Undersøgelser - Søhøjlandet og Gudenåsystemet

Af Karen Rysgaard og Nina Helt Nielsen

Ved de seneste års store anlægsarbejder i og omkring Silkeborg er der blevet dispenseret for inddragelse af brednære områder ved sø- og åsystemer, der normalt ellers er fredet efter Naturbeskyttelseslovens §3, §16 og §17. Det har gjort det muligt målrettet at registrere og undersøge pladser fra ældre stenalder, især ved Silkeborg Langsø og Gudenåen. De store lokaliteter synes at bestå af talrige enkelthændelser, hvor nogle har horisontale overlap og et betydeligt fundmateriale på udbredte dele af pladserne. De undersøgte pladser er overvejende fra Maglemosetid og kan på sigt bidrage til at få udskilt et særskilt jysk flintinventar og give information om udnyttelse af indlandet. Målet er ved hjælp af stratigrafi, dateringer og analyser af flintmaterialet at udvikle en lokal typologi og kronologi og på den måde relatere det midtjyske mesolitiske materiale til såvel det østdanske som det fra det øvrige Nordeuropa (Rysgaard, Rasmussen & Riede 2016).

CASE: SIM 135/2014 Sølyst, Silkeborg Sogn

En undersøgelse af et fundførende blegsandslag fra Maglemosetid lokaliseret i forbindelse med en byggemodning på knap 3000 m2 på nordbredden af Silkeborg Langsø, kun 350 m øst for lokaliteten Kærsgaard, hvor der er registreret en enkelt mikrolit (Mathiassen 1937).

Topografi

Det berørte areal lå på en let skrånende sydøstvendt søbred, dér hvor Funder Ådal støder til Gudenådalen. Det sandede næs udgjorde et plateau, der lå omkring 1,5 m over nutidigt vandspejl. Langs bredderne af søsystemet i Silkeborg er flere lokaliteter fra Maglemosekulturen netop registreret omkring kote 21 m over DNN/DVR90. En forundersøgelse var nødvendig for om muligt at stedfæste en boplads.

Forundersøgelse og lokalisering

Da der på arealet var påført materiale i nyere tid, var forundersøgelsen en kombination af maskinafgravede søgegrøfter og udgravning af prøvehuller (figur 2). Der blev trukket seks søgegrøfter med maskine. For at kunne dokumentere fundspredningen bedst muligt foregik afgravningen i tynde lag og med GPS-indmåling af alle genstande. Undergrunden bestod overvejende af gulbrunt sand; herover var der et allag og et blegsandlag. Blegsandlaget midt på plateauet indeholdt bearbejdet flint, og en tørvefyldt plamage med en diameter på 6,5 m. Sandlaget var mod nord afskåret af et bredt kloaktracé. Ved hjælp af UTM-grid blev tre tilfældigt udvalgte prøvehuller på 1x1 m udgravet manuelt i kvarte kvadratmeterfelter for at vurdere det fundførende lags tykkelse, mulig stratigrafi, fundmængde og datering (figur 3). Fundlaget blev på baggrund heraf vurderet til at være op til 20 cm tykt. Udgravningen af prøvehullerne foregik i maks. 5 cm tykke lag under hensyntagen til evt. stratigrafisk lagdeling, og alt opgravet fyld blev tørsoldet i 4 mm sold. Inventaret var typisk for Maglemosekulturen: mikroflækker, enkelte skrabere, en del afslag i varierende størrelse, diverse blokke og flere mikrolitter. Et areal på ca. 500 m2 af det fundførende lag blev udpeget til egentlig undersøgelse, med vægt på dels den nordøstlige del af pladsen, da der hér var registreret flest fund, og dels den tørvefyldte plamage med mikroflækker, der tolkedes som en mulig hyttetomt.

Undersøgelsesstrategi og -metode

Muldlaget på det udpegede areal blev afgravet i tynde lag ned til overgangen mellem det gamle vækstlag og de fundførende blegsandlag, og alle fundne genstande, anlægsspor og forstyrrelser blev indmålt med GPS. UTM-grid blev anvendt til udlægning af dels kvadratmeterfelter, dels gennemgående profiler, der bandt de udgravede kvadratmeterfelter sammen. Da GPS-nivellementer er for upræcise (< 10 cm) til at registrere evt. lagdeling, blev niveauet på alle flader indmålt med nivelleringsinstrument. Hvert felt blev undersøgt med skovl og ske i et 5 cm tykt lag ad gangen, med hensyntagen til evt. stratigrafi. Udgravningen fortsatte, indtil der ikke fremkom flere fund. Hvert niveau blev beskrevet særskilt på prædefinerede registreringsark med plads til fladetegning og profil. Pga. pladsens størrelse blev alle fund af tidshensyn knyttet til de enkelte niveauer og stratigrafiske lag i de respektive kvadranter.

Fladeafdækningen viste, at flere kildevæld havde forårsaget et bredt tørvedække i den sydlige del af feltet, og den formodede hyttetomt blot var en mindre del af dette fladedækkende tørvelag, der havde sin største udbredelse mellem søgegrøfterne (figur 4). Den nordøstlige del af pladsen blev derfor undersøgt i kvarte kvadratmeterfelter i flere niveauer. Samtidig blev der undersøgt et system af kvadratmeterfelter i kvadranter fordelt på hele fladen. De udvalgte felter havde en indbyrdes afstand på fire meter. På grund af tidspres blev tørvelaget undersøgt i hele kvadratmeter. Det viste sig at have forseglet op til 50 cm tykke fundførende lag (figur 5). Lagene var langt mere komplekse end først antaget, og under tørvelaget fremkom flere nedgravninger. Strategien blev derfor ændret fra fokus på det nordøstlige hjørne til at undersøge så meget af det tørvedækkede areal som muligt og udvide feltet længere mod syd for at afgrænse udbredelsen.

En bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen gjorde ændringen af strategien mulig (figur 6). I og især under tørven fremkom ildsteder med varmepåvirkede sten, enkelte stolpehuller, en rodvælter samt en større grube med trækul og varmepåvirkede sten. Anlæg blev undersøgt i single kontekst, og der blev taget jordprøver af samtlige nedgravninger. Der blev udgravet knap 100 m₂ af pladsen og fundet meget flint i form af ca. 100 blokke, 4000 flækker/mikroflækker, 250 mikrolitter (Maglemose fase 2 og 3) og mængder af afslag og ildskørnet flint samt enkelte skrabere og en enkelt skævpil fra kongemosetid (figur 7a og 7b). Under tørvelaget fremkom også en slagsten af kvartsit og et fragment af et køllehoved.