Tilgængelighed

Radio- og tv-nævnets vejledning for tilgængelighed

Danske udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester skal arbejde med at fjerne barrierer for mennesker, der har svært ved at høre, se, læse eller forstå, således at de har bedre muligheder for at få udbytte af det danske medieindhold.

Reglerne om tilgængelighed udspringer fra direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Direktivet er implementeret i Danmark gennem radio- og fjernsynsloven og dertilhørende bekendtgørelser.

Ved at gøre brug af tilgængelighedstjenester kan medietjenesteudbyderne sikre, at flere får adgang til deres indhold, og på den måde være med til et øget udbud af tilgængeligt medieindhold.

Danske udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester skal udarbejde handlingsplaner for hvordan de vil gøre deres programindhold mere tilgængeligt for personer med handicap.

For at sikre, at der opnås den størst mulige effekt af arbejdet med tilgængelighed, kan udbyderne tænke på tværs af platforme og gerne med udgangspunkt i strategiske overvejelser såsom:

  • At have tilgængelighed som princip. Tilgængelighed kan medtænkes fra starten i udviklingen af medieindhold.
  • At have et digitalt fokus. Tag hensyn til den teknologiske udvikling og overvej tilgængelighedstjenester, som øger muligheden for at tilgodese individuelle brugerbehov.
  • At have en højere kvalitet. Prioritér som udgangspunkt høj kvalitet frem for stor volumen i tilgængelighedstjenester.
  • At give mest til flest. Overvejer brugerbehov og at prioritere de bredeste tilbud højest, så tilgængelighedstilbuddene bliver til glæde og gavn for flest mulige brugere.

De enkelte udbydere kan derudover indgå i en dialog med relevante handicaporganisationer om tilgængelighedsarbejdet. På den måde kan udbyderne løbende og eksempelvis via brugerinddragelse arbejde med at højne kvaliteten i tilgængelighedstiltag og –tjenester.

Hvem skal udarbejde handlingsplaner?

Danske udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester, der udøver programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering skal udarbejde handlingsplaner.

DR’s, TV 2 DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders skal ikke udarbejde handlingsplaner, men reguleres i stedet i disses public service-kontrakter og –tilladelse efter reglerne om public service-programvirksomhed.

Hvad er formålet?

Formålet med reglerne om tilgængelighed er at sikre adgangen til audiovisuelt indhold for personer med handicap. Reglerne udspringer fra direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der er implementeret i Danmark gennem radio- og fjernsynsloven og dertilhørende bekendtgørelser. 

Retten for personer med funktionsnedsættelser og for ældre til at deltage og blive integreret i det sociale og kulturelle liv i Unionen hænger sammen med udbuddet af tilgængelige audiovisuelle medietjenester. 

Udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester skal derfor aktivt forsøge at gøre indhold tilgængeligt for personer med handicap, navnlig syns- eller hørehandicap. Kravene om tilgængelighed bør opfyldes gennem en progressiv og kontinuerlig proces, idet der bør tages højde for praktiske og uundgåelige begrænsninger, der kunne forhindre en fuldstændig tilgængelighed, såsom programmer eller begivenheder, der sendes direkte. 

For at kunne måle de fremskridt, som udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester gør med gradvis at gøre deres tjenester tilgængelige for syns- og hørehæmmede, er det i Danmark med udgangspunkt i AVMS-direktivet besluttet, at udbyderne udarbejder handlingsplaner og afrapporterer regelmæssigt.

Hvad skal handlingsplanen indeholde?

Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan programindholdet gøres mere tilgængeligt for personer med handicap. 

Handlingsplanen skal som udgangspunkt gælde for 3 år.

Der skal redegøres for, hvilke foranstaltninger der vil blive anvendt – herunder om der er tale om brug af undertekster, oplæste undertekster, tegnsprogstolkning, synstolkning eller øvrige foranstaltninger. Endvidere skal handlingsplanen indeholde en angivelse af hvornår foranstaltningerne forventes at være sat i kraft.

Radio- og tv-nævnet har udarbejdet en handlingsplansskabelon men udbyderne er ligeledes velkomne til selv at formulere deres egen handlingsplan uden at anvende skabelonen, så længe den indeholder de påkrævede informationer.

Skabelon – handlingsplan

Handlingsplanen og eventuelle bilag skal sendes pr. mail til rtv@remove-this.slks.dk.

Find skabelonen til handlingsplanen her.

Hvad er undertekster?

En undertekst gengiver det, der bliver sagt på skærmen – i en let forkortet form, så man kan nå at læse den. Undertekster er en skriftlig, ofte koncentreret gengivelse af talen. Underteksterne er inddelt i korte tekstblokke, der står i bunden af billedet i typisk 2-7 sekunder, og som følger talen og klipperytmen.

Underteksterne kan indeholde en oversættelse fra et andet sprog, for eksempel danske undertekster til engelsk tale. Det tæller også som et tilgængelighedstiltag idet tekstning af fremmedsprogede programmer er til gavn for alle, eftersom ingen forstår alle sprog.

Der kan også være tale om danske undertekster til dansk tale som hjælp til døve og hørehæmmede. Danske tekster på danske programmer er helt uundværlige for mennesker, der har svært ved at høre – det har mindst 800.000 danskere. Samtidig er de nyttige for alle, der forstyrres af støj, eller som vil se programmer uden lyd. 

Der findes retningslinjer som definerer standarden for god undertekstning i Danmark. De er udarbejdet af Forum for Billedmedieoversættere, som organiserer underteksterne under Dansk Journalistforbund, i dialog med Dansk Sprognævn. Retningslinjerne er vejledende og gælder alene for undertekster. 

Se retningslinjerne og læs mere på www.undertekstning.dk.

Hvad er oplæste undertekster?

Oplæste undertekster gør, at seeren kan følge med i programmer, hvor der tales andre sprog end dansk uden selv at skulle læse underteksterne. En talesyntese læser automatisk underteksterne op hver gang, der tales fremmedsprog på skærmen. 

Oplæste undertekster er derfor et tilbud til alle, der har svært ved at se eller svært ved at læse – og det er der over en halv million danskere, der har. Oplæste undertekster er desuden en hjælp for mange andre – f.eks. som støtte for sprogforståelsen hos nye danskere eller hos børn, der lige er begyndt at læse.

Hvad er tegnsprogstolkning?

Et tegnsprogstolket program har almindeligvis et ekstra billede foran det egentlige program. Her ser man tegnsprogstolken, som med fagter og mimik – altså tegnsprog – gengiver, hvad der bliver sagt. 

Tegnsprogstolkede programmer er til gavn for de ca. 4.000 døve tegnsprogsbrugere, der er i Danmark.

Dansk tegnsprog er et minoritetssprog i Danmark. Det tales af døve, af hørende familiemedlemmer til døve, og af hørende der arbejder indenfor døveområdet. Dansk tegnsprog er et ud af ca. 150 forskellige tegnsprog i verden.

Dansk tegnsprog er et sprog man taler med hænder, hoved, krop og ansigt, og som man opfatter via øjnene. På den måde adskiller det sig altså fra vokale sprog, som fx dansk, der udtrykkes via stemmen og opfattes gennem ørerne.

Dansk tegnsprog må ikke forveksles med andre kommunikationsformer der også gør brug af tegn, såsom tegn-til-tale, babytegn og tegnstøttet kommunikation. Disse kommunikationsformer låner tegn fra dansk tegnsprog, men bruges samtidig med at man taler dansk. Derfor passer rækkefølgen af tegnene til de danske ord, og man gengiver de fleste danske ord med et tegn. Dansk tegnsprog har sin egen grammatik, sine egne faste talemåder, sine egne slangudtryk m.m. 

Læs mere på www.dansktegnsprog.dk

Hvad er synstolkning?

Et synstolket program har et ekstra lydspor, hvor en fortællerstemme beskriver, hvad er sker på billedsiden i et program. Stemmen forklarer, hvem, hvor og hvad – alt det, der ikke fremgår af dialogen. Det kan f.eks. være det vrede blik mellem to personer, en biljagt eller en smuk solnedgang. På den måde kan man følge med i programmet, selvom man ikke kan se billederne og beskrivelsen er således til glæde for blinde eller synshæmmede seere. Beskrivelserne er lavet sådan, at de ikke forstyrrer udsendelsens originale lyd. 

Synstolkning gør det muligt for blinde og svagsynede at få et langt større udbytte af programmer. Man ved ikke, hvor mange blinde og svagsynede, der er i Danmark, men Socialstyrelsen vurderer, at det drejer sig om ca. 65.000 mennesker. Synstolkning kan også hjælpe mennesker med f.eks. udviklingshæmning til nemmere at følge handlingen.

Der findes blinde og svagsynede i alle aldersgrupper, og derudover kommer et flertal til at opleve tab af noget af eller hele deres syn senere i livet. Derfor bør lydbeskrivelser tage hensyn til det faktum, at de fleste potentielle brugere af lydbeskrivelse enten vil kunne se eller at de på et tidspunkt har kunne se.

Selv om synshæmmede kan lide at se de samme slags programmer som alle andre, er det ikke alle programmer, der egner sig til lydbeskrivelse. Nogle programmer er for hurtige i bevægelse eller giver ringe mulighed for at indsætte lydbeskrivelse det kan eksempelvis være nyheder.

Når I har indsendt handlingsplanen

Når I har indsendt handlingsplanen, vil sekretariatet for Radio- og tv-nævnet læse jeres handlingsplan igennem. Har I glemt at indsende oplysninger el.lign., vil sekretariatet kontakte jer med henblik på at få sagen fuldt oplyst. Handlingsplanen vil herefter komme på dagsordenen til det førstkommende møde i Radio- og tv-nævnet.

Sådan vurderes handlingsplanen

Først ses der på de objektive kriterier, herunder om udbyderen i handlingsplanen redegør for at have etableret tilgængelighedsforanstaltninger eller for etablering af kommende tilgængelighedsforanstaltninger, herunder hvilke foranstaltninger, der er tale om.

Derefter vil Nævnet se på, om foranstaltningerne løbende og gradvist gør programvirksomheden mere tilgængelig for personer med handicap. Nævnet vil ved vurderingen af handlingsplanen tage hensyn til teknologisk udvikling, brugerbehov, nytteværdi og ressourcer.

Der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvilke foranstaltninger, der konkret kan stilles krav om. Omfanget og typen af tilgængelighedsforanstaltninger bør afhænge af hvilken udbyder, der er tale om set i forhold til udbyderens finansielle forudsætninger mv., og den teknologiske udvikling.

Endelig vil Nævnet vurdere, om handlingsplanen kan tages til efterretning eller kræver ændringer.

Hvornår får I svar?

I vil få svar få dage efter, at Radio- og tv-nævnet har behandlet jeres handlingsplan på et nævnsmøde. Radio- og tv-nævnet holder møde én gang om måneden.

Rapportering til Radio- og tv-nævnet

Udbyderne skal regelmæssigt aflægge rapport til Radio- og tv-nævnet om gennemførelsen af handlingsplanerne.

Afrapporteringen skal som udgangspunkt ske hvert tredje år. 

Hvilke sanktionsmuligheder har Radio- og tv-nævnet?

Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med, at udbyderne udarbejder handlingsplaner, etablerer tilgængelighedsforanstaltninger og afrapporterer til Nævnet. Radio- og tv-nævnet påtaler overtrædelse af reglerne, og træffer afgørelse om overholdelse af reglerne.

Radio- og tv-nævnet behandler, klager om, hvorvidt udbyderne har etableret tilgængelighedsforanstaltninger. 

Radio- og tv-nævnet kan afkræve udbyderne oplysninger, dokumenter m.v. og skriftlige udtalelser om virksomhedens drift m.v., der er af betydning for vurderinger af, om bekendtgørelsens regler er overholdt. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af sådanne oplysninger m.v.

Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om at inddrage en programtilladelse midlertidigt eller endeligt eller træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomhed, hvis udbyderen groft eller gentagne gange overtræder bekendtgørelsen.

Ønsker du at klage?

Du kan klage til Radio- og tv-nævnet over hvorvidt danske udbydere af fjernsyn og video on demand tjenester har opfyldt forpligtelserne om at udbyde tilgængelighedsforanstaltninger. Du kan sende en mail til rtv@remove-this.slks.dk

Der er ikke mulighed for at klage til Radio- og tv-nævnet over konkret indførte tilgængelighedsforanstaltninger – eksempelvis om foranstaltningerne teknisk fungerer mv. Sådanne klager skal rettes direkte til udbyderne.

Ønsker du at klage?

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)