Brede Klædefabrik

I.C. Modewegsvej 1, Lyngby-Taarbæk Kommune

Brede Klædefabrik var det største industrianlæg langs Mølleåen. Den 12 km lange å, der udspringer i Furesøen og løber ud i Øresund, spillede gennem 300 år en central rolle i den danske industrialisering. Mølleåen betegnes ofte som den danske industris vugge (se også Raadvad og Mølleådalen industriområde).

Allerede i middelalderen drev vandet i åen adskillige vandmøller. Møllerne blev grundlagt som kornmøller, men fra 1500-tallet blev de fleste ombygget til industrimøller, der fremstillede krudt, kobber, geværer, tekstiler og papir.

Brede var oprindelig en lokal kornmølle, der i 1600-tallet blev ombygget til krudtmølle og senere til kobber- og messingværk. I 1832 flyttede fabrikant J.C. Modeweg sin klædefabrikation fra København til anlægget i Brede, og i de følgende årtier opbyggede han her en af landets førende tekstilfabrikker. Den afsides beliggenhed betød, at produktionen blev organiseret i et fabrikssamfund, hvor fabrikanten sørgede for arbejdernes liv – også uden for arbejdstiden.

I 1842 blev vandkraften fra Mølleåen suppleret med en dampmaskine, og i 1850'erne blev de gamle vandhjul erstattet med turbiner.

Fabrikken lukkede i 1956, og i 1959 overtog Nationalmuseet bygningerne. Fabrikskomplekset blev fredet i 1990.

Bygninger og anlæg

Industribygningerne i Brede er opført i tre perioder. Forrest mod mølledammen ligger de ældste bygninger, og ned langs grunden følger de nyere fabriksbygninger placeret som perler på en snor. Udbygningen indad på grunden afspejler vandkraftens vigende betydning.

Fabrikkens ældste bygninger, der er opført fra 1830'erne til -60'erne, er inspireret af den engelske etagefabrikstype.

I 1890'erne gik man over til brandsikre konstruktioner med støbejernssøjler og dæk af murede buer i rammer af jernbjælker. Bygningerne fra denne periode har gule mure med røde dekorationsbånd og skiferklædt sadeltag. Den store væveribygning er udstyret med et sprinkleranlæg i seks etager – Danmarks første.

I 1908 indviede fabrikken et nyt spinderi i jernbeton. Det var en af Danmarks første industribygninger i det nye materiale. Jernbetonbygningerne havde en stor bæreevne, hvilket gjorde det muligt at anvende tunge maskiner og isætte meget store vinduespartier.

På fabriksområdet fandtes desuden spisehus, der i dag er indrettet til restaurant, købmandsbutik, asyl (dvs. børnehave/vuggestue), skole, vandværk, gasværk og elektricitetsværk foruden et stort antal boliger for arbejdere og funktionærer. Det hele samlet omkring den klassicistiske hovedbygning fra 1795, hvor direktøren boede.

Arkiv og litteratur

Der findes arkivmateriale i Erhvervsarkivet, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv samt Nationalmuseet. Derudover foreligger en omfattende litteratur om Brede.

Vurdering

Det enestående industrianlæg i Brede giver et fyldigt indtryk af et klassisk fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger og produktionsbygninger. Bygningerne er repræsentative for forskellige perioder af dansk fabriksbyggeri. Desuden er sprinkleranlægget og jernbetonbyggeriet eksempler på vigtige innovationer i dansk industriarkitektur.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Brede Klædefabrik indgår tillige i det nationale industriminde "Mølleåen", udpeget af Kulturarvsstyrelsen. Læs mere om de 25 nationale industriminder.

Klik på billedfeltet og skift mellem billederne med højre/venstre-pilene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)