Bedre byggeskik

IDENTIFIKATION

Indflydelsen fra bevægelsen "Bedre Byggeskik", der blev stiftet i 1915, præger efterfølgende byggeriet i hele Danmark med en række velproportionere og gennemarbejdede enfamiliehuse, skoler, forsamlingshuse og landbrugsbygninger, stationer mm.

Overordnede fællestræk for disse bygninger er:

  • Velkomponerede facader med enkle afdæmpede murværksdekorationer.
  • Enkle facader i blank mur i kombination med hvidkalkede gesimser – eller i nogle tilfælde pudsede og kalkede facader.
  • Frontkviste opført i plan med facaden.
  • Afvalmede og velproportionerede saddeltage belagt med vingetegl eller cementtagsten og med rygning lagt i mørtel.
  • Opsprossede hvidmalede vinduer med små rudeformater.
  • Fint bearbejdede hoveddøre.
  • Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.

For Vadehavsregionen gælder det, at Bedre Byggeskik, før genforeningen primært præger byggeriet nord for Kongeåen, men efterfølgende præger strømningerne hele Sønderjylland. Beslægtede strømninger prægede også byggeriet syd for Kongeåen før genforeningen - disse beskrives mere uddybende i afsnittet "Hjemstavnsstil".

KULTURHISTORIE

I slutningen af 1800-tallet var skellet skarpt imellem det almindelige byggeri og arkitektur. Boligbyggeriet blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed. De monumentale bygninger og det offentlige byggeri havde en langt højere status og det var her arkitekternes store interesse lå.

Bedre Byggeskik var en planlagt modbevægelse mod dette, der både tog hånd om 'Bygmestrenes' arkitektoniske skoling, om byggeriets tekniske kvalitet og leverede en række smukke typetegninger til enfamiliehuse, husmandssteder, landsbyskoler, brugsforeninger, jernbanestationer og meget andet – herunder ikke mindst bygningsdetaljer som vinduer, døre, kviste, trapper, havelåger m.m.

Bedre Byggeskik udsprang i forlængelse af "Foreningen af 3. december 1892" og "Tegnehjælpen", der blev oprettet i 1907 og med udgangspunkt i den samme personkreds som disse foreninger. "Foreningen af 3. december 1892" målte og registrerede blandt andet flere af de gamle marskgårde og Møgeltønders gamle bygninger, og netop disse bygningers enkle og klare formsprog og materialeholdning, kom til at præge bevægelsen "Bedre Byggeskik" og foreningens typetegninger.

I dette opmålingsarbejde var man i tæt kontakt med en af initiativtagerne til Baupflege Kreis Tondern, Godsinspektør H.C. Davidsen fra Møgeltønder (Se afsnittet om Hjemstavnsstil).

Foreningen til Bedre Byggeskik i Danmark og Baupflegebevægelsen i Tyskland er børn af samme tid og fandt inspiration i de samme bygningstyper. Begge foreninger var en del af en række nationale reaktioner mod den europæiske historicisme.

Også "bygmesterskolen" med P.V. Jensen Klint, der blev oprettet i 1901, var en del af de samme strømninger i Danmark.

SAMMENHÆNG MED BY - LANDSKAB

I Vadehavsområdet har Bedre Byggeskik primært præget en række enkle enfamiliehuse, der både ses i landsbyerne og i stationsbydannelser som Egebæk-Hviding og Gredstedbro, samt Skærbæk.

Indflydelsen ses også i en række af de villakvarterer, der vokser op omkring købstæderne.

Hvor den beslægtede bevægelse i Nordslesvig - "Baupflege Kreis Tondern" kom til at påvirke både Tønder og Møgeltønder med en række offentlige bygningsværker, er området nord for Kongeåen mere præget af den store indflydelse som Bedre Byggeskik havde på det almindelige byggeri.

Særligt de mange enfamiliehuse, der blev opført i mellem 1915 til ca. 1940 med inspiration fra Bedre Byggeskik, præger oplevelsen af områdets landsbyer og ikke mindst stationsbyerne og de nye villakvarterer.

Nord for Kongeåen har bygningerne, der er inspirerede af Bedre Byggeskik, ikke de klare referencer til en lokal byggeskik, som periodens bygninger i Tønder, Møgeltønder og landsbyerne i den sydlige del af Vadehavsområdet.

ARKITEKTUR OG BYGGESKIK

Arkitekturstilen er 'dansk', hvorved forstås at den baserer sig på opmålinger og studier af ældre danske bygninger – byggeri uden arkitekter, kunne man sige. Derudover lægger foreningen Bedre Byggeskik vægt på den gode håndværksmæssige kvalitet.

Bedre Byggeskik dyrker både det asymmetriske og det symmetriske hus:

  1. Det asymmetriske hus, hvor placering og størrelse på vinduer, døre, porte og skorstene er afgjort af de indre rums placering, størrelse og behov, men alligevel bliver holdt i balance i det ydre som lodder på en vægtskål. En kvist eller en karnap kunne tyngdemæssigt 'opveje' en asymmetrisk placeret skorsten.

  2. Det symmetriske hus, hvor vinduer, døre, porte og skorstene sidder strengt symmetrisk i forhold til en (evt. flere) lodret akse, og hvor alle vandrette delinger, tagskæg, vinduesflugt osv. ligger i samme højde.

Det er primært det velkomponerede og asymmetriske hus, der er kendetegnende for perioden, og det er også denne type, der præger bebyggelsen i området.

For det typiske "Bedre Byggeskik hus" gælder det at:

Facaderne er opført i blødstrøgne, røde mursten og fugerne er ofte udført som skrabefuge. Bygningerne har markeret sokkel og gesims. Gesimsen kan stå i blank mur eller den kan være trukket og hvidkalket, som det også kendes fra de traditionelle landhuse. Et typisk træk er, at gesimsen ikke føres over gavlen, men brydes ca. en halv meter inde på gavlen, hvilket kaldes "øregesims". Dette er en af referencerne til den sydvestjyske arkitektur.

Muråbninger til døre og vinduer er udført med murede stik, der kan være særligt fremhævede med "bryn". Døråbningen er som regel omfattet med særlig omhu og markeret med enkle murværksdekorationer med fremspringende eller tilbagetrukne felter.

Taget er uden udhæng og er lagt med vingetegl eller cementsten. Der er ofret omhu på tagets detaljer med opskalkning, rygningssten med mere. Både hel- og halvvalmede tage samt fuldmurede gavle forekommer og indgår ofte i kombination med hinanden. Kviste og tagvinduer er placerede med omhu og udgør en vigtig en del af bygningens arkitektoniske komposition.

Den tresidede karnap med skrå sider og et 'svejfet' kobbertag, er et typisk træk for Sønderjylland og Bedre Byggeskik, men forekommende også mange andre steder i andre dele af landet. Dørene er udført som gennemarbejdede og fint udførte fyldingsdøre eller flammerede døre (beklædt med profilerede brædder). Vinduerne er fremstillet i træ og hvidmalede og med 6 eller 8 ruder i hver ramme og med meget tynde sprosser. Der forekommer ofte hvidmalede skodder til vinduerne.

Nye materialer og elementer som betonfundamenter, fugtspærre med murpap, hulmur og centralvarme er en del af disse huse.

SÅRBARHED

Bedre Byggeskik bygninger er præget af nøje afbalancerede kompositioner, og bygningerne er særlig sårbare overfor indgreb eller tilføjelser, der forrykker denne balance – f.eks. etablering af nye vinduesåbninger i murværket eller nye tagvinduer, kviste, udestuer mm.

Det fint bearbejdede murværk, der er et af de særlige kendetegn for Bedre Byggeskik, er sårbart overfor ændringer eller tilføjelser – herunder påføring af tyndpuds og maling.

De fint bearbejdede tagflader er sårbare overfor indgreb, tilføjelser eller ændringer, der ændrer de fint proportionerede tagformer, der er udført med opskalkning og muret rygning. Tagfladerne er tillige sårbare overfor tilføjelse af nye større tagvinduer eller kviste.

De fint udformede detaljer omkring inddækninger, karnapper, vinduer, døre mm. er ligeledes sårbare overfor ændringer.

BEVARINGSVÆRDIER

Bevaringsværdierne i bygninger, der er inspirerede af Bedre Byggeskik, er tæt knyttet til bygningernes overordnede arkitektoniske komposition og til de velkomponerede og helstøbte facader. Denne komposition er tæt knyttet til den gennemarbejdede detaljering og den usædvanligt høje håndværksmæssige bearbejdning, der kendetegner såvel tag, facader, bygningsdele og snedkerdetaljer og som ligeledes er en del af bygningernes bevaringsværdier.

ANBEFALINGER

Bedre Byggeskik er præget af udsøgte materialer, fine detaljer, fremragende håndværksmæssige løsninger og en helstøbt stil med vægt på smukke proportioner. Det er derfor vigtigt at disse huse behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige egenart og ensartethed i denne bygningstype fastholdes.

Murværk

  • Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre.

    Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

    Fuger bør udføres i samme mørteltype og med samme profil som eksisterende – hvilket oftest vil være skrabefuge i plan med facaden..

    De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

    Reparationer på pudset murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne.

    Sokler på murede huse bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, går sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse må ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Facadeafrensning

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavs-rester.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavs-rester.

Man bør ligeledes være opmærksom på de meget specielle håndsmede beslag, der pryder mange bedre byggeskik huse. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre diverse reparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud, bør man få fremstillet nye vinduer, helt magen til de oprindelige, i størrelse, detaljering og profilering – og med trukket glas i ruderne. Isolering udføres med indvendige forsatsvinduer. Der findes vindues-fabrikker, der leverer nye kitfals-vinduer af træ, der svarer til stilarterne i danske bygninger, bl.a. Bedre Byggeskik.

Ved maling af vinduer og skodder bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre

På Bedre Byggeskik bygninger er der meget ofte gjort meget ud af yderdøren med hensyn til en velproportioneret udformning, særlige greb, ruder, sprosser og fyldinger.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte nyere døre og ikke ved hvordan de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør med en enkelt udformning. Man bør undgå døre med sidevinduer, der er fremmede for ældre bygninger. Nye fyldingsdøre bør udføres traditionelt med ramme og fyldinger i massivt træ og man bør undgå nyere pladedøre med påsatte fyldinger.

Ved både fyldingsdøre og de typiske "flammerede" døre (der er beklædt med profilerede brædder) kan man reparere og udskifte nedbrudte dele, frem for at udskifte hele døren.

Tage

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede pyntesten.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink. På historicismens bygninger har skorstenspiberne næsten altid en særlig detaljeret udformning. Det er vigtigt at både form, detaljering og overfladebehandling bibeholdes præcist ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

Ombygninger

  • Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

  • Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

    Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området. En lokalplan kan tillige indeholder nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

    Man skal være opmærksom på at der gælder særlige forhold for bygninger der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Vester Vedsted. Vester Vedsted Byvej 57 – opført 1940.
Et af de fine eksempler på indflydelsen fra Bedre Byggeskik ses bl.a. i Vester Vedsted gamle skole, med rødt murværk, opsprossede korspostvinduer og stort bredt tag der kombinerer hhv. valm og halvvalm. (1)

Vilslev. Vilslevvej 6. Opført 1927.
Velproportioneret enfamiliehus inspireret af Bedre Byggeskik, der bl.a. er kendetegnet af den gennemarbejdede arkitektoniske helhed, hvor alle bygningsdele fra kvist til udhus danner en sammenhængende helhed. Denne balance og harmoni mellem forskellige bygningsdele er et af kendetegnene for Bedre Byggeskik. (2)

Esbjerg. Torvegade 77. Opført 1928.

Fint og tidstypisk villa tegnet af arkitekt Jens Buchardt. Bygningen, der er et fint eksempel på Bedre Byggeskiks indflydelse, har en velkomponeret og enkel facade med en fremhævet gavlkvist med øregesims. Taget kombinerer elegant en helvalmet afslutning og fuldmuret gavltrekant. De smårudede vinduer er også typiske for perioden. (3)

Brøns. Tingvej 3A. Opført 1923.
Præstegården i Brøns er præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik. Murværket er sat i en typisk blødstrøget sten og gesimserne er fremhævede med hvidt. (4)

Sønder Sejerslev. Præstevænget 12. Opført 1923.
I den sydlige del af Vadehavsregionen er et stort antal bygninger præget af strømningerne fra både Bedre Byggeskik og af Baupflege. De smedede og dekorative murankre er en lokal variation, der hører til i den sydlige del af området. (5)

Vester Vedsted. Mandøvej 4. Opført 1929.
Enkelt og velproportioneret enfamiliehus. Det røde murværk, de småsprossede vinduer og de hvidkalkede gesimser er træk, der er inspireret fra Bedre Byggeskik. (6)

Egebæk Hvidding, Ribevej.
Bygninger i Bedre Byggeskik er kendetegnet af en sikker proportionering og høj håndværksmæssig kvalitet og bygningerne er sårbare overfor ændringer, der ikke tager udgangspunkt i disse kvaliteter. (7)

Henvisninger

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Slots- og Kulturstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77

Opdateret 09. marts 2022