Genanvendelse af industriområder og -bygninger

Mange industriområder bliver omdannet til nye formål. Det er blevet almindeligt at opfatte tilsyneladende grimme og udtjente industribygninger, også af nyere dato, som en ressource. De tilføjer et område karakter og værdi, Brandts Klædefabrik og Kvægtorve

Der er efterhånden mange genanvendte fabrikker i Odense, Aarhus og København, og i Nordengland er der flere. Historic England har f.eks. udgivet en erfaringsopsamling: Engines of Prosperity: new uses for old mills.

Også livstilsmagasiner har taget fabrikslooket til sig. Fabrikkernes rå, usentimentale look er nu for alvor slået igennem i boligindretningen. Factory-stilen er cool men også holdbar. I dag har flere designbutikker, arkitektfirmaer og andre kreative erhverv indrettet sig i fabrikshaller. Designere taler om Industrial Vintage, ejendomsmæglere om loft living, arkæologerne om industriarkæologi og kulturhistorikerne om foretager- og arbejderkultur. Fælles er, at fabrikker og industrikvarterer opfattes som en ressource med deres mange og nye fortællinger og særlige æstetik.

I enkelte tilfælde har man ligefrem valgt at fastholde det ældre produktionsudstyr på stedet, så der er opstået museer. Danske eksempler er Godthaab Hammerværk syd for Aalborg og Bruunshaab Papfabrik ved Viborg, eller et virksomhedsmuseum som DieselHouse i København, der drives af MAN Diesel og Turbo. Det giver identitet og mulighed for historiefortælling og levendegør historie.

Mange arkitekter og planlæggere er opmærksomme på, at man får mere ud af at vedligeholde og føje nye elementer til et område i stedet for hele tiden at begynde forfra. Det kan være en god ide - også ud fra økologiske og økonomiske synspunkter - at spille videre på de eksisterende industribygningers præmisser.

De fleste danskere tiltrækkes af kulturarv. Det viser resultaterne af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias undersøgelse af danskernes holdninger til kulturarv fra 2005. Kulturarv skaber tilsyneladende også økonomisk værdi for ejere og lokalsamfund. Det viser Realdanias analyse af Bygningsarvens værdi fra 2015. Også Verdensbanken peger på, at investeringer i kulturarv kan skabe en bæredygtig udvikling i sin analyse fra 2012 af den økonomiske effekt af investeringer i kulturarv i udviklingslande. Historic England har længe argumenteret for den positive effekt af investeringer i kulturarv for den lokale økonomi og for brandingen af et sted blandt andet i Heritage Counts.