Undersøgelse - Den submarine plads Hjarnø
Af Peter Moe Astrup
Fra 2016 til 2022 er der udført 8 marinarkæologiske undersøgelser ved Hjarnø Vesterhoved. De fundførende lag i området indeholder store mængder flint, knogler, keramik og træ (naturligt såvel som bearbejdede stager og redskaber). Følgende gives en kortfattet beskrivelse af fremgangsmåden. som er brugt ifm. undersøgelserne, velvidende, at metoderne er tilpasset de specifikke betingelser, som gør sig gældende for dette område (herunder indholdet i kulturlaget, vanddybden, udgravningens omfang og økonomi samt forskningsspørgsmålene, der ønskes belyst). Arbejdet på Hjarnø har, som eksempel, forsøgt at afklare, om et påvist skallag udgør resterne af en køkkenmødding fra Ertebøllekulturen, samt at få skabt et overblik over kulturlagets udstrækning og indhold. Ligesom er der ifm. undersøgelserne forsøgt at udvikle dokumentationsprincipper, som gør det muligt at arbejde med de forskellige typer udgravningsdata et samlet sted. Andre udgravnings- og dokumentationsmetoder end de her beskrevne vil således være mere velegnede til at udføre andre typer af undersøgelser.
Alt feltarbejde på Hjarnø er udført efter de samme grundlæggende udgravnings- og dokumentationsprincipper, hvorfor resultaterne fra de forskellige kampagner er sammenlignelige. Forud for undersøgelserne er defineret præcist, hvor felterne skal placeres, således at Slots- og Kulturstyrelsen har kunnet give dispensation til, at der foretages et indgreb i fortidsmindet - og for at felternes hjørnepunkter efterfølgende kan afsættes ved hjælp af RTK-GPS. For de to lokaliteters vedkommende gælder det nemlig, at de kun ligger på 0,5-1,5m dybde, hvor det er muligt at bruge RTK-GPS til at afsætte felter, måle koter samt opmåle fund med mere. Til brug for dykkernes opmålinger er der i hvert felt monteret beslag på hver af de fire omkringstående landmålestokke, som ved hjælp af et vaterpas er sat i samme højde, så beslagene efterfølgende har kunnet fungere som et vertikalt referencepunkt for samtlige indmålinger og beskrivelser.
Til at fjerne sedimentet fra felterne har dykkerne anvendt et såkaldt ejektorsug, som er drevet af en mindre benzinpumpe i båden. Via suget ledes sedimentet fra feltet bort i et rør monteret med en netpose, som fanger alt det, som er mindre end 3-4mm. I takt med at dykkeren arbejder sig ned i lagene, tegnes, fotograferes og beskrives de fund, træstykker/stager og fyldskifter med videre, der løbende erkendes. Fotogrammetri bruges ifm. særligt komplicerede fundsituationer, men egner sig ikke som det primære registreringsværktøj, da lagene på Hjarnø indeholder så meget arkæologisk materiale, stager mm., at der konstant ville skulle tages nye billedserier. Plan- og profiltegninger fra de enkelte felter og niveauer digitaliseres og sammensættes i stedet ved hjælp af GIS. Igennem alle undersøgelser har det været ambitionen at indsamle så mange informationer om en given fundsituation, udgravningsenhed eller et lag, at de efterfølgende kan studeres samlet i et 3D-univers. For at muliggøre dette findes der derfor i alle GIS-tabeller en særlig kolonne ”Kote_til_3D,” hvori de oprindelige centimetermål/nivellementer er blevet omregnet til koter.
Efter hvert dyk bringes alt materialet fra netposen ind til land, hvor der bliver sorteret med henblik på at udtage det arkæologiske materiale. I denne proces er det afgørende at vide præcist, hvor materialet i posen stammer fra. På Hjarnø knytter materialet fra en sugepose sig derfor altid til en unik udgravningsenhed, som er navngivet efter dybdeintervallet, som materialet stammer fra (se eksempel i Fig. 2). Dette gøres ved, at dykkeren, ved dykkets start og afslutning, måler afstanden fra beslaget til havbunden, hvorefter disse tal noteres på en seddel, som lægges i posen, inden den transporteres ind på land. Således vil materialet, som er udgravet i et felt, knytte sig til en række udgravningsenheder som f.eks. kan være navngivet "Felt 1 20-30cm" efterfulgt af "Felt 1 30-40cm" osv. Til sidst korrigeres enhedernes top og bund efter koten på feltets vertikale referencepunkt, så de for eftertiden angiver top- og bundkote. Når der observeres et nyt lag, monteres en ny pose på suget for at undgå en sammenblanding af materiale fra forskellige lag.
Udgravningsenhederne defineres med henblik på at kunne sammenligne indholdet af flint, trækul, hasselnøddeskaller, knogler (hhv. pattedyr, fisk og fugl) mm, i de forskellige lag og felter, som findes i forskellige dele af bopladsområdet. Det er desuden vigtigt at kunne spore nye sammenhænge mellem særligt fundrige/fundfattige enheder/områder og lagtyperne, som de stammer fra. En tabel med informationer om alt, der er fundet i de enkelte udgravningsenheder, er også blevet importeret i QGIS sammen med profiltegningerne, så man relativt simpelt kan sammenligne fundmængden i de forskellige udgravningsheder på kryds og tværs af lagene (se Fig. 3). Profiltegningerne og lagbeskrivelserne laves typisk, når der ikke er grund til at grave dybere. Profilerne er selvfølgelig helt afgørende for at forstå de stratigrafiske forhold. Materialet i sugeposerne må forventes også at indeholde en vis andel af materiale, som er skredet ned fra siderne. Derfor er det afgørende at udtage materiale fra profilerne for således at skaffe materiale til datering og naturvidenskabelige analyser, som med sikkerhed kan siges at befinde sig på den oprindelige position (in situ).
Prøveudtagning til naturvidenskabelige analyser
I forbindelse med undersøgelserne på Hjarnø er der blevet udtaget materiale til brug for en række forskellige naturvidenskabelige metoder. Lagene og udvalgte fund er dateret ved hjælp af C14, ligesom der også er lavet C13- og N15-analyser på udvalgte menneskeknogler for at fastslå, hvad fødeindtaget baseredes på. Proteomanalyser (Lipid Chronostratigraphy Tanden Mass Spectrometry LC_MS/MS) er udført på et ekskrement, som metoden var i stand til at fastslå, stammede fra en hund. Dertil har knoglematerialet gennemgået traditionelle zoologiske bestemmelser for at fastslå, hvilke arter, der er repræsenteret (og i hvilket omfang). Et udvalg af østersskallerne fra et formodet køkkenmøddinglag er sendt til sclerokronologiske analyser for at fastslå, hvornår på året pladsen var beboet. Keramik med rester af madskorpe er sendt til Lipidanalyse med henblik på en afklaring af hvad, der blev tilberedt i lerkarrene. Stager er sendt til vedanalyse for at fastslå, om de stammer fra stævningsskov, og prøver fra såvel skallag som gytjelag er undersøgt med henblik på at finde spor efter planteudnyttelse. Sidst men ikke mindst er der også lavet slidsporsanalyser af udvalgte stykker flint samt micromorphologiske analyser af sediment.