Frederiksberg Forbrændingsanstalt

Nyelandsvej 75 B, Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Forbrændingsanstalt fra 1903 er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck. I slutningen af 1800-tallet kæmpede Frederiksberg med en stigende mængde affald fra den hastigt voksende befolkning. Mangelen på lossepladser betød, at affaldet fra de 75.000 indbyggere hobede sig op med fare for sygdomsepidemier. Kommunen besluttede derfor at opføre Danmarks første forbrændingsanstalt for dagrenovation.

Forbrændingsvarmen blev i form af damp ført via tunneller og rør til Frederiksberg Hospital, et børnehjem og et fattighus. Dampen blev envidere brugt til at drive turbinerne i et elværk.

I 1980'erne opførtes der et nyt fjernvarmeanlæg på grunden, og bygningerne blev i 2001 restaureret og indrettet til idræts- og kulturhuset Kedelhallen.

Bygninger og anlæg

Forbrændingsanstalten bestod oprindelig af adskillige bygninger. I dag er der bevaret et sammenhængende kompleks bestående af det gamle elværk og ovn- eller kedelhallen (kaldet store og lille kedelhal). Kedelhallerne ligger parallelt, men forskudt i forhold hinanden.

Indgangen til det nuværende kulturhus foregår igennem et nyt glashus, der er bygget uden på de gamle facader. Det nye byggeri i den store kedelhal er koncentreret i en stor "æske" i hallens nordlige ende, således at rummet principielt er ubrudt. Alle installationer fra forbrændingsprocessen og varmeproduktionen er dog fjernet.

Hallerne er flankeret af to sidebygninger, som i materialevalg, ornamentik og farveholdning harmonerer med de to kedelhaller.

Den 60 meter høje murede dampskorsten er bevaret i sin oprindelige udformning.

Arkiv

Frederiksberg Kommunes byggesagsarkiv har materiale om forbrændingsanstalten.

Vurdering

De gamle kedelhaller og den høje skorsten giver et godt indtryk af bygningernes tidligere funktion, og anlægget står som et monument over miljørigtig håndtering af affaldet fra den hastigt voksende by i begyndelsen af 1900-tallet.

Trods bygningernes genanvendelse til fritidsaktiviteter er anlægget velbevaret, både hvad angår dimensioner og arkitektoniske detaljer. Det nye fjernvarmeanlæg fra 1980'erne er med til at fastholde områdets funktion.

Udpegning og vurdering: En arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)