Introduktion til yngre stenalder

Af Lutz Klassen

Ca. 6000 - 5000 f.Kr.

Agerbrug og husdyrhold blev udviklet i Nærorienten gennem et flere tusinde år langt forløb, før de i slutningen af det 7. årtusinde nåede det europæiske kontinent. Derfra gik udviklingen stærkt, og ved midten af det 6. årtusinde var den neolitiske fødeproduktion at finde i et kæmpestort område af Sydøst- og Centraleuropa samt ved Middelhavets kyster og dele af Vesteuropa.

Tidspunktet svarer ca. til overgangen mellem Kongemose- og Ertebøllekulturen i Danmark. Spredningen af tidlige bondesamfund standsede på dette tidspunkt ved den nordlige grænse for løssens udbredelse, ca. 250 km syd for Østersøen.

Den videre udvikling af europæisk neolitikum kan beskrives som en cyklisk rytme af kulturelle fænomener af overregional og lokal udbredelse. Hvad der står bag de enkelte udviklinger, har sikkert været meget forskelligt. Men udviklingsrytmen og især de overregionale tendenser har haft stor betydning for introduktion og videre forløb af neolitikum i Danmark.

Den første fase af overregionale fænomener i mellemeuropæisk neolitikum omfattede linearbåndkeramikken i Central- og Cardial-komplekset i Vest- og Sydeuropa. Fasen slutter omkring 5000 f.Kr. Påvirkningen af Norden ser ud til at have været minimal, selvom udveksling af genstande i begge retninger kan påvises fra slutningen af det 6. årtusinde.

5000-ca. 4500 f.Kr.

I den efterfølgende regionaliseringsfase i Centraleuropa intensiveres kontakten mellem de sidste sydskandinaviske jægere og samlere og bondekulturer i Central- og Vesteuropa. Dette afspejler sig først og fremmest i en øget import af forskellige stenredskaber. Derimod ser kontakten ikke ud til at have haft nogen synlig indflydelse på Ertebøllesamfundenes socio-økonomiske forhold. Dog er tamsvin i lav frekvens påvist på nordtyske Ertebøllepladser.

Tilsvarende genetiske undersøgelser er endnu ikke udført eller publiceret for danske fund. Det er muligt, at kontakten til tidlige bondesamfund i Central- og Vesteuropa også i Danmark har medført forekomsten af husdyr i den ellers mesolitiske Ertebøllekultur. Disse svin skal dog muligvis opfattes som bortløbne centraleuropæiske dyr og beviser dermed ikke nødvendigvis forekomsten af neolitisk praksis i Ertebøllekulturen

4500-ca. 3500 f.Kr.

Den anden overregionale fase i mellemeuropæisk neolitikum begynder i midten af det 5. årtusinde og varer ca. 1000 år. Denne fase, som er karakteriseret ved Michelsbergkulturens hastige udbredelse i Vest- og Centraleuropa og tragtbægerkulturkompleksets opståen, har haft stor betydning for Sydskandinavien. Både selve neolitiseringen og mange aspekter af udviklingen af den første del af neolitikum (TN I) må ses som en direkte konsekvens af påvirkninger fra områder syd og vest for landet, om end lokale processer opnår større og større betydning i tidens løb.

3500-ca. 3000 f.Kr.

I den efterfølgende anden regionaliseringsfase i centraleuropæisk neolitikum mellem ca. 3500 og 3000 f.Kr. ser udviklingen ud til at være forløbet omvendt. Dansk neolitikum udvikler en meget stærk egen dynamik og påvirker tydeligt store områder syd for landet - især i det nordvesteuropæiske lavland. Genetiske undersøgelser har påvist at denne udvikling også var forbundet med befolkningsmobilitet fra nord til syd. En stor import af kobber fra det nordalpine område til Danmark understreger billedet af en uhyre dynamisk periode.

3000-ca. 2200 f.Kr.

I den sidste af de tre overregionale faser i europæisk neolitikum sker der igen en kraftig påvirkning af Sydskandinavien syd- og østfra. Fasen kan deles i et tidligt (ca. 3000-2800 f.Kr. ) og et sent (ca. 2800-2200 f.Kr.) afsnit. Det tidlige afsnit svarer til slutningen af Mellemneolitikum i Norden, hvor to forskellige påvirkninger gør sig gældende: Den grubekeramiske kulturs fremkomst langs de nordøstlige kyster er et tydeligt udtryk for påvirkninger fra Østersøen og Kattegat-området.

Samtidigt afspejler den sene tragtbægerkeramik og i dele af Danmark også gravformerne (stendyngegravene) og måske økonomiske strategier et klart brud med den foregående lokale udvikling og indikerer en klar relation til området syd- og sydøst for landet. Disse sammenhænge er først for nylig blevet erkendt og mangler yderligere udforskning - både i Danmark og i de andre involverede dele af Europa.

Det andet afsnit af den tredje fase med overregionale udviklinger i europæisk neolitikum er kendetegnet ved den snorekeramiske kulturkompleks' fremkomst, som i Danmark giver sig til kende i form af enkeltgravskulturen fra ca. 2800 f.Kr.

Hvad der tidligere blev opfattet som beredne steppenomaders indtog på den jyske halvø, bliver betragtet med andre øjne i dag. Således kan det danske område med sin tradition for anvendelsen af stridsøkser have spillet en væsentlig rolle i udviklingen af den snorekeramiske kulturs karakteristiske materielle træk, mens keramikken og gravskikken blev overtaget udefra.

Med den samtidige eksistens af grubekeramiske grupper ved de nordøstlige kyster, enkeltgravskulturen i Midt- og Vestjylland samt forskellige grupper i Østjylland og på de danske øer, der baserer deres materielle identitet på en blanding af tragtbægertraditioner, grubekeramiske og snorekeramiske elementer, er denne tid i Danmark kendetegnet af en udvikling, som forløber modsat de overregionale tendenser, der præger mellemeuropæisk neolitikum på samme tidspunkt. Det er dog karakteristisk, at de forskellige grupper i Danmark aktivt benytter sig af deres integration i overregionale netværk til at afgrænse sig fra hinanden.

Klokkebægerkulturens fremkomst i dele af Danmark i begyndelsen af senneolitikum er resultatet af lokale gruppers reaktion på en vesteuropæisk udvikling, der startede på den iberiske halvø ca. 400 år tidligere. I den efterfølgende tid (SN II) udvikler dansk neolitikum sit eget materielle udtryk, men dette og med det uden tvivl også andre af samfundets aspekter er i mere eller mindre kraftig grad påvirket af de tidlige bronzealderkulturers fremkomst i Central- og Vesteuropa.

Generelt Fokus

  • Som det fremgår af denne ekstremt forkortede fremstilling afspejler næsten alle perioder og kulturer af det danske neolitikum en kraftig påvirkning udefra, som sammen med lokale traditioner giver det unikke udtryk vi kender. Det er derfor væsentligt at tage den europæiske kontekst og dertil knyttede aktuelle debatter med i en kvalificeret overvejelse af danske strategier for neolitiske undersøgelser, uanset hvilken periode eller hvilken problemstilling, der er tale om.
  • Omvendt giver de beskrevne forhold i kombination med den enestående kilderigdom, der præger dansk neolitikum, mulighed for at bidrage væsentligt til forståelsen af europæisk neolitikum i dens helhed. Dette afspejler sig tydeligt i forskningshistorien, hvor mange danske publikationer må regnes til blandt klassikerne i europæisk neolitikums forskning. Resultaterne fra mange kap. 8 udgravninger har stor interesse for udenlandske forskere, og der ligger her et stort potentiale til bidrag til udenlandske konferencer med efterfølgende internationale publikationer.

 

[Tilbage til toppen]

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)