Grundmurede gavlhuse

IDENTIFIKATION

De særlige kendetegn for det sønderjyske gavlhus er den meget markante, murede gavl ud mod gaden, hvor der sidder tre faste elementer: En udsmykket og portalomkranset indgangsdør, med en relativt stor overrude, et vindue der vender ind til forstuen og en karnap, der forsyner rummet bag ved med et fint dagslys.

Gavlhuset er langt og smalt og har en meget karakteristisk høj, grundmuret gavl vendt mod gaden og to smalle slipper ind mod nabohusene.

I sin oprindelige form lå det egentlige hovedhus med gavlen ud til hovedgaden, og med markante facadeudsmykninger, ikke mindst omkring hoveddøren. Mod baggaden lå der en eller to mindre bygninger, beregnet til udlejning, såkaldte boder, våningsboder eller lejeboder.

Det sønderjyske gavlhus kan derfor defineres som en kombineret beboelses- og erhvervsbygning, der ligger på en lang smal grund, en såkaldt 'stavn', og her kan have fire udformninger:

  1. Gavlhus mod hovedgaden i to etager. Gavlen er konsekvent i grundmur og rigt udsmykket. Hoveddøren er også fornemt udsmykket.

  2. Gavlhus mod baggaden i en etage. Gavlen kan være i grundmur eller bindingsværk. Mindre og enklere udsmykning af gavlen og hoveddøren.

  3. Langhus mod sidegaden i en eller to etager. I dag er disse huse oftest omsat til grundmur, men tidligere var de bygget i bindingsværk.

  4. Langhus mod hovedgaden sammenlagt af to gavlhuse. Facaderne er i grundmur og udsmykkede med vinduesindfatninger, gesimser og bånd samt portal om indgangsdøren.

Bebyggelsen på de lange smalle grunde gjorde at de smalle gavlhuse stort set kun kunne få lys ind i rummene fra gavlene.

Dette kompenseres der på gennem tre bygningsmæssige tiltag, der i lige så høj grad som selve gadegavlen, er med til at karakterisere hustypen:

  1. Man 'trapper' huset gradvist ind mod gården, så det får en smallere del, der dels giver plads til en lille gårdsplads, dels giver mulighed for en række store, lysgivende vinduer. I dette meget lyse rum lægges husets 'stadsstue', den såkaldte pisel/pesel, der ikke brugtes i det daglige og derfor ikke stod konstant opvarmet om vinteren.

  2. Man indretter huset med en langsgående forstue, den såkaldte 'Diele', der dels får lys fra en stort vindue mod gaden, samt en overrude over indgangsdøren, dels er i åben forbindelse med stadsstuen, 'Piselen', hvorfra der kastes lys nok ind, til at orientere sig i rummet.

  3. Man anbragte husets egentlige beboelsesrum, opholdsstuen (Dorns eller dørns) helt ud til mod gaden, med et stort vindue i gavlen. Fra ca.1750-erne, hvor rudeglas blev til at betale, udbyggede man dette vindue til en stor og meget lysgivende karnap, der skød sig frem i gadeplanet og via sine tre sider, kastede et direkte og indirekte lys ind i stuen.

    Baggrunden for dette mønster er at gavlhusene ligger så tæt i gaden, at rummene kun får dagslys fra selve gavlen, ikke fra langsiderne, hvor der kun er plads til smalle, mørke slipper mellem husene.

Rekonstruktion af den oprindelige indretning af Storegade 14 i Tønder. Mod gaden har huset indgangsdøren i midten, der fører ind til den lange, gennemgående forstue (Dielen), hvorfra der går en åben trappe op til 1. sal. Dielen står i åben forbindelse med den store sal (pisel), der ligger i en smallere sidebygning og derfor har plads til vinduer. Til højre for forstuen ligger husets opholdsstue og køkken. Da der kun er ét vindue til gaden til at forsyne disse rum med dagslys, udvikler man en glas-karnap, der giver ekstra meget lys.
(Kilde: Bevaringsværdige huse i Tønder. Fredningsstyrelsen og Tønder kommune, 1980).

SAMMENHÆNG MED BYEN

Gavlhusene findes som enkelthuse mange steder i de sønderjyske byer, med de ovennævnte fællestræk, bl.a. i Ribe, Haderslev og Åbenrå, men intet sted så talrigt repræsenteret som i Tønder.

Gavlhusene er tæt knyttet til byernes anlæggelse i begyndelsen af 1200-tallet med lange (60-70 meter) og smalle (ca. 8 meter) grunde, såkaldte stavne, der løber fra hovedgaden ned til en baggade.

Mens man i andre byer hurtigt fik lov til at brede de meget upraktiske, lange, smalle grunde ud, bl.a. ved at købe nabogrunden, så man kunne bygge et hus med siden til gaden, forsynet med en praktisk port, var dette ikke tilladt i Tønder før i 1768. Derfor er denne by, i bemærkelsesværdig grad, stadig domineret af denne 'middelalderlige' bygningstype.

De mange gavlhuse er derfor et unikt træk for Tønder hvilket giver byen en helt særlig karakter, der ikke ses andre steder i landet. Hvor hustagene i andre byer, der er præget af langhuse, trækker sig tilbage og bliver næsten 'usynlige' i gaden, med de kraftige vandrette gesimser som ledetråde, står gavlhusene meget højt og dermed meget synligt i gadeforløbet. De vandrette linier, man er vant til, dannes her udelukkende af vinduesflugterne og tagfødderne, men ellers er de lodrette og skrå linier, som noget ganske særligt, dominerende. Gaderne fornemmes derved meget højere og meget anderledes end i andre danske byer.

Men fordi gavlene, trods mange forskellige aldre, arkitektoniske udformninger, farver og detaljeringer, trods alt er meget ens i størrelse og med mange fællestræk, opleves gaderne som en harmonisk helhed. Især de karakteristiske karnapper og det forholdsvis ens facadeskema i stueplan med karnap-dør-vindue binder husene smukt sammen.

Et særligt byarkitektonisk træk ved Tønder er også forskellen på de fine, høje og meget markante gavlhuse i hovedgaderne (Vestergade, Storegade og Østergade samt Søndergade og Smedegade) og de lavere, mindre detaljerede og mere varierede med hensyn til blandingen af gavlhuse og langhuse i de tidligere lejeboder i baggaderne (Nørregade, Skibbrogade, Spikergade Vidågade samt ikke mindst Uldgade).

KULTURHISTORIE

De lange og smalle stavne kan på landsplan føres tilbage til de midlertidige, sæsonbetonede handelspladser, der i 900-1000-tallet går forud for de permanent bebyggede byer (bl.a. Ribe, Dragør, Skanør m.fl.). Her slog de tilrejsende købmænd deres handelsboder op på en i forvejen afmærket lang og smal grund ud til handelsgaden. På andre grunde arbejdede og solgte håndværkerne deres produkter. Hertil behøvedes et langt bagareal.

I sin oprindelige form lå det egentlige hovedhus med gavlen ud til hovedgaden og med markante facadeudsmykninger, ikke mindst omkring hoveddøren. Mod baggaden lå der en eller to mindre bygninger, beregnet til udlejning, såkaldte boder, våningsboder eller lejeboder. Her boede og arbejdede byens småhåndværkere eller arbejdsmænd m.fl. Lejeboderne lå oftest med langsiden til gaden, såkaldte langhuse, men de kunne også, formentlig af modehensyn frem for praktiske hensyn, være bygget som gavlhuse, lagt med bygningskroppen vinkelret på gaden.

Nyere forskning har påvist at det grundmurede, 'hanseatiske' gavlhus, indrettet til pakhus, købmandshandel og bolig, er opstået og udviklet i Visby på Gotland omkring 1200. Visby var på dette tidspunkt Østersøens rigeste handelsby, og sæde for den i 1229 dannede, meget magtfulde handels-sammenslutning af Østersøbyer, til beskyttelse af varetransporten og handelen, der bar navnet 'Hanseforbundet' eller 'Hanseaten'.

Kort efter 1287 overtog den nordtyske by Kiel og senere Lybæk magten og formandssædet for 'Hansestæderne' og herfra bredte både Hanseforbundet og det grundmurede 'hanseatiske gavlhus' sig til det meste af Nordeuropa, bl.a. Holland, Friesland, Estland og Letland.

Den eneste danske by, der var med i Hanseforbundet var Flensborg, men det Hanseatiske gavlhus bredte sig i løbet af gotikken og renæssancen til de sønderjyske byer – og i et vist omfang også til andre danske middelalderbyer, heraf ét i Tønder. Disse gotiske gavlhuse, som vi endnu har nogle få af, er grundmurede og 4-6 etager høje i gavlen. Gavlene har kamtakker og er derudover pyntet med blændingsfelter.

ARKITEKTUR OG BYGGESKIK

I den Sønderjyske udgave er gavlhuset, som vi kender det fra 1500-tallet og frem, to, højst tre etager højt. På grund af den sumpede marskbund har huset ingen kælder, men stueplanet ligger kun et par trin over gadeplan. Salshuset (pesel), for enden af gavlhuset er ofte hævet yderligere et par trin. Ellers er indretningen helt som forbilledet med en stor forstue, kaldt 'dielen' (tysk: Forstue), lige indenfor indgangsdøren i gavlen, med dagligstuen/beboelsesrummet (dørns eller dorns) til højre eller venstre for denne med et køkken for enden.

Mod gaden har facaden en indgangsdør i midten med et vindue til begge sider. De ældste gavle har som nævnt gotiske kamtakker, heraf er der dog ingen tilbageværende i Tønder – senere, i renæssancen, bliver gavlafslutningerne 'vælske' (italienske), med svungne, buede og S-formede kurver. I 1700- og 1800-tallet har taggavlene rette linier med den karakteristiske opskalkning ved tagfoden, og en helt enkel, muret eller trukket gesims langs gavlkammen, med afsæt i en markant vandret fodtak ved tagfoden. På selve gavlspidsen sidder der ofte en lille udkraget pinakel eller toptak.

Da det smalle, lange hus på den smalle grund kun kan få dagslys fra gaden, idet 'slippen' mellem husene er meget smal og mørk, finder man som nævnt i 15- og 1600-tallet på at bygge et meget stort og lysgivende vindue ud for dagligstuen, ud til gaden – i praksis udformet som en 3-sidet karnap. Over indgangsdøren er der en overrude, der giver lys til forstuen, foruden det ene vindue til gaden.

Glas-karnappen, der er ét af bygningstypens mest entydige karaktertræk, kan have mange udformninger, men den tresidige karnap, der har 'skrå' hjørner, både af hensyn til forbipasserende i de smalle gader og af hensyn til lysindfaldet, er det den mest typiske.

Indefra opleves denne karnap som en veritabel glasprisme, der kaster lys langt ind i rummet. Udefra giver den høje sokkel og den altid rigt profilerede gesims med et lille zink eller kobbertag over, karnappen præg af en selvstændig bygning, der skyder sig frem foran gavlplanet.

Da dagligstuen tit gøres en smule bredere end forstuen, der på en måde opleves som et 'spildrum', kommer indgangsdøren ofte til at sidde en smule til den ene side for gavlens midterakse. Under barokkens og klassicismens strenge symmetri-krav, kan man finde på at anbringe to symmetrisk placerede, ens karnapper, og herfra er skridtet ikke langt til også at lægge forstuen/dielen i midten af huset, med symmetrisk anbragte stuer til begge sider.

Mod gården er den tidligere 'stadsstue', peselen tit forsynet med relativt store vinduespartier for at give lys og karakter til dette vigtige rum. Dette 'fjerne' lys er også med til at give den lange, mørke forstue, dielen, en særlig stemning. Fra 1700 og frem lægges der ofte en flot og markant indvendig trappe i dielen, der også medvirker til, sammen med det særlige gulv, loft og smukt udformede døre og indfatninger, at forhøje dette specielle rums æstetiske værdier.

Det klassiske sønderjyske gavlhus har en grundmuret gavl i blank mur, men bindingsværk forekommer også. Fra omkring 1700 kan gavlen stå pudset med trukne gesimser, bånd og detaljer i puds. Langsiderne og gårdsiden er ofte af bindingsværk, men grundmur benyttes også.

Indgangsdørene udgør et kapitel for sig, idet de ellers meget afdæmpede og relativt upyntede facader, her sætter alle sejl til for at vise mest mulig prestige, gennem demonstrationen af en sublim håndværksmæssig kunnen og smagfuld stilsans.

Hustypens vinduer er bevaret fra ca. 1700 og frem, mange er dog udskiftet/fornyet i 1800- tallet - og igen i de sidste 20 år. I 1700- og 1800-tallet kopierer man ikke de vinduer fra 1600-tallet, der blev skiftet ud, de var formentlig blysprossede vinduer, men man benyttede sin egen tids barok-, klassicistiske eller historicistiske vinduesudformninger.

Tagene er næsten uden undtagelse belagt med vingetegl. Der ses enkelte skifertage på 1890-ernes historicistiske bygninger.

Som mange gavlhusejere i Tønder utvivlsomt har erfaret, er smalle gavlhuse i en gadehusrække meget upraktiske, rent teknisk og indretningsmæssigt. Først og fremmest løber regnvandet fra taget ned i slippen, der bliver fugtig, kold og til tider sne- og isfyldt. Det kan i dag afhjælpes noget med tagrender, men mørkt, fugtigt og ufremkommeligt vil der altid være langs husenes langsider. Derved bliver husene også meget mørke, hvilket kræver en særlig indretning at råde bod på.

Et langhus (eller længehus), der ligger med langsiden til gaden og kun er 5-6 meter bredt, hvorfor det kan få dagslys fra to sider, bygges der adskillige af i Tønder, sideløbende med gavlhusene. Disse såkaldte 'våningsboder' lå primært i baggaderne og var bygget til udlejning, hvorfor de var ganske små, ofte kun 3-4 fag lange. Planløsningen med tre fag til gaden med vindue, indgangsdør og karnap, er præcist som på det klassiske gavlhus, men bygningskroppen ligger nu med langsiden til gaden. Derved undgår man dels de to mørke 'slipper', og man kan også udnytte grunden bedre. Regnvandet kommer ikke ned i en smal, fugtig og kold slippe, og det langt smallere hus kan få vinduer til begge sider.

Det typiske Sønderjyske gavlhus, med gavlen til gaden, fortsætter dog som type med at blive bygget frem til 1864. Der bygges enkelte 'historicistiske' efterligninger i perioden 1870-1910. Efter Genforeningen i 1921 får det murede gavlhus med glaskarnap og prydet indgangsdør en kort opblussen frem til ca. 1930, bl.a. med en række fine og stilsikre, men helt selvstændige gavlhuse tegnet af den dygtige lokale arkitekt Lauritz Thaysen.

SÅRBARHED

Gavlhuset er særligt sårbart overfor ændringer i den karakteristiske gavlfacade og i de typiske bygningsdele, der er kendetegnende for bygningstypen.

Bygningerne er ligeledes sårbare overfor ændringer i de rigt udsmykkede portaler og dørindfatninger, samt i de rigt dekorerede hoveddøre.

Karnapperne, der skyder sig ud som små forfinede og spinkle 'lysthuse' på gavlen, er karakteriseret af en fin fornemmelse for materialer og proportioner, og er sårbare overfor udskiftning af originale vinduer og ruder eller forsimpling af detaljer omkring inddækninger, tagdækning mm.

De samme forhold gælder facadens øvrige ældre sprossevinduer.

Bygningerne er sårbare overfor ændringer i den oprindelige facadebehandling, hvad enten de står i blank mur eller er kalkede.

De smalle gårde bag forhuset er også en del af gavlhusets vitale kvaliteter og særpræg. Her er det lige så vigtigt at bevare det gamle, originale facadeudtryk, med blank murværk, kalket bindingsværk eller puds osv., som til gaden. Her gælder også de samme forhold omkring vinduer.

BEVARINGSVÆRDIER

Det mest enestående ved de Sønderjyske gavlhuse (der i Vadehavsregionen primært findes i Tønder) er det usædvanligt store antal gavlhuse, der bevaret i byen, hvor de udgør en helt unik helhed.

For de enkelte bygninger gælder det, at bevaringsværdierne er knyttet til de originale og karaktergivende bygningsdele som karnapperne, portalerne og de ´dekorerede døre og de karakterfulde vinduer og gamle rudeglas.

Oplevelsen af den unikke helhed er afhængig af at de mange karaktergivende detaljer bevares og at man fortsat anvender de samme teknikker og materialer til istandsættelsen.

ANBEFALINGER

I dag er truslen mod de gamle bygninger ikke, som for henholdsvis 50 og 100 år siden, nedrivning, men en for voldsom og forkert udskiftning eller behandling af husenes originale materialer, døre, vinduer, facader, tage, trapper og karnapper. Dette medfører bl.a. nye modeprægede og for husene og helheden fremmedartede og ødelæggende elementer som termovinduer, med eller uden termorude-sprosser, eternittage, plastikmaling og faste udhæng eller markiser, der skærer huset over i 1. sals højde.

Som husejer, gælder det derfor for det første om at tøjle sin individualitet og trang til at bruge mange penge på en alt for voldsom modernisering, og i stedet se på det enkelte hus som en vigtig del af helheden, og underordne sig denne.

Da husene blev bygget var de i høj grad også individuelle, bl.a. er karnapperne, yderdørene, vinduerne og facadebehandlingerne forskellige fra hus til hus, men individualiteten holder sig indenfor en overordnet materialemæssig, stilmæssig og arkitektonisk helhed og markerer sig derudover med yderst afdæmpede virkemidler, indenfor et vist spillerum af variationsmuligheder.

Den mest kvalificerede og nemmeste måde at bibeholde både individualiteten og helheden på i dag er at bevare eller genskabe det oprindelige facadeudtryk og det oprindelige materialevalg på huset – og om muligt også tilnærmet den oprindelige indvendige indretning.

Dette betyder ikke at ejerne og beboerne skal leve i et 'Frilandsmuseum', men tvært imod skal man bo og færdes i det mest moderne af alt, smukke og enkle omgivelser, præget af kvalitet, et godt miljø, gode og holdbare tekniske løsninger og moderne komfort. De relativt mørke rum kan der bl.a. kompenseres for via de tilgrænsende gårde og haver, hvor der kan foregå et relativt vejrmæssigt 'beskyttet' udeliv. Kontrasten mellem de smukke lyse karnapstuer, de mørkere midterrum og de igen lyse og 'grønne' bagrum og baggårde er en del af disse lange og smalle gavlhuses særlige kvalitet, der gør dem til noget helt særligt. Hvis bolig-drømmen er et moderne parcelhus, skal man under alle omstændigheder nok finde et andet hus at præge, end et af de sønderjyske gavlhuse.

Gavlhusene bør behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige homogenitet fastholdes.

Murværk

  • Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette og til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles.

    Fuger bør udføres som de eksisterende, oftest er en ren kalkmørtel uden cement.

    De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man børe ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 7. år.

    Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat pigment (farvepulver).

    Pudset murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne.

    Også trukne gesimser og bånd skal udføres i hydraulisk kalkmørtel og opbygges i to eller tre udkast. Profilerne trækkes med en profilskabelon af zink, der er udført nøjagtigt som de gamle profileringer.

Vinduer

  • Har bygningen endnu sine gamle, originale vinduer, bør disse bevares, istandsættes og eventuelt energiforbedres.

    Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan i dag få indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og beviseligt bedre isoleringseffekt end tilsvarende nye termovinduer/vinduer med lavenergiruder.

    Når man istandsætter de ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen og kan varierer fra lys grøn til rødlig violet i farven.

    Man bør ligeledes være opmærksom på de håndsmede beslag, der pryder mange af de ældre vinduer. Når man vurderer disse, skal man vide, at de ældre håndsmedede hjørnebåndsbeslag ofte er tyndere i godset end de nyere, og at de i langt de fleste tilfælde vil kunne genbruges.

    Ved maling af vinduer og karnapper bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt.

    Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

    Til de ældre vinduer anbefales det, at man anvender linoliemaling, der har den bedste vedhæftning, er enkel at vedligeholde og derudover imprægnerer træet med linolie. Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Karnapper

  • De fleste karnapper har meget fine detaljer. Det er vigtigt at disse detaljer bibeholdes i original, dels ved at vedligeholde dem korrekt, dvs. ikke male dem med plastikmaling, dels ved at reparere eventuelle skader med mindre udlusninger og imprægnering med linolie, frem for at skifte for alt meget ud.

  • Særligt i karnappernes vinduer er det vigtigt at bevare gamle ruder, ligesom eventuelle nye vinduer i karnapperne bør udføres med traditionelle enkeltlagsruder lagt i kitfals.

  • Også tagene af zink eller kobber skal man dels sørge for at holde tæt, ved at holde øje med dem hvert år, og reparere eller forny med præcist de samme materialer, formater og detaljer.

Døre

  • Eksisterende gamle, originale døre eller porte til bevaringsværdige huse bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

  • En stor del af de gamle døre i gavlhusene er prydet medbilledskærerarbejder, der bør omfattes med stor omhu. Nødvendig komplettering bør foretages af professionel billedskærer og udføres i træ af samme kvalitet og type som de eksisterende.

  • Eksisterende ældre dørgreb bør bevares. En dygtig gørtler vil kunne udføre reparationer eller kopier af eksisterende greb.

  • I stedet for at skifte utætte, gamle originale yderdøre ud med nye døre, kan man montere tætningsliste og eventuelt supplere med en ny, tæt indvendig forsatsdør. Ved indadgående yderdøre, kan man enten bygge et lille isoleret vindfang af glas, indenfor døren, som en lille 'luftsluse'.

Tage

  • De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Vær opmærksom på at mange tyske tegltyper har en fladere profil, end danske vingetegl, hvad der gør taget 'kedeligere' at se på.

    Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

    Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

Sandstensdekorationer

  • Der sidder en del sandstensportaler, konsoller samt tavler med inskriptioner på de grundmurede gavle. Sandsten er et meget holdbart materiale, der dog forvitrer gradvist i vejr og vind i løbet af de 200-300 år, de trods alt har på bagen. Det er en god ide at fjerne grønalger, mos og lav på stenene, da dette holder på vandet og fremmer nedbrydningen. Dette kan gøres med almindeligt vand, der skiftes tit, og en blød børste.

    Er forfaldet så fremskredet, at formerne er udviskede eller helt væk, bør man gå i dialog med Kulturarvsstyrelsen samt en restaureringsarkitekt med forstand på sandsten, for at få et bud på, hvad man kan gøre.

Murankre

  • Murankre, der er udført smedejern, bør løbende vedligeholdes og ved evt. udskiftning bør man igen anvende ankre, fremstillet ved essesmedning, frem for udskæring med skærebrænder og klodsede svejsesømme.

Ombygninger

Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Man skal være opmærksom på at der gælder særlige forhold for bygninger der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området, der tillige kan indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

Det sønderjyske gavlhus kan defineres som et toetages, kombineret beboelses- og erhvervsbygning, der ligger på en lang smal grund, en såkaldt 'stavn', med en grundmuret 'pragtfacade' ud til hovedgaden, og smalle slipper mellem husene.

Foruden hovedhuset til hovedgaden består bygningstypen også af lavere enetages gavlhuse eller langhuse af grundmur eller bindingsværk, der ligger til baggaderne, i modsatte ende af 'stavnen'. (1)

Gavlhusene er elegante variationer over samme tema og danne sammen danne er enkle huse en usædvanlig fin og oplevelsesrig helhed.
Hovedparten af gavlhusene vedligeholdes med stor sans for denne helhed og med sans for at bevare den særlige byggeskik. (2)

Enkelt gavlhus med rigt udsmykket karnap og dørparti med klassicistiske billedskærerarbejder. (3)

Ved istandsættelse og udskiftning af karnapper og vinduer, bør man anvende samme konstruktionsprincip, trækvalitet og overfladebehandling som oprindeligt anvendt. Dels af antikvariske og kulturhistoriske hensyn og dels af tekniske hensyn, da for tæt overfladebehandling og dårlig trælkvalitet i kombination kan medfører rådskader som her. (4)

Døre, vinduer og karnapper er karakteriseret af en usædvanlig fin håndværksmæssig bearbejdning og smukke detaljer. Samlet set er der bevaret mange af de karaktergivende detaljer som f.eks. de gamle rudeglas. (5)

De rigt udsmykkede gavlhuse langs hovedgaden er blandt perlerne i dansk bygningskultur og flere af dem er forbilledligt restaurerede. (6)

Gavlfacadens opdeling og de faste elementer gentages på både de store huse i hovedgaden og på de mindre huse i baggaderne. (7)

Som det ses i slippen til venstre for det fine hvidkalkede hus, er kun gavlen muret, mens væggen ind mod nabohuset er opført i bindingsværk. (8)

De mange ensartede huse, der er opført med de samme elementer, der forekommer i forskellige variationer danner sammen en helt usædvanlig fin helhed. (9)

Henvisninger

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77

Opdateret 24. marts 2022