Langsigtede strategier
Arbejdet med den middelalderlige landbebyggelse står over for en lang række uafklarede spørgsmål, som rækker fra grundlæggende spørgsmål om datering af hustyper til identifikation og fortolkning af regionale og sociale variationer.
Dette kræver en målrettet indsats inden for metodeudvikling, en særlig opmærksomhed mod afdækning af enheder og lokaliteter med bevarede kulturlag samt en udvikling af lokale og regionale forskningsprogrammer gerne i samarbejde mellem flere museer.
Det er desuden vigtigt, at landbebyggelsen ikke analyseres isoleret, men som en del af en kulturhistorisk kontekst, som også tager højde for eksempelvis relationen mellem by og land. Det er desuden vigtigt at lade synteser være periodeovergribende, både tilbage og frem i tid.
Metodeudvikling
Detektorafsøgning af muldlag inden afgravning til undergrund med henblik på at etablere relation mellem fund og anlæg.
Udvikling af bebyggelsesmodeller for regioner/bygder/ressourceområder.
Naturvidenskaber
C14-datering af anlæg, særligt huse.
Prøveudtagningsstrategier med henblik på funktionsbestemmelse i huse og på tofter, samt i forbindelse med undersøgelse af specielle anlæg.
Udbygning af pollensekvenser og regionale analyser af subsistensøkonomi.
Kronologi, regionalitet, social status
Antallet af arkæologiske undersøgelser af den middelalderlige landbebyggelse er i store dele af landet endnu så begrænsede, at det er vanskeligt at påvise regionale variationer. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksomme herpå og ikke tilpasse fortolkningen og dateringen et groft, nationalt rammeværk. Variationer og ligheder og ikke mindst deres baggrund skal afklares for:
- Hustyper og planløsninger
- Toftestørrelser og toftegrænser
- Gårdsstrukturen
- Relation mellem gårds- og toftestruktur og bygdeinddeling/ressourceområde
- Bebyggelsesstrukturens udvikling
- Sociale strukturers fysiske udtryk
