Administrative grænser
Sogne- og Ejerlavsgrænser
Grænser mellem sogne og ejerlav kan følge naturlige skel, eksempelvis i form af vandløb, hvoraf nogle stadig er eksisterende og gældende. Behovet for at markere skel har imidlertid ofte resulteret i anlæggelsen af gravede grøfter, diger, gærder etc. Det gælder formentlig også for sogne- og ejerlavsgrænser.
Man kan med fordel vende blikket mod den ældre middelalders kirkegårdsafgrænsninger, som giver gode eksempler på, hvorledes skel kan udformes. Disse er påvist både som små grøfter og egentlige grave (eventuelt med tilhørende mur), samt som stendiger.
Der mangler stadig fyldestgørende undersøgelser af den fysiske udformning af sogne- og ejerlavsgrænser, og opmærksomheden bør derfor i fremtiden rettes mod deres forekomst.
Toftegrænser
Toftens fysiske afgrænsning af grøfter og hegn er en hyppigt forekommende anlægsgruppe og ofte forudsætningen for, at levnene efter gårdens bygninger kan samles i kamerale og strukturelle enheder. De forskellige typer (hegn, grøft, tørv, stendige) var til dels afhængige af de lokale naturforhold, men kan også afspejle en kronologisk udvikling.
Eksempelvis er gårdene i Vorbasses tidlige middelalderlige fase omgivet af smalle hegnsgrøfter, mens de brede grøfter forekommer i udgravninger i den nuværende landsby. Især grøfterne er en ofte forekommende anlægstype.
Grøfterne kan forekomme som enkelte forløb, eller de kan udgøre ganske dominerende anlægsgrupper. Grøfterne repræsenterer her en betydelig arbejdsindsats både i anlæggelse og vedligeholdelse.
Om det har været grøften i sig selv, der har været målet med anlægget, eller om den har været sekundær til jordvolde eller hegn sat i grøften eller volden, er uvist.
Vandsafsatte lag i bunden af grøfterne viser dog, at de har stået åbne, hvorfor de uanset deres primære eller sekundære funktion har været en synlig og markant del af toftens markering.
Tofter uden synlige afgrænsninger ses især ved enestegårde beliggende isoleret med nogen afstand til den nærmeste bebyggelse. Måske har synlige afgrænsninger af toften ikke her været nødvendige for fordelingen af græsningsressourcerne.
Overraskende nok ses manglende fysiske afgrænsning også i landsbyerne og gerne i den senere del af middelalderen. Disse gårdes tofter kan have været markeret på anden vis, som blot ikke har efterladt sig spor, eksempelvis ved ris-, sten- eller tørvegærder.
Problemfelter og satsningsområder:
Grøfterne har efterhånden indtaget en væsentlig og berettiget plads som nøgle til fortolkningen af gårdens og landsbyens struktur, men de rummer stadig uafklarede spørgsmål om deres funktion.
Mens de enkeltløbende grøfter oftest kan tolkes som toftegrænser eller indre opdelinger på toften, står de store anlægsgrupper stadig uforklarede.
• Fokus på udredning af toftegrænsernes fysiske udformning som muligt udtryk for kronologi.
• Fokus på funktionsbestemmelse af grøfter og grøft-grupper (afgrænsning, afvanding, andet jf. grøft-grupper).
• Fokus på undersøgelser af sogne- og ejerlavsskel de steder, hvor udgravninger rækker ind over på forhånd kendte grænser.
Litteratur
- Roland, T. 2005, Grøfter og hegn. Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år. Red. Svart Kristiansen, M. Højbjerg, 145-162.
