Sluser og pumpestationer

IDENTIFIKATION

Det er i højere grad funktionen og sammenhængen med det omkringliggende landskab, der binder disse bygninger sammen til en type, end det er byggeteknikken og det arkitektoniske udtryk.

Sluserne er funktionelt opdelt i frisluser og kammersluser. Ved Frisluserne føres vandet gennem en tunnel og på ydersiden sidder sluseportene, som lukkes (og forbliver lukkede) ved højvande. Ved Kammersluserne kan man selv ved meget høj vandstand åbne sluseportene og lade skibe komme ind i et system af kamre (som det ses ved indsejlingen til Ribe).

Arkitektonisk og materialemæssigt kan man dele de ældre pumpestationer og sluser op i 2 undertyper:

  1. De grundmurede og teglhængte bygninger
  2. De større sluser opført i tilhugne granitkvadre, i nogle tilfælde i kombination med murværk.

De grundmurede og teglhængte pumpehuse og sluser er opført i røde mursten med facader i blank mur og med helvalmede tage, der er beklædt med røde vingetegl. De funktionsbestemte bygninger har velordnede facader med regelmæssigt placerede vinduer, der afsluttes med murede stik. Et eksempel på denne type disse er Ballum Sluse, der er opført i 1914-19 og er karakteriseret af fint forarbejdet murværk med tilbagetrukne blændinger og gesimsbånd og med en centralt placeret fronton.

Andre eksempler er pumpestationerne ved Nørre Mølle og Lægan, der begge er opført i 1929. De to bygninger har høj støbt betonsokkel og plane facader uden anden pynt end de funktionelt betingede stik over vinduerne, samt en hvid profileret gesims, der danner overgang til det teglhængte og helvalmede tag. Lægan er tillige prydet af en velbevaret port med store smedede beslag.

Sluseværkerne, der er opført i granit og murværk har mere karakter af anlæg og befæstninger, end af egentlige bygninger. De større sluser, der er opført i tilhuggede granitkvadre, giver mulighed for passage gennem diget og de massive kampestensmure danner ophæng for de store sluseporte.

Højer Sluse er opført i 1860-61 i en kombination af kampesten og rigt dekoreret murværk med blændinger og konsolgesims.

Kammerslusen er opført i 1912 i tilhugne granitkvadre.

I forbindelse med de to sluser er gangbroer, rækværk mm., der er udført i smedejern samt enkelte mindre bygninger, brotårne mm., der er opført i blank mur eller lette konstruktioner.

Sammenhængen med landskabet

Alle sluser og pumpehuse i området har en klar og funktionsbetinget sammenhæng med landskabet, der også tydeligt afspejles i bygningens arkitektur. Dette er særligt karakteristisk for sluserne, der er hjerteklapperne i hele landskabet omkring Vadehavet.

Sluserne ligger som en integreret del af de langstrakte diger, der danner overgang mellem Vadehavet og marsken. De forskellige åløb, der kommer inde fra landet, løber hen til sluserne i et reguleret forløb gennem den inddæmmede marsk. Ved Ballumslusen løber åen ud under den lange og smalle slusebygningen, der ligger let hævet oppe på diget og "spænder ud" over åløbet. Anderledes er Højer Sluse ved Vidåens udløb og Kammerslusen ved Ribe Å, der har massive granitbefæstninger ved gennemløbet og mægtige sluseporte, der lukker mellem havet og den inddæmmede marsk, og som muliggør sejlads fra Tønder og Ribe.

Landskabeligt er Højer Sluse præget af den nye Vidåsluse fra 1980 og det inddæmmende Margrethe Kog mellem de to sluser.

Ballumslusen, der er bygget ind i diget, tegner sig smukt i landskabet set fra de vidstrakte Ballum enge. Adkomstvejen op ad diget er markeret med en række hvidkalkede pullerter, der tegner sig smukt i landskabet og understreger bygningens let formelle præg.

Også de relativt små pumpehuse, der har en væsentlig funktion i afvandingen af marsken, markerer sig med stor effekt i det åbne vidstrakte marskområde, hvor de fungerer som pejlemærker og lokale vartegn.

KULTURHISTORIE

Ud over at sluser og pumper udfylder en vigtig og uerstattelig funktion for hele vadehavsområdet udgør de også et stykke levende kulturhistorie, der stadig opfylder sin funktion. Sluserne og pumpehusene kan betragtes som vartegn over den evige kamp mod Vadehavet og hver for sig er de vartegn over endnu en landvinding.

De særlige bygninger og bygningsværker er opført i en periode, hvor offentligt byggeri var kendetegnet af god kvalitet. Bygningernes særlige betydning afspejler sig også i den omhu, der er lagt i både den arkitektoniske og den håndværksmæssige bearbejdning.

Lægan og Nørremølle er opført i forbindelse med Tøndermarskens afvanding i 1929.

Ballum Sluse er opført i forbindelse med afvandingen af Ballum Enge og opførelsen af Ballumdiget i 1914 - 19.

Højer Sluse er opført i 1860 – 61 i forbindelse med anlæggelsen af Ny Frederikskogdiget / Højerdiget.

Kammerslusen er opført i 1914 ved udløbet af Ribe Å.

Sneum Sluse er opført i 1923 i forbindelse med Havdiget.

Kongeåslusen er opført 1911 – 1915 i forbindelse med anlæggelsen af Havdiget.

ARKITEKTUR OG BYGGESKIK (byggeteknik og materialer)

Den betydning som sluserne og pumpehusene har haft, afspejler sig tydeligt i udformningen af de enkelte bygningsværker. Udover at disse bygningsværker skulle opfylde deres vigtige funktioner, skulle de også afspejle tyngde og soliditet, og for slusernes vedkommende, give den fornødne tryghed til marskens beboere.

Kammerslusen fra 1912 er opført i tilhuggede granitkvadre, der er lagt i skifter og med kraftigere hjørnekvadre. Højersluse har ligeledes forstærkede hjørnekvadre og inddækninger, men er ellers opført i blank mur med en rig detaljering. Granitten, der er modstandsdygtig overfor nedbrydning fra vejr og vind, er et velvalgt materiale til sluserne.

Det langstrakte slusehus ved Ballumdiget er opført i røde mursten i grundmur, der afsluttes af en muret gesims ved overgang til tagfoden. Bygningen har en lukket facade med små vinduer. Vinduerne er trukket langt ind på facaderne, og hjørnerne står fremhævede med brede lisener, hvilket understreger bygningens tyngde. Placeringen på kanten af diget giver en terrænforskel på en etage mellem de to facader, der er markeret i facaden af et vandret gesimsbånd.

Pumpehusene og Ballumslusen er med det røde murværk og de hvide gesimser, præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik, mens Højer Sluse med granitkvadre og rød tegl er præget af historicisme.

SÅRBARHED

Pumpehuse og sluser i Vadehavsområdet er sårbare overfor indgreb, der svækker de klart markerede bygningskroppe og deres sammenhæng med landskabet f.eks. nye tilbygninger, tagformer eller inddækninger.

Disse bygningsværker har oprindelig været præget af en fin detaljering og materialefornemmelse, og de er sårbare overfor ændringer, der svækker dette. Særligt sårbar er bygningerne overfor udskiftning af vinduer og døre, omlægning af tage til nye tagmaterialer, pudsning eller berapning af murværk, maling af betonoverflader mm. Særligt sluserne er sårbare over ændringer i de smedede rækværk, gelændere og værn, samt ombygninger af de tilstødende bygninger.

BEVARINGSVÆRDIER

Set ud fra et arkitektonisk og kulturhistorisk synspunkt har både sluser og pumpehuse stor bevaringsværdi og man bør absolut fortsat værne om disse bygninger, der er vigtige for oplevelsen af hele Vadehavsregionen.

Ved kommende istandsættelsesarbejder, bør man være særligt opmærksom på, at fastholde de fint udførte bygningsdele og detaljer, der er karakteristiske for bygningerne f.eks. de teglhængte tage, de velproportionerede vinduer, murværkets overflader og fuger.

ANBEFALINGER

Istandsættelsesarbejde på disse bygninger bør som udgangspunkt tage hensyn til bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og understøtte disse. Man bør – for hver enkelt af disse bygninger - udarbejde en udførlig vedligeholdelsesmanual samt en strategi for langsigtet planlægning af vedligeholdelsesarbejder, der tager udgangspunkt i at sikre / reetablere bygningerne antikvariske værdier.

Bygningerne ligger udsat for vejr og vind, og derfor vil udskiftning af de originale bygningsdele være nødvendig. Her skal man stille præcise krav til udførelsen og sikre sig, at de nye bygningsdele er identiske med de oprindelige – både hvad angår udformning og materialer.

Murværk

  • Ved reparation af murværk bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Fuger bør udføres i samme materialer og profil som eksisterende. Murværk bør ikke pudses/berappes og beton bør ikke males, da dette svækker både bygningens bevaringsværdi og påfører ekstra vedligeholdelse.

    De hvidkalkede detaljer bør fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 7. år.

Døre, porte og vinduer

  • Man bør som udgangspunkt fastholde de oprindelige døre og vinduer. Hvis dette ikke er muligt bør nye vinduer være identiske med de oprindelige, hvad angår materiale, konstruktion og detaljering.
    Man bør således undgå nyere plastikvinduer og sålbænke udført i aluminium.
    Vinduer af træ bør males med linoliemaling og jernvinduer bør rustbehandles og males med linoliemaling.
    Man bør undgå udvendige forsatsruder af plexiglas (!)
    Støbejernsvinduer kan genfremstilles på flere jernstøberier, og evt. nedbrudte vinduer lader sig også reparere.

Tage

  • De tage, der i dag er teglhængte, bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som der anvendt oprindeligt. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

Smedejern

  • Murankre, rækværk mm. der er udført smedejern, bør løbende vedligeholdes og ved evt. udskiftning bør man igen anvende traditionelt fremstillet smedejern.

Ombygninger og større indgreb

  • Større anlægsarbejder og ingeniørmæssige indgreb på bygningerne, der er nødvendige for at bygningerne kan opfylde deres vigtige funktioner, vil naturligvis være nødvendige. Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent på disse opgaver, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier.

Ballum Sluse har en effektfuld placering på Ballum dige og slusebygningen tegner sig markant i det flade landskab. (1)

Slusen ved Ballumdiget er "skåret" ind i diget og vandet løber under bygningen. (2)

Slusebygningen ved Ballum har endnu bevaret det karakteristiske murværk.
Bygningen har nyt tag, der er udført med påskruede rygningssten samt plastikvinduer og aluminiumssålbænke. De nyere løsninger lever ikke op til den kvalitet og omhu som den oprindelige bygning repræsenterer. (3)

Den lille pumpestation udenfor Højer med fremhævet midterparti og saddeltag tegner sig med stor effekt i det flade landskab. (4)

Nørre Mølle fra 1929 er et vigtigt landmark i kogene mellem Højer og Rudbøl. Her set fra digekronen mellem Højer og Rudbøl. (5)

Nørre Mølle har velkomponerede facader og en fin inskription over indgangsdøren, der afspejler den stolthed, man har haft i forbindelsen med opførelsen.
Facaden svækkes noget af de tre nyere vinduer. (6)

Bygningernes særlige funktioner og den tætte sammenhæng med det kultiverede landskab afspejler sig tydeligt. (7)

Pumpehuset ved Lægan er opført i forbindelse med Tøndemarskens afvanding i 1929. Bygningen er af samme type som Nørre Mølle. (8)

Den rigt udsmykkede port ved Lægan og inskriptionstavlen, der viser stoltheden over Tøndermarskens afvanding. (9)

De nyere forsatsvinduer, der er placeret udvendigt på vinduerne, er rent teknisk ødelæggende for vinduerne og svækker tillige bygningens udtryk.

Bygningerne er robuste og kan sagtens tåle nye installationer, men man skal være opmærksom på, at de udføre i en kvalitet, der er på højde med den oprindelige bygning, da de ellers, som her, er forstyrrende og ødelæggende for bygningens bevaringsværdier. (10)

Nørremølles sokkel er støbt på stedet med forskalling, og har oprindelig fremstået umalet. (11)

Højer Sluse er et imponerende bygningsværk opført i granitkvadre og blank mur. (12)

Solid og funktionsbestemt arkitektur, der har overlevet den udsatte placering i omkring 150 år! (13)

Højer Sluse er karakteriseret af fint forarbejdet murværk. (14)

De mægtige sluseporte i Højer Sluse. (15)

Nyere inddækning med trapezplader svækker det ellers helstøbte bygningsværk ved Højer Sluse. (16)

Nyere inddækning med trapezplader svækker det ellers helstøbte bygningsværk. (17)

Kammerslusen er opført i tilhugne granitkvadre, der er lagt i skifter. De store sluseporte muliggør gennemsejling ind til Ribe. (18)

Kammerslusen er opført i tilhugne granitkvadre. (19)

Smedejernsgelænderne på Kammerslusen er solidt udført i traditionelt smedejern og udgør en del af anlægget bevaringsværdier. (20)

Henvisninger

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77

Opdateret 24. marts 2022