Tasso-Albani-området

Frederiksgade 33-57 (med flere adresser), Odense Kommune

Udpegningen af Tasso-Albani-området som samlet industriminde omfatter:

  • Frederiksgade Jernstøberi og Maskinfabrik/Tasso
  • Albani Bryggerierne
  • Arbejderboliger i Langegade
  • Frederiksbro

Frederiksgades Jernstøberi/Tasso

Frederiksgade 33-57, Odense Kommune

Tasso blev grundlagt som Frederiksgades Jernstøberi og Maskinfabrik i 1856 af former Hans Rasmussen. Støberiet fremstillede forskellige typer støbegods, primært ovne. I løbet af 1920'erne begyndte maskinfabrikken at supplere produktionen med radiatorer, der fik navnet Tasso. Dette navn blev siden udbredt til virksomhedens øvrige produkter, og i 1967 ændrede firmaet navn til A/S Tasso.

I 1947 byggede Tasso et supplerende støberi i Odense-forstaden Hjallese, hvor støberiafdelingen specialiserede sig i kedelproduktion. Denne afdeling blev i 1995 solgt til et tysk firma. I afdelingen i Frederiksgade begyndte man i 1960'erne en ny produktionsform, den såkaldte stangstøbning, der i dag er Tassos væsentligste støberiproduktion.

Tasso blev i 1976 opkøbt af firmaet Vald. Birn A/S, der fortsat producerer stanggods af støbejern i Odense. Tasso bruger stadig bygningskomplekset, først og fremmest til oplagring og distribution af jern- og stålstøbegods.

Bygninger og anlæg

Bygningskomplekset består af sammenbyggede hal-, flade- og etagebygninger. Mod Frederiksgade ses facaden af virksomhedens kontorer, repræsentations- og salgslokaler. Op mod kontorbygningen ligger støberibygningen fra 1929, der er opført i røde og gule sten.

Bygningsfacaderne i Frederiksgade giver over et længere stræk et indtryk af de store bybaserede industrier fra slutningen af 1800-tallet.

Albani Bryggerierne

Tværgade 19, Odense Kommune

Albani Bryggeri blev grundlagt i 1859 af brygmester Theodor Schiøtz. Bryggeriet var Odenses første store industrianlæg opført i byens nye industrikvarter nord for Odense Å. Siden har byen bredt sig om bryggeriet, således at det i dag ligger i centrum af Odense.

Bryggeriet, der fremstillede bajersk øl, voksede hastigt, og allerede i 1874 foretog man den første større udvidelse. I 1891 begyndte bryggeriet selv at tappe øllet på flasker og fik dermed behov for mekaniserede aftapningsanlæg, hvilket førte til endnu en udvidelse op imod år 1900.

Omkring midten af 1800-tallet kom det undergærede bajerske øl til Danmark. Gæringen af denne øltype foregik ved lave temperaturer og fortsatte med en langsom eftergæring under flere måneders lagring i iskældre. Det bajerske øl, der havde en højere alkoholprocent og var lysere og mere vinøst end det traditionelle hvidtøl, blev hurtigt populært på det danske marked. Det var baggrunden for, at der under de gode konjunkturer i anden halvdel af 1800-tallet opstod en række store bryggerier både i hovedstaden og i provinsen, heriblandt Albani. 

 de sidste 10 år er Albanis tekniske faciliteter blevet moderniseret. Bl.a. er der opført store, moderne gær- og lagertanke og senest en fleksibel øltappekolonne, der kan tappe såvel retur- som engangsflasker og -dåser. Til øltappekolonnen er der også knyttet et pakkeanlæg, der gør det muligt at tappe øllet i mange forskellige forpakninger.

Albani Bryggerierne har i dag ca. 200 ansatte. Virksomheden er en del af Bryggerigruppen A/S, som består af syv danske og udenlandske bryggerier og er Danmarks næststørste bryggerikoncern efter Carlsberg.

Bygninger og anlæg

Bryggeriets bygningskompleks består af både hal-, flade- og etagebygninger. Anlæggets ældste del er tegnet af arkitekt Bernhard Seidelin. Det fremstår som et fritliggende og æstetisk veludført industribyggeri i røde ubehandlede mursten med skifertag og støbejernsvinduer og med en kombination af rundbuestil og gotiske trappegavle.

Bryggeribygningerne er udvidet flere gange siden opførelsen i 1859. Anlægget præsenterer sig i dag som en yderst blandet bygningsmasse med bygninger fra hele virksomhedens levetid. De ældste bygninger indgår stadig i produktionen og fremstår som en integreret del af virksomhedskomplekset.

Arbejderboliger i Langegade

Langegade 17-43, Odense Kommune

Arbejderboligerne i Langegade er opført i 1860'erne som et af Odenses første rigtige arbejderkvarterer. De små huse ligger nær ved både Albani Bryggerierne og Frederiksgades Jernstøberi (Tasso). Det var især arbejdere fra sidstnævnte virksomhed, der boede her.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte forstadsbebyggelsen i udkanten af Odense at sprede sig, og industribyens karakteristika i form af fabrikker, boligkvarterer mv. begyndte at vise sig i byudviklingen. Langegade består af en række mindre arbejderboliger i halvanden etage opført i grundmur. Den lange række af småhuse giver et godt indtryk af arbejdernes boligforhold fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem.

Bygninger og anlæg

På den ulige side af Langegade er numrene 17-43 bevaret. På den lige side var der indtil for nylig bevaret fire huse. De er nu revet ned, fordi de lå for tæt på Tasso.

Huset i Langegade 31, opført 1880, er typisk for de øvrige huse i gaden. En optegnelse viser, at huset i stueplan bestod af et sovekammer, en stue og et køkken samt en gang, der forbandt gadesiden med gården. Det lille hus er 50 m² i grundplan. Ofte boede der en familie i stueetagen, mens værelserne på loftet var lejet ud. Der var også beboelse i de små baghuse, hvoraf der stadig er bevaret nogle få. De små sidehuse fungerede bl.a. som vaskehuse og til opbevaring af brændsel.

Frederiksbro

Brogade/Frederiksgade, Odense Kommune

Frederiksbro over Odense Å er Danmarks første støbejernsbro. Den er opført i 1844 efter engelsk forbillede af den fynske "støbejernspioner" M.P. Allerup. Ud af de oprindelige fem støbte fag er de fire bevaret intakt sammen med de støbte gelændere mv.

Frederiksbro er stadig i brug og er en af de mere trafikerede broer over Odense Å.

Samlet vurdering

Området omkring Tasso og Albani i det centrale Odense udgør tilsammen en enestående helhed af industri, infrastruktur og boligmasse fra den klassiske industrialiseringsperiode.

Tasso er et af landets bedst bevarede ældre jernstøberier, idet væsentlige dele af den ældre bygningsmasse er bevaret. Tasso repræsenterer jernstøberierne og de tilknyttede maskinfabrikker, der spillede en væsentlig rolle i den tidlige industrialisering i Danmark.

Albani Bryggeri var Odenses første store industrianlæg. Samtidig er det et af Danmarks ældste industrielle bryggerier, der repræsenterer historien om industrialiseringen af den danske ølproduktion. Anlæggets mange bygninger afspejler forskellige perioders formsprog. De klassiske ældre industribygninger indgår stadig i produktionen og fremstår som en integreret del af virksomhedskomplekset.

I Langegade er rækken af arbejderboliger stort set bevaret, og flere af husene er fine repræsentanter for datidens enkle småhusbyggeri. Eksistensen af de små arbejderhuse er med til at synliggøre levevilkårene for de mennesker, der arbejdede i de nærliggende industrier.

Frederiksbro over Odense Å står som symbol på et af industritidens vigtigste nye materialer, støbejernet, og på den fynske industrialisering med centrum i Odense.

Udpegning og vurdering: Kulturmiljøråd Fyn og Museumsrådet for Fyns Amt.

Tasso-Albani-området er tillige udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. Læs mere om de 25 nationale industriminder.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)