4. Carlsberg, Valby

Carlsberg er et af de 25 nationale industriminder, der illustrerer industrihistorien i perioden 1840-1970. Med status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at den fremtidige udvikling tager størst muligt hensyn til, at steder er af nationa

Carlsberg på Valby Bakke er en af Danmarks absolut førende virksomheder. Carlsberg er også en af landets ældste virksomheder, og bygningerne i Valby udgør både arkitektonisk og industrihistorisk et af de væsentligste industrianlæg i Danmark. Her på det gamle ølbryggeri skabes nu en ny bydel til Københavnerne - Vores By

Far-søn virksomhed i Valby

I 1847 havde brygger J.C. Jacobsen fået så meget succes med brygning af undergæret øl, at hans fars bryggeri i Brolæggerstræde fra 1826 var blevet for trangt og utidssvarende.

Sjællands første jernbane var samtidig i gang med at blive anlagt mellem København og Roskilde, og da jernbaneselskabet udgravede til linjeføringen ved Valby bakke, tænkte den unge brygger, at her kunne hans nye bryggeri ligge.

Natassistenten

”Jeg kom en sommerdag i 1897 til Gamle Carlsberg for at søge arbejde. Her kom jeg til at tale med overinspektør Koefoed. Han var en meget pæn mand at tale med, og han sagde, at man havde brug for folk, og da Carlsberg brugte store folk, kunne han godt bruge mig. Men så betingelserne: Om jeg havde været soldat? Det bejaede jeg; om jeg var forlovet eller gift? Jeg svarede: - Ingen af delene. Gifte folk antog man ikke på månedsløn, Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man måtte gifte sig. – Der kan godt gå både 5 og 6 år før De kan gifte Dem, og så er der meget militærisk disciplin på Carlsberg, fortsatte overinspektøren. Jeg svarede, at jeg havde været soldat, så jeg godt vidste, hvad disciplin var, og når andre kunne underordne sig, kunne jeg vel også. – Ja, vi straffer jo ikke med vand og brød, ej heller med mørk arrest. Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng klokken 10, hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12. Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende Dem til natassistenten, og så er der en mulkt på 2 eller 5 kroner til Valby Asyl. Hvis De forsøger at klatre over plankeværket er det øjeblikkelig afsked.”
Andreas Olsens Erindringer, Carlsberg Bladet nov./dec. 1959.

Fra damp til el

J.C. Jacobsen gav bryggeriet navnet ”Carlsberg” efter sin søn, Carl og ”berg” for Valby Bakke.

Bryggeriet illustrerer en række af de forandringer, der har fundet sted på de fleste danske industrivirksomheder igennem de sidste 150 år. Det gælder den tidlige mekanisering og brugen af dampkraft, der er karakteristisk for den første industrialiseringsbølge fra 1840-1890.  Og senere skiftet fra batch- til flow-produktion under den anden industrialiseringsbølge fra 1890-1950 samt den fortsatte mekanisering og rationalisering i 1950’erne og 1960’erne.

Kendt i udlandet

Carlsberg har på mange måder en særstatus i dansk erhvervsliv. Bryggeriet har en lang og mangfoldig historie, som kan følges og studeres i dets bygninger, produktionsanlæg og arkiver.

Det er en af landets førende virksomheder, nationalt såvel som internationalt, og en mønstervirksomhed inden for den betydningsfulde danske nærings- og nydelsesmiddelindustri, der blev og bliver opsøgt af udenlandske bryggerier.

Enevoldsherskeren

”Under vandringen kom hr. Jacobsen et par gange med udtalelser, der vidner om, at han er en enevoldsherre, hvis gode følelser og store syn på forholdene undertiden kan gå over i mangel på forståelse af tiden… Hr. Jacobsen viste, hvorledes de store, tomme fade oplagredes, og beklagede, at arbejderne ikke som tidligere lod sangen lyde under arbejdet. ”Det var siden de er kommet i fagforeningen”, mente hr. Jacobsen. Kort efter roste han imidlertid de fire murersvende, som har opført den smukke, høje dampskorsten og fremhævede dem som vidnesbyrd på, hvad danske arbejdere kan præstere – ”skønt de vel også var i fagforeningen”, føjede hr. Jacobsen til… Men erkendes skal det vel i øvrigt, at bryggeriets chef er dets stærke og ansporende kraft. Ny Carlsberg er nu efter produktionsevne det største bryggeri i de nordiske riger.” Socialdemokraten 19.9.1901. Citeret efter Kristof Glamann: Øl og Marmor. Carl Jacobsen på Ny Carlsberg. Gyldendal 1995, side 170-171.

Nationalt industriminde

I 2006 blev Carlsberg udpeget som nationalt industriminde. Industrimindet omfatter ikke alene bryggeriet, men også to boligområder for henholdsvis funktionærer og arbejdere som eksempler på to kvartertyper - et villakvarter og et kvarter med arbejderboliger - der er karakteristiske for industrisamfundet.

Kunst og videnskab

Bryggerfamiliens betydning for kunst og videnskab er velkendt. J.C. Jacobsen og hans søn Carl var blandt 1800-tallets og det tidlige 1900-tals største mæcener, som blandt andet har skænket os Frederiksborgmuseet og Glyptoteket.

Familiens kunstinteresse og verdenssyn betyder også, at vi på Carlsberg kan se og opleve noget af Danmarks smukkeste industriarkitektur, tegnet af skiftende tiders førende arkitekter.

Mine arbejdere elsker mig

”En rig mand har pligter over for sit fædreland. Han skal have øje for, hvad det mangler, og ved sine penge hjælpe derpå. Jeg så, at hvad Danmark manglede, var kunst, og tog opgaven op… Mine arbejdere elsker mig, jeg er som en fader for dem. De fåer den højeste løn, der gives i Danmark, og efter ti års tjeneste er de pensionsberettigede. En del af bryggeriernes overskud går til arbejderboliger, jeg har over 2000 arbejdere. Om sommeren foretager min familie og jeg sammen med dem vor årlige udflugt, vi tager del i deres lege og deres fornøjelser. Mine sønner driver sport med dem, og mine døtre danser med. Jeg tænker, at jeg har løst arbejderspørgsmålet i det mindste for mit eget vedkommende.” The Cronicle 12.4.1904. Citeret efter Kristof Glamann: Øl og Marmor. Carl Jacobsen på Ny Carlsberg. Gyldendal 1995, side 173.

Viste du at

Elefantporten fra 1901 er tegnet af Vilhelm Dahlerup for Carl Jacobsen. Elefanterne er af granit fra Moselykken stenbrud på Bornholm.

Du kan finde lidt mindre elefanter i Vor Frelser Kirke på Christianshavn. De bærer orglet fra 1698. På Moltkes Palæ fra 1702, Dr. Tværgade 2, er der elefanthoveder under vinduerne. Og på ejendommen Otto Mønsteds Plads 9 pryder elefanthoveder indgangen. Kontor- og lagerbygningen er opført 1911-12 for aktieselskabet Otto Mønsted, der producede margarine. I Hamborg flankere to elefanter indgangen til Afrika-Haus fra 1899.

Ideen til Elefantporten kom antagelig fra en skulptur på Minervapladsen i Rom, hvor en elefant bærer en obelisk, og elefanterne i Vor Frelsers Kirke.
Opdateret 20. november 2020

Nationalt industriminde

Carlsberg er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

  • er en af landets førende virksomheder nationalt og internationalt og en mønstervirksomhed indenfor den vigtige danske nærings- og nydelsesmiddelindustri
  • illustrerer en række af de produktionsmæssige forandringer, der har fundet sted i industrien de sidste 150 år
  • fabriksbygningerne fra 1840’erne og frem til 1980’erne er tegnet af førende arkitekter.

Guide til Carlsberg

Tag guiden med på cyklen, tag bussen eller gå en tur i den nye bydel, der former sig på Carlsberg.

Hent guide til Carlsberg (pdf)