Gravfund

Begravelsesformer i jernalder og vikingetid er mangfoldige, og der er stor variation i materialet både i tid og rum. Hvor ældre jernalder er rigt repræsenteret med jordfæste- og brandgrave, er yngre jernalder og vikingetid langt mere uensartet og med en stor diversitet i gravformerne.

Grave fra førromersk og romersk jernalder er jævnt spredt over hele landet. Derimod er gravene i yngre jernalder og vikingetid overleveret til eftertiden i færre områder og i mere beskedent omfang. Når vi får et indblik i gravformen i yngre jernalder i det øvrige Skandinavien og på kontinentet, er der tale om meget veludstyrede mands- og kvindegrave, der er særligt rige i perioden 500 til ind i 600-tallet med højdepunktet fra ca. 550-650 - og igen i dele af vikingetid. I sen vikingetid overgår det danske område til kristen gravskik uden eller med ganske få gravgaver - dette emne behandles i strategien for Ødekirker og kirkegårde.

I jernalder og vikingetidsstrategien er vægten lagt på at få mere information om særligt yngre jernalder og vikingetidsgravfund, men gravfund er generelt en prioriteret fundgruppe. Der dukker fortsat overraskelser op i form af rigt udstyrede ældre jernaldergravfund, store og små gravpladser - herunder nye oplysninger om ligbrænding, ritualer, tilknytning til omgivne kulturlandskab, naturvidenskabelige og antropologiske undersøgelser osv.

 

Gravfund

Af Torben Egeberg

   
Mens grave fra romersk jernalder ofte fremtræder med en vis grad af ensartethed, er yngre jernalder-vikingetid en periode med mere differentierede måder at begrave på. Variationsbredden er meget stor og byder på:

  • ydmyge meget små brandpletter
  • kistebegravelser
  • brandgrave anlagt i ældre grave
  • store kammergrave
  • bådgrave
  • begravelser i skibssætninger i sten eller træ

Nogle af de ret forskellige gravformer fra germansk jernalder omtales til tider som atypiske grave, men mere retvisende vil det være blot at betragte de faktiske gravformer som værende typiske for tidens grave, hvor det kendetegnende er, at variationsbredden er stor, og noget større end i romersk jernalder. Denne samme diversitet er også gældende for vikingetidens gravformer. Sammenfattende er hele yngre jernalder-vikingetid en periode, hvor måden at begrave på er differentieret, meget differentieret. Efterfølgende introduceres kristen gravskik, hvor gravformen igen bliver ensartet, endda endnu mere ensartet end i forhistorisk tid.

Undersøgelsesmetoder

En jordfæstegrav kan undersøges og dokumenteres ved afgravning af hele fladen og omgivelse i et udvalgt antal niveauer. Det er vigtigt, at gravbunden med mulighed for bevarede skeletrester, evt. kun tandemalje, frilægges omhyggeligt, så alle væsentlige spor af den begravede og de medgivne genstande kan dokumenteres på et samlet foto.

Den ofte anvendte dokumentationsmetode med brug af tværbalk giver begrænsninger i forhold til brug af 3D-dokumentation. Balke er heller Ikke hensigtsmæssige ved undersøgelse af dybe grave eller grave med stenfyldt gravrum. Foretrækkes alligevel en balk, kan en metode være at etablere denne og så fjerne den, inden gravbunden dokumenteres.

Det bør tilstræbes så vidt muligt og som minimum at 3D-dokumentere hele gravbunden i det enkelte gravanlæg, således at dokumentation af gravgaver, den døde og gravbunden er sikret. Da gravene er beskedne i størrelse, vil fotos taget med et almindeligt kamera inklusiv nødvendige GPS-punkter kunne bruges for produktion af en 3D-model. Alternativt kan teleskop-fotostang gøre gavn.

   
Gravfundenes repræsentativitet

Jordfæstegrave vil normalt altid blive erkendt i fladeafdækning af en større udgravningsflade. Men antallet af påviste og undersøgte grave modsvarer ikke beregninger over det forventede antal. Derudover er der ofte underrepræsentation af kvindegrave og ikke mindst barnegrave.

Der bør derfor være fokus på at undersøge og hjemtage fyld fra bundlaget af alle anlæg, der giver anledning til blot den mindste formodning om, at der er tale om grave.

Brandgrave er for en meget stor dels vedkommende blevet ødelagt ved den pløjning, der har fundet sted siden vikingetid og frem til nutid. En særlig udfordring er, ligesom det er tilfældet med bebyggelser i perioden 6. - 7. århundrede, at også antallet af dokumenterede grave i denne periode er lavt, bortset fra det bornholmske område.

Detektorpladser med ligearmede fibler og næbfibler er i denne forbindelse interessante. På lokaliteter med mange af sådanne genstandstyper kan der være tale om, at de i et vist omfang stammer fra ødelagte brandgrave, og ikke nødvendigvis, at de alene udgør tabte genstande eller kasseret/tabt metalskrot på en centralplads-lokalitet. Den ene tolkning udelukker dog ikke den anden.

   
Strategi for lokalisering af mulige brandgrave kan være:

  • Detektorafsøgning om muligt af hele muldlagets overflade før udgravningsarbejdet påbegyndes
  • Detektorafsøgning undervejs i det omfang, det er muligt
  • Detektorafsøgning af overflade af opgravede jordbunker
  • Detektorafsøgning - hvis mulden lægges tilbage og planeres ud - af hele arealet igen

Se også afsnit om detektorafsøgning.

Hvis der er konstateres tilstedeværelse af brandgrave fra yngre jernalder-vikingetid på undersøgelsesområdet, og hvis den afgravede muld ikke lægges tilbage, men deponeres andre steder, bør dette sted registreres sammen med de øvrige udgravningsdata af hensyn til evt. senere detektorfund på sådanne arealer.

Højdækkede grave, markerede grave

Der foreligger en bred palet af mulige former for markering af grave, så som:

  •  lave gravhøje
  • stensætninger
  • bautasten
  • stolpekonstruktioner
  • skibssætninger i sten og træ

Der bør derfor være fokus på at foretage særligt omhyggelige registreringer af spor i fladen omkring gravene for eftersøgning af mulige spor af nu forsvundne markeringer. Sporene efter en nu forsvunden høj kan på udfældet undergrund tegne sig som en cirkel, hvor udfældning er fraværende.

  
Bebyggelsesnære og ikke-bebyggelsesnære grave og gravpladser

 

    
Grave kan være anlagt tæt ved eller i fungerende bebyggelser. Gode eksempler kendes fra Mejlby i Ringkøbing. De bebyggelsesnære grave er typisk anlagt tætliggende, evt. ved allerede eksisterende grave i den givne gravplads. Derimod er det sværere at identificere grave, som er anlagt ikke-bebyggelsesnært. De dukker ofte uventet op på store fladegravninger.

   
En del grave og gravpladser fra germansk jernalder er anlagt nær jordfæstegrave fra ældre og yngre romersk jernalder, mens grave også kan være anlagt, uden at der findes erkendte ældre grave i nærområdet. Grave fra perioden kan således forventes at fremkomme:

  • ved eller i bebyggelser
  • ved færdselsårer
  • ved ældre gravhøje
  • i topografisk afsidesliggende arealer som strandvolde m.m.

Gravpladser er typisk i brug i yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder, men også videre brugt i yngre germansk jernalder, nu ofte i form af en bevarede brandgrave eller indirekte, i form af detektorfundne yngre germanertids genstande på området.  Der foreligger enkelte eksempler på, at gravpladser fortsat kan være i brug i vikingetid, hvilket står i modsætning til de tilhørende bebyggelsers normale fravær af kontinuitet gennem yngre jernalder og videre i vikingetid.

Kisteformer

   
I ældre germansk jernalder er kisteformer som disse i brug:

  • Type 1. Plankekiste, opsat af planker med ende-planker anbragt længere inde i gravrummet.
  • Type 2. Plankekiste, sammenføjet hjørne til hjørne.
  • Type 3. Trug i utallige udformninger og størrelser. Trug kan være genbrugte trækar, brugt i husholdningen og eller på anden måde.
  • Type 4. Både anvendt som kister, brug af stammebåde, enten hele eller halverede. Bådene er sandsynligvis udtjente fartøjer.
  • Type 5. Ingen kiste, gravlæggelser uden erkendelige spor af nedbrudt kiste.

   
Ceremonielle gengravninger i nyanlagte grave

 

  
I en del tilfælde ses spor af sekundære nedgravninger i jordfæstegrave. Aktiviteterne er tilsyneladende foregået, mens kisten endnu stod fysisk intakt, og mens mindet om afdøde endnu var levende. Fænomenet kan tolkes som rituelle kontakter med afdøde slægtningene i tiden kort efter gravlæggelsen, og ikke som nye grave, der anlægges i ældre grave eller som regulært gravrøveri. Et forslag til beskrivelse af fænomenet er "sekundær, rituel nedgravning i gravfylden i nyanlagt gravlæggelse".

 

Brandgravsfyld nedgravet i jordfæstegrave

 

 

 

  
En anden form for indgreb i eksisterende grave er brandgrave, der tilsyneladende bevidst er anlagt i fylden i jordfæstegrave. Det er endnu uklart, om de iagttagede fænomener er udtryk for samme tanke som eksemplet ovenfor. Der er også konstateret gruber med ligbrændingsfyld på gravpladserne.

Brandgrave

Brandgrave med spor af ildpåvirkning af selve undergrunden forekommer også på gravpladsen i Vesttarp nær Ringkøbing. En anden lokalitet med bemærkelsesværdige grave er Søndervang nær Horsens. Her har gravene nærmest karakter af kogestensgruber.

Der bør derfor være fokus på registreringer af ikke-forventede spor i gravfylden, når både jordfæstegrave og brandgrave/gruber med mulig ligbrændingsfyld undersøges systematisk. Det samme gælder selv små pletter med trækulsholdig fyld på og ved erkendte grave. Også her kan der være tale om ligbålsrester, måske kun med meget minimale rester af hvidbrændte knogler.

Al fyld fra brandgrave bør håndteres på udgravning eller hjemtages, soldes og floteres. Indholdet kan være både smelterester af gravgaver, brændte knogler af mennesker og dyr samt organisk materiale.

Barnegrave

    
Selv overraskende små, aflange anlæg på en lokalitet med allerede erkendte jordfæstegrave kan vise sig at rumme rester af barnegrave, hvor måske kun tandemalje er bevaret.

Derfor der bør være fokus på, at sådanne anlæg bliver undersøgt omhyggeligt ud fra en antagelse om, at der faktisk kan være tale om grave.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)