Villaer i jugendstil

Jugendstilen er uhyre sjælden som byggestil i Danmark, men netop i Sønderjylland er der en del eksempler på stilen, eller på bygninger med bygningsdele, der er præget af periodens ornamentik.

Et fællestræk for de jugendprægede bygninger i området er brugen af dekorationer med kurvede og slyngede blad og blomsterlignende former. For nogle bygninger giver dette sig udtryk i enkelte detaljer – f.eks. omkring indgangspartiet, mens det for andre præger hele huset form, der så at sige bliver mere organisk.

Stilen præger primært enkelte elementer og bygningsdele som f.eks. vinduer og døre, der kan være udsmykkede med krumme sprosser eller glasmosaikker eller ved glaserede og dekorerede tegl- og tagsten.

Blandt områdets jugendvillaer er jugendhuset i Varde det mest karakteristiske og helstøbte bygningsværk. Bygningen er kendetegnet af et rundt indgangsparti med stiliserede blomsterdekorationer og halvcirkelformet fronton med slyngede kobberdekorationer, buede skorstene og festlige pinakler med solsikker på den fremspringende frontkvist.

En anden typisk repræsentant for stilen er jugendhuset i Hjerpested, hvor ikke mindst den asymmetriske hoveddør og det halvrunde gavlvindue er tidstypisk og ren jugendstil. Her er bygningskroppen mere regulær og traditionel end jugendhuset i Varde, men facaderne er udsmykkede med pudsede blændinger. Taget har udhæng med svejfede spærender og den lave murede trempel i kombination og de glaserede falstagsten og pinaklerne i tagryggen er også typiske for perioden.

Tagforme, de dekorerede tagsten og det udhængende tag ses tillige på et par villaprægede gadehuse i Brøns, hvor indgangsdørene og flere detaljer også er præget af jugendstilen.

Endvidere har en lang række villaer og etageejendomme detaljer, der er præget af jugendstilens organisk slyngede former.

I Danmark slog Jugendstilen slog aldrig igennem i det brede byggeri som den blandt andet gjorde i Frankrig, Belgien, Østrig og Tyskland. Den tyske indflydelse i perioden 1864 til 1920 er selvklart en af årsagerne til, at der i Sydvestjylland er flere eksempler på denne stil.

Jugendvillaerne i den sydlige del af Vadehavsområdet har ikke den gennemførte og kunstneriske jugendstil, der præger Jugendhuset i Varde, der er tegnet af Esbjergarkitekten C.H. Clausen.

Villaen i Varde er et eksempel på den individuelt og kunstnerisk udformede jugendvilla, mens villaerne i den sydlige del også er præget af den tyske "Gewerkschulenstil". Til gengæld er de fine eksempler på jugendstilens brede indflydelse.

Jugendstilen er en europæisk stilart, der kommer som en reaktion på den stilefterlignende historicisme. Stilen havde forskellige nationale navne – I Danmark betegnes stilen også som skønvirke – i betydningen "veludført arbejde". Tiden dyrker i høj grad den individuelle bearbejdning og det gode håndværk – ikke mindst i England med bevægelsen "Arts and Crafts" med William Morris i England.

Stilen har sin blomstringstid i fra ca. 1890 til 1910.

Stilen slår ikke igennem stærkt igennem som byggestil i Danmark, men præger i højere grad kunsthåndværk og enkelte bygningsdele. To danske arkitekter er påvirket af tidens strømninger, og tegner en række tidstypiske og helstøbte bygninger, der er karakteriseret af en individuel bearbejdning af såvel bygningskroppen som detaljen: Hack Kampmann, der tegner bl.a. Erhvervsarkivet, teateret og toldboden i Århus samt Anton Rosen, der bl.a. tegner Palace Hotel og "Løvenborg" på Vesterbrogade i København.

De jugendprægede villaer er særlig sårbare overfor ændringer af det samlede bygningsudtryk ved udskiftning af de særligt karaktergivende detaljer som:

De særlige udsmykkede tagsten og pinakler i terrakotta og glaseret tegl. De svejfede spærender og vindskeder. De rigt udsmykkede hoveddøre, der nærmest er ikon på stilen i de fleste af de jugendprægede huse. De typiske tyskinspirerede T-post vinduer med to høje sidehængte rammer og en tophængt ramme øverst. Det rigt dekorerede murværk.

For jugendvillaerne er det den velbevarede helhed, der er den bærende bevaringsværdi, og man skal i særlig grad være opmærksom på de dekorative detaljer og udsmykningen, der er så karakteristisk for jugendstilen. De få eksempler på stilen i Danmark har ikke bare lokal, men også national interesse. Man bør absolut værne om disse bygninger - den asymmetriske hoveddør på jugendhuset i Hjerpested, er måske et af de 5 bedste eksempler på stilen i Danmark!

De få jugendvillaer skal omfattes med stor omhu, og man bør sætte alle kræfter ind på at bevare og sikre de særligt karaktergivende detaljer (pinakler, teglsten, døre og vinduer). Ved eventuelt nødvendige udskiftninger af disse er det af stor betydning at man udskifter med identiske kopier – både hvad angår dimension, udtryk og materialer.

Murværk og facader

• Ved reparationer af murværket bør der anvendes mursten af samme type og format som på det eksisterende murværk. Ældre mursten kan skaffes gennem genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette, og til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve- og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

  Nye fuger bør udføres som de eksisterende, i samme materialer og udformning som de eksisterende.

  Reparationer på trukne gesimser og bånd bør udføres i hydraulisk kalkmørtel og opbygges i to eller tre udkast. Profilerne trækkes med profilskabelon i zink, der er udført som en præcis aftegning af de eksisterende profiler.

  Hvid-, gul- eller rødkalkede overflader og detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk eller kalkfarve. Man børe ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende, der både har en anderledes lysrefleksion og kan medføre grimme afskalninger. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling, der findes, og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige byggematerialer i ældre huse. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  De bemalede dekorationer på jugendhuset i Varde, bør vedligeholdes i samråd med Kulturarvsstyrelsen.

  Sokler på murede huse bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, går sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse må ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Facadedetaljer af kobber, bronze eller smedejern

Det efterses om fastgørelsen er intakt eller tæret. Jern og kobber må ikke være i direkte kontakt med hinanden. Dette gælder især søm, skruer eller ankre. Disse skal være af rustfrit stål.

Facadeafrensning

Man må ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler – de ændrer bl.a. farven og fremmer nedbrydningen, eller ved sandblæsning. Sandblæsningen 'river' overfladen op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavsrester.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Eventuelle buede og krumme vinduessprosser samt glasmosaikker på jugendhuse, bør bevares og istandsættes som de forefindes.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Man bør ligeledes være opmærksom på de meget specielle håndsmedede beslag, der pryder mange af de ældre vinduer i jugend-huse. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre småreparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Ved maling af vinduer og skodder bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre

På jugend-bygninger er der næsten uden undtagelse gjort temmelig meget ud af yderdøren med hensyn til fantasifuld udformning, særlige detaljer, greb, ruder, sprosser og fyldinger.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte nyere døre og ikke ved hvordan de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør med en enkelt udformning. Man bør undgå døre med sidevinduer, der er fremmede for ældre bygninger. Nye fyldingsdøre bør udføres traditionelt med ramme og fyldinger i massivt træ og man bør undgå nyere pladedøre med påsatte fyldinger. Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. På den bredere fløj er monteret to slaglister, så døren opleves som symmetrisk.

Tage

• De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede pyntesten.

  Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink. På jugend-bygninger har skorstenspiber og pinakler næsten altid en særlig detaljeret udformning, der er en vigtig og umistelig del af arkitekturen. Det er vigtigt at både form, detaljering og overfladebehandling bibeholdes præcist ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

  De særlige falstagsten bør kun udskiftes med tagsten, der er helt magen til. Flere genbrugslagre har specialiseret sig i at samle og sælge tegl til restaureringsopgaver og ellers findes der teglværker, der har specialiseret sig at producere særlige bestillingsopgaver til restaureringsopgaver.

Ombygninger

• Ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse skal det anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent på disse opgaver, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier.

  Er bygningen fredet, skal man søge Kulturarvsstyrelsen om forudgående tilladelse til alle arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse.

• Man skal være opmærksom på at der gælder særlige forhold for bygninger der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

• Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til område, der tillige kan indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

Jugendhuset i Varde – Opført 1901, tegnet af C.H. Clausen.

Det rigt udsmykkede jugendhus i Varde rummer en lang række af jugendstilens særlige karakteristika med den rige blomsterornamentik, det runde indgangsparti, solsikke pinaklerne på den fremspringende frontkvist og de slyngede kobberornamenter på frontispicen over indgangspartiet. (1)

Jugendhuset i Varde – Opført 1901, tegnet af C.H. Clausen.

Villaen er kendetegnet at det rundbuede indgangsparti, der er prydet af en pudset og malet indfatning og den halvrunde frontispice med slyngede kobberdekorationer. Villaen er et af de bedste og mest tidstypiske eksempler på jugendstilen i Danmark. (2)

Jugendhuset i Varde – Opført 1901, tegnet af C.H. Clausen.

Vinduer med pudsede og slyngede indfatninger med malede stiliserede blomster, der gentages i den markerede trempel og i rundbuen omkring indgangspartiet. (3)

Jugendhuset i Hjerpested opført 1908.

Jugendstilen slår i særlig grad igennem i detaljerne og dekorationerne – ikke mindst omkring hoveddøren, havelågen og vinduerne. Også de glaserede tegl og pinaklerne på tagryggen er typiske for tiden.
Bygningen er i sin grundform præget af den tyske gewerkschulenstil med det udhængende tag, de udsmykkede vindskeder og bjælkeender med pyramideformet afslutning. De gulkalkede blændinger ses på flere af området bygninger. (4)

Hoveddøren og havelågen er nogle af de få rene eksempler på jugendstil i Danmark – Som det ses er hoveddøren i stærkt forfald… (5)

Esbjerg, Kirkegade 49, Opført 1905 og tegnet af arkitekt H.C. Clausen.

Jugendinspireret dørparti med rund blænding, dør med tidstypisk opsprosning af det runde vindue og tillige udsmykket med rige billedskærerarbejder i fladsnit. Selv det fine messingdørhåndtag er smukt præget af stilen. (6)

Esbjerg, Nørregade 57. Opført 1898.

Dør til etagebolig med jugendinspireret billedskærerarbejde. (7)

Esbjerg, Nørregade 57. Opført 1898.

Dør til etagebolig med jugendinspireret billedskærerarbejde med slyngede asymmetriske motiver. (8)

Villa i Brøns, opført 1905.

Villaen er i sin grundsubstans præget af den tyske gewerkschulenstil – eller den danske schweizerstil - med dekorerede spær- og bjælkeender og pudsede hjørnekvadre, men detaljerne – særligt hoveddøren og terracotta pinaklerne ved tagryggen er tydeligt præget af jugendstilens organiske former. (9)

Villa i Brøns, opført 1905.

Villaen er i sin grundsubstans præget af gewerkschulenstil med dekorerede spær- og bjælkeender, men detaljerne – særligt hoveddøren og de udsmykkede tagsten, der kammer ud over vindskederne, er tydeligt præget af jugendstilens organiske former. (10)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.social.dk/netpublikationer/2006/p10bog2411/pdf/publikation.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77