, da de er svækket af råd- og svampeskader, og de ødelagte dele af nordportalens skulpturelle udsmykning skal afformes, rekonstrueres i gips og nyhugges i sandsten.

De eksisterende materialer bliver kun udskiftet, hvis en regelmæssig vedligeholdelse af dem ikke er tilstrækkelig til at sikre bygningen mod vejr og vind.

Der er et stort fokus på kun at anvende materialer, der svarer til de oprindelige, og når nye materialer bliver indbygget i tårnet, så sker det ved hjælp af oprindelige, håndværksmæssige metoder.

Porttårnet

Fangetårnet ved Frederiksborg Slot indgår i den del af slottet der blev bygget under Christian d. 4. I begyndelsen var det blot en mindre portbygning, der blev opført i 1618. Men allerede to år senere blev portbygningen forhøjet til et tårn med et højt spir. Tårnet bliver stadig kaldt for Porttårnet, mens det officielle navn, Fangetårnet, stammer fra de fangehuller, man finder under trælugerne i portrummets gulv. Her blev fangerne sænket ned for at leve under elendige forhold, og alle, der passerede porten, har både kunnet høre og lugte fangerne.

Fangerne kunne være dømt for almindelig kriminalitet eller være under anklage for at have udøvet trolddom.

Fanger i "hullet"

Man ved, at Christian d. 4. også kunne finde på at sende sine embedsmænd i "hullet", hvis han mente, de ikke passede deres arbejde ordentligt. Det oplevede selveste slotsforvalteren, Johan Adam Berg, der blev smidt i fangehullet af kongen i 1640.
På de to etager over portrummet boede nogle af kongens finere gæster som for eksempel Grev Valdemar Christian, der var søn af Christian d. 4 og adelsdamen Kirsten Munk.

Udsmykning

På hver side af Fangetårnet er der opsat prægtige portaler, som er hugget i sandsten. Over den sydlige portal ser man det danske rigsvåben omgivet af våbnene for kongens øvrige riger og lande.

Skråt til højre over Danmarks tre løver finder man det norske våbenskjold, derefter kommer – med uret rundt – våbnet for Kalmarunionen, for de Gothers Konge, de Venders Konge, Gotland, Island, Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg, Delmenhorst og Øsel.

Mod den ydre slotsgård er portalen udsmykket med figurer fra den romerske mytologi. Til venstre sidder solguden Apollon, beskytter af kunst, sang, musik og dans, til højre Diana, månegudinde og jagtens og dydens beskytter. De to skulpturer er fornemt billedhuggerarbejde, som nok er inspireret af den berømte, italienske renæssancekunstner Michelangelo. Skulpturerne er da også udført af en italiensk kunstner, billedhuggeren Pietro Crivelli.

Skifer og bly

Tårnets spir var oprindeligt beklædt med skifer på den nederste kuplede del, mens resten af spiret var tækket med bly.

Samme beklædning med skifer og bly kan man den dag i dag stadig se på de små spir på Slotsherrens Hus og Kancellibygningen, som er de to bygninger på hver side af Neptunspringvandet.